Gå til hovedindhold

Erfaringsblade

Erfaringsbladene kan søges frem ved at anvende filtreringen bygningsdel, materiale og problem og dernæst indkredse emnet ved hjælp af drop down menuerne. Det er også muligt at fritekstsøge på eksempelvis enkeltord eller udgivelsesåret for et blad.
Filtrér og find erfaringsblade

Mappen indeholder erfaringsblade om både generelle og specielle forhold ved energirenovering af flade tage, herunder klargøring til efterisolering, forholdsregler imod brand, tilstrækkelig fastgørelse af tagmembranen og forhold, der kan medføre fugtproblemer.

inkl. moms 385 kr.
Facade, hvor isoleringen bag beklædningen er ødelagt af orangemyrer, der har etableret et bo

Skadedyr i bygninger

Bygninger virker tiltrækkende som levested for en række dyrearter, hvoraf nogle kan skade bygningen eller kan forårsage andre problemer...
Publiceret
06. april 2019
ID
(99) 19 04 06
To dampspærrer

To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

To dampspærrer (af og til betegnet dobbelt dampspærre) kan forekomme i lagdelte konstruktioner ved både renovering og nybyggeri...
Publiceret
12. december 2018
ID
(39) 18 12 12
Tagterrasse

Tagterrasser – opbygning, membraner og materialer

I dette blad redegøres for principper ved opbygning af tagterrasser, fx konstruktionsopbygning, membrantyper og valg af isoleringsmaterialer...
Publiceret
11. december 2018
ID
(23) 18 12 11
Tagterrasser

Tagterrasser – inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve

Ved tagterrasser konstateres der ofte vandindtrængen fordi inddækningshøjden mod dør- og facadepartier er for lav...
Publiceret
10. december 2018
ID
(23) 18 12 10
Afrensning af tage

Fiberarmerede cementbaserede tagplader – afrensning og malebehandling

Fiberarmerede cementbaserede tagplader kan friskes op med maling, men kun hvis pladerne er i god stand...
Publiceret
07. december 2018
ID
(47) 18 12 07
Udbrændt tagkonstruktion

Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse

I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse) skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger...
Publiceret
06. december 2018
ID
(22) 18 12 06
Betondæk med taghaver

Betondæk med taghaver og opholdsarealer over uopvarmede kældre

Det er igennem de senere år blevet almindeligt i navnlig større bebyggelser at anlægge opholdsarealer (fx taghaver og legepladser) på betondæk over uopvarmede kældre – ofte parkeringskældre. I flere tilfælde er det konstateret, at der er trængt vand igennem konstruktionen. I bladet omtales de vigtigste forhold for at undgå vandgennemtrængning.
Publiceret
25. juni 2018
ID
(23) 18 06 25
Nedbrudt facadepuds

Tagmembraners tilslutning til ydervægge – udformning af inddækninger

I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, hvor tagmembraner støder til ydervægge.I dette blad redegøres der for højder og montering af inddækninger, når tagmembraner sluttes til forskellige typer ydervægge.
Publiceret
25. november 2017
ID
(37) 17 11 25
Stråtag med lille hældning

Stråtage – taghældning, opbygning og afstandskrav

Hvis et stråtag skal have en lang levetid, er det en forudsætning, at det er tækket på den rigtige måde med sunde, tørre materialer, og at det har en hældning på minimum 45°. Hvis hældningen er for lav, vil taget få en kortere levetid, fordi fugten trænger ind i stråtaget, og er det først opfugtet, vil det efter en periode falde sammen og rådne op på ganske kort tid.
Publiceret
24. november 2017
ID
(47) 17 11 24
Brandteknisk lukning af spalter

Brandteknisk lukning af spalter mod hulrum – ved renovering og merisolering af tagpaptage

I de senere år er der i en række tilfælde opstået brand ved renovering eller merisolering af tagpaptage. Bladet beskriver en brandteknisk tæt lukning af spalter med mineraluld og en brandhæmmende fugemasse.
Publiceret
04. juni 2017
ID
(37) 17 06 04
tagterrasse

Skimmelvækst – på kolde loftflader under ældre tagterrasser

Tagterrasser i ældre ejendomme har ofte et pladsstøbt betondæk med et vandtætnende lag af fx støbeasfalt. Under dækket er der ofte ingen eller kun ringe isolering med eller uden dampspærre. Konstruktionen vil om vinteren give anledning til et højt fugtniveau på undersiden og dermed risiko for skimmelvækst. I dette erfaringsblad behandles problemstillingen, og der gives forslag til løsninger.
Publiceret
01. juni 2017
ID
(23) 17 06 01
Fjernelse af asbest

Asbest – sundhedsfare og vejledning i arbejde med asbest

Asbest er en fællesbetegnelse for en særlig type naturligt forekommende mineraler, der på grund af let formbarhed, stor styrke og modstandsdygtighed over for varme har været et meget anvendt materiale inden for en lang række industrier og håndværk, herunder også inden for byggeriet. Dette erfaringsblad gør rede for sundhedsskaderne ved arbejdet med asbestholdige materialer, og hvilke foranstaltninger, der skal tages ved planlægning og håndtering af arbejde med asbest.
Publiceret
10. marts 2017
ID
(99) 17 03 10
kollapset tag

Store træspær – tværafstivning af tagkonstruktioner

Manglende tværafstivning af spærene i store tagkonstruktioner, særligt ved anvendelse af spær med løs top har de senere år resulteret i flere tilfælde, hvor tage på både supermarkeder og staldbygninger er kollapset, eller har fået store deformationer. Dette blad redegør for principperne for det afstivende system.
Publiceret
07. marts 2017
ID
(47) 17 03 07
Installationer i varme tage

Installationer i varme tage – en risikofyldt løsning som bør undgås

De skærpede energikrav til bygninger i kombination med de gældende krav til fald på tagfladen har medført, at der i varme tage ofte anvendes meget store isoleringstykkelser - typisk 400-500 mm. De store isoleringstykkelser frister til indbygning af installationer. Det må der dog advares imod, da fx vedligehold og reparation af installationerne, rensning af ventilationsrør etc. bliver en meget krævende opgave.
Publiceret
06. marts 2017
ID
(37) 17 03 06
Ekstensivt grønt tag

Grønne tage – membraner, dræning, isolering, vækstlag, brandsikkerhed og vedligehold

Grønne tage nævnes ofte i forbindelse med forventede fremtidige klimaforandringer med hyppigere og kraftigere regnskyl, da de blandt andet har til formål at optage en del af regnvandet og forsinke vandafledningen fra taget.
Publiceret
17. december 2016
ID
(27) 16 12 17
Arkitektonisk stram kantløsning

Afdækning af formure – ved tilslutning til flade tage uden udhæng

I de senere år er der konstateret adskillige tilfælde af vandindtrængen ved skalmures afslutning til tagkonstruktioner med lav hældning. I dette erfaringsblad omtales, hvorfor løsningen er sårbar, og hvilke forhold som må iagttages, hvis risiko for vandindtrængen skal minimeres.
Publiceret
16. december 2016
ID
(27) 16 12 16
Udbredelsen af en tagbrand

Undertage i etageejendomme – sikring mod brandspredning

Brande i bygninger spreder sig sjældent længere end til den brandmæssige enhed, hvori den er startet – fx en lejlighed, et kontor eller en butik – og her er det muligt at standse og slukke branden uden at den nødvendigvis er altødelæggende for bygningen.
Publiceret
22. juni 2016
ID
(27) 16 06 22
Skimmelvækst i utilstrækkeligt ventileret tagrum

Efterisolering af vandrette lofter – ventilerede tagrum

Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer kan opstå og om nødvendigheden af en lufttæt dampspærre i loftkonstruktionen.

Publiceret
30. december 2015
ID
(37) 15 12 30
Dampspærre - monteringsdetaljer

Dampspærrer – monteringsdetaljer

Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer.

Publiceret
29. december 2015
ID
(39) 15 12 29
Undertag

Frithængende undertage af banevarer – monteringsdetaljer

De fleste undertagsproblemer skyldes erfaringsmæssigt uhensigtsmæssige detaljer i forbindelse med udførelsen. I erfaringsbladet gennemgås de vigtigste konstruktive forhold for de mest almindelige detaljer.
Publiceret
27. december 2015
ID
(27) 15 12 27
tag

Korrosion af zinktagdækning

Gennem de seneste par årtier er anvendelse af zinkbeklædte tage atter blevet almindeligt. Zinkbeklædninger kan anvendes på både varme og kolde tagkonstruktioner. Undertiden konstateres utætheder som følge af korrosion fra bagsiden.  I erfaringsbladet beskrives årsager til utætheder som følge af denne korrosion fra bagsiden. 
Publiceret
31. maj 2015
ID
(47) 15 05 31
Forside

Trækonstruktioner – udbedring efter svampe- og insektangreb

Efter længere tids opfugtning af trækonstruktioner konstateres ofte angreb af trænedbrydende svampe og insekter.

I erfaringsbladet gennemgås, hvor der forudsættes opmærksomhed ved forundersøgelser inden udbedring af træværk efter svampe- og insektskader.

Desuden beskrives såvel typiske skader i bygningsdele med trækonstruktioner som forskellige metoder til efterimprægnering af træværk.

Publiceret
13. december 2014
ID
(99) 14 12 13
loft med indbyggede belysningsspots

Halogen- og LED-spots – undgå gennembrydning af dampspærre ved montering

Ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er det vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. I erfaringsbladet omtales brand- og fugttekniske forhold ved indbygning af såvel halogen- som LED-armaturer.
Publiceret
11. december 2014
ID
(39) 14 12 11
Langtidsmålinger udføres med sensorer

Langtidsmåling af fugtforhold – i bygninger og bygningskonstruktioner

Fugtgener og fx skimmelvækst medfører ofte interesse for – gennem en længere periode – at registrere temperatur og relativ luftfugtighed (RF) i en bygning eller fugtindholdet i et materiale i en bygningskonstruktion. I erfaringsbladet beskrives metoder og udstyr til langtidsmåling af dels bygningers indeklima, dels fugtindhold i træ og beton.
Publiceret
05. oktober 2014
ID
(99) 14 10 05
Udførelse af efterisolering af fladt tag

Efterisolering af flade tage

Efterisolering af flade tage kan blandt andet være foranlediget af ønsker om at spare energi og/eller at forbedre en nedslidt eller utæt tagdækning. I dette erfaringsblad beskrives nødvendige forundersøgelser i de to tilfælde og efterfølgende konklusioner.

Publiceret
28. december 2013
ID
(27) 13 12 28
Ventilationsspalte ved tagfod

Tagkonstruktioner med stor hældning – ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum

I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.

Publiceret
05. november 2013
ID
(27) 13 11 05
Midlertidig placering af ballast for at hindre afrivning af tagmembran

Udvendigt isolerede flade tage – stormskader og mekanisk fastgørelse

Kraftige storme medfører med mellemrum, at større tagarealer med isolering og tagdækning blæses af udvendigt isolerede tage (varme tage) med lav hældning. Skaderne opstår oftest på ældre tage, hvor isoleringen er klæbet til underlaget, men de ses også på nyere tage med mekanisk fastgjort isolering.

Publiceret
06. juni 2013
ID
(47) 13 06 06
Tagkonstruktion med kraftigt rådangreb

Tagkonstruktioner med lille hældning – ventilation og fugtforhold

Selv om bygningsreglementet stiller store krav til bygningers lufttæthed – og dermed også lofters – opstår der stadig fugtproblemer i ventilerede trætagkonstruktioner med lille hældning. Dette blad handler om tagpap- eller foliedækkede træbaserede tage med en- eller dobbeltsidig hældning på op til 10 grader, dvs. også „næsten vandrette tage“-, ofte benævnt flade tage.

Publiceret
05. juni 2013
ID
(27) 13 06 05
Dårligt vedligeholdte grønne tagflader

Grønne tage og vægge – brandsikkerhed og vedligehold

I dette erfaringsblad beskrives lovgivning og brandtekniske forhold i forbindelse med etablering, drift og vedligehold af grønne tage og facader – herunder krav til materialer, opbygning og brandsikring – for at modvirke brandspredning uanset plantemængde og årstidsvariationer.
Publiceret
27. december 2012
ID
(27) 12 12 27
Røgskærm i bygning

Brandventilation – ovenlys, lemme og røgskærme

Mange bygninger har indbygget ovenlys eller lemme i taget, så røg og varme kan komme ud ved en brand. Derved reduceres skadernes omfang, og muligheden for redningsindsats forbedres.

Publiceret
10. november 2012
ID
(27) 12 11 10
Skimmelvækst på pladebeklædning efter oversvømmelse

Udtørring efter vandskade

Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. Dette er nødvendigt for at reducere direkte skader og følgeskader, fx skimmelvækst, korrosion og angreb fra trænedbrydende svampe. I erfaringsbladet præsenteres fordele og ulemper ved forskellige udtørringsmetoder.

Publiceret
23. juli 2012
ID
(99) 12 07 23
Byens tage

Inddækninger af metal – mellem tag og murværk

Utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.
Publiceret
20. juli 2012
ID
(37) 12 07 20
Termografi af kuldebro (sort)

Termografiske undersøgelser – kuldebroer, isoleringsevne og fugt i bygningskonstruktioner

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

Publiceret
30. december 2011
ID
(99) 11 12 30
Nødafløb etableret som udspyere i murkronen

Afledning af vand fra flade tage ved skybrud – udspyer, nødafløb og anden overløbssikring

De senere års mange tilfælde af kortvarig, kraftig regn (skybrud) har medført mange vandskader som følge af utilstrækkelig effektiv afledning af tagvand.

Publiceret
29. december 2011
ID
(47) 11 12 29
Forgæves forsøg på tætning med PUR-skum

PUR-skum i tagkonstruktioner – understrygning, tilstandsvurdering, skadeudbedring

Fra omkring 1970 er PUR-skum i vid udstrækning anvendt til understrygning af tagsten, men tætningsmetodens anvendelse ophørte omkring 20 år senere efter mange dårlige erfaringer med skummets funktion og langtidsegenskaber.I mange tilfælde trængte vand ind gennem tagdækningen efter blot 10 år og forårsagede råd eller svampeangreb i tagets trædele.

Publiceret
21. november 2011
ID
(47) 11 11 21
Muret trempel med rem

Indmuret træ i ældre bygninger – nedbrydning, reparation, skadeforebyggelse

Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis – helt eller delvis – at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt. I erfaringsbladet gennemgås såvel årsager til nedbrydning som forebyggelse og reparationsmetoder.
Publiceret
21. oktober 2011
ID
(29) 11 10 21
Kondens på tagplade

Kondens på tagplader – af metal, plast og malede træmaterialer

Ved dryp fra fritstående, pladeoverdækkede tage – fx af parkeringsanlæg, oplagringspladser, carporte og terrasser – rettes undersøgelserne ofte mod utætheder i tagdækningen. Problemerne kan dog også skyldes kondensdannelse på undersiden af tagpladematerialer, fx af stål, aluminium, plast og malede træplader. Erfaringsbladet redegør for såvel årsager til kondensdannelsen som udbedring af eksisterende overdækninger og forebyggelse gennem hensigtsmæssig projektering, materialevalg og udførelse.
Publiceret
20. juli 2011
ID
(47) 11 07 20
Tagunderlag af krydsfiner med skimmelvækst

Tagunderlag af krydsfiner – misfarvning efter skimmelvækst

I erfaringsbladet gennemgås årsager til skimmelvækst på krydsfinerplader i ventilerede tagkonstruktioner. Endvidere omtales misfarvninger forårsaget af skimmelvækst på undersiden af tagudhæng og carporttage.

Publiceret
19. juli 2011
ID
(47) 11 07 19
Misfarvet loft som følge af kondensdryp

Dryp fra tagkonstruktioner – under og lige efter byggeprocessen

Dette erfaringsblad omtaler forhold under byggeprocessen, som medfører risiko for dannelse af kondensvand i tagkonstruktioner og heraf følgende skader.

Publiceret
18. juli 2011
ID
(42) 11 07 18
Lille muret skorsten med fugtskader

Små, murede skorstene – reparation og vedligehold

Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen. I erfaringsbladet gennemgås reparationsmetoder og -materialer, samt hvor der forudsættes opmærksomhed, fx ved inddækninger og udførelse af fugtspærre for at undgå vandindtrængen.

Publiceret
26. maj 2010
ID
(27) 10 05 26
Lille muret skorsten

Små, murede skorstene – naturgas- og oliefyringsanlæg

I de seneste årtier er anvendelsen af mange skorstene ændret væsentligt. Udviklingen af de varmeproducerende anlægs teknik og effektivitet har fx reduceret varmetabet, så mange skorstene er blevet „kolde“. I erfaringsbladet beskrives krav til skorstenens funktion og anvendelse samt driftsforhold og renoveringsmuligheder.

Publiceret
25. maj 2010
ID
(27) 10 05 25
Fugtmåling i underlag for tagpap og tagfolie

Fugtmåling i underlag for tagpap og tagfolie – instrumenter, metoder og fejlkilder

For højt fugtindhold i tagisoleringsmateriale reducerer varmeisoleringsevnen i varme tage og nedbryder træmaterialer i kolde tage. Fugtindholdet i isoleringsmaterialet i et varmt tag eller i et træbaseret underlag i et koldt tag kan bestemmes ved måling med forskellige instrumenttyper. I erfaringsbladet omtales de hyppigst anvendte målemetoder og instrumenter – samt deres fordele og ulemper.
Publiceret
23. marts 2010
ID
(27) 10 03 23
Hul i tag efter udskæring af prøvetag

Varme tage – efterisolering og fugtforhold

En utæt tagdækning på et varmt tag kan medføre opsamling af store vandmængder i isoleringen mellem tagdækning og underliggende dampspærre. Herved reduceres varmeisoleringsevnen væsentligt, og der er risiko for skimmelvækst i isoleringsmaterialet og vandindtrængen ved mekaniske fastgørelser. I erfaringsbladet redegøres for, at udvendig efterisolering af et varmt tag forudsætter en fugtundersøgelse, som viser, at den eksisterende isolering er tilstrækkelig tør.

Publiceret
22. marts 2010
ID
(27) 10 03 22
Beskadiget undertag af banevarer

Undertage af banevarer – blafring, støjgener og utætheder

Forkert montage af undertage udført af banevarer kan i blæsevejr medføre så kraftig blafring, at det medfører betydelige støjgener for husets beboere.

Publiceret
18. december 2009
ID
(47) 09 12 18
Flad tagflade med installationer

Tekniske installationer på flade tage – gennemføring i og montering på tagfladen

Uhensigtsmæssig placering af ventilations- og køleanlæg på flade tage er ofte årsag til indtrængende vand i tag og underliggende rum.

Publiceret
16. december 2009
ID
(37) 09 12 16
Opfugtet træloft ved uisoleret aftrækskanal

Kondens-, fugt- og lugtgener – aftrækskanaler og faldstammeudluftninger

Fugtskjolder på loftet omkring gennemføringer af aftrækskanaler og faldstammeudluftning antages ofte forårsaget af utætte inddækninger ved gennemføring i tagfladen. Generne kan dog ofte henføres til kondens i aftrækskanalen, i aftrækshætten over tagfladen eller til faldstammeafslutninger over tag med såkaldte teleskophætter (skydestykker). I erfaringsbladet omtales fugtgener i forbindelse med udluftningskanaler og -hætter.
Publiceret
05. november 2009
ID
(37) 09 11 05
En tagflade med tagpap og vandansamling

Afvandingsforhold på flade tage – lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning

En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.

Publiceret
10. august 2009
ID
(47) 09 08 10
Dampbule på tagpapdækning

Dampbuler på tagpaptage – forebyggelse og udbedring

I forbindelse med tagdækningsarbejde kan der blive lukket fugt inde i en lille luftlomme mellem to tagpaplag. Dette erfaringsblad beskriver, under hvilke omstændigheder dampbulerne opstår samt hvordan de udbedres og forebygges.

Publiceret
08. august 2009
ID
(47) 09 08 08
Istapper i tagrender

Isdannelser i tagrender – forebyggelse af frost- og personskader

Isdannelser i tagrender og nedløb kan i år med kraftigt snefald og frostvejr medføre såvel frostskader på bygningen som risiko for personskader forårsaget af nedfaldende istapper. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan isdannelser i tagrender og nedløb opstår, de konstruktionsmæssige forudsætninger samt hvordan problemerne kan afhjælpes, fx manuelt eller ved montering af varmekabler eller efterisolering.
Publiceret
07. august 2009
ID
(37) 09 08 07
Energirenovering af vinduesparti og vægge

Energi- og indeklimaforbedring – ældre etageboliger

Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt energiforbedring af vinduer, yderdøre og installationer.

Publiceret
28. december 2008
ID
(99) 08 12 28
Græstørvstag

Græstørvstage – opbygning og vedligehold

Græstørvstage anvendes ofte på bygninger, der skal indpasses i særlige naturområder. Tagets udførelse har lange traditioner, og ved korrekt udførelse er levetiden lang. I erfaringsbladet gennemgås, hvor der kræves særlig opmærksomhed ved projektering og udførelse af underlaget for græstørvstaget.
Publiceret
09. december 2008
ID
(27) 08 12 09
Polystyrenisolering på flade tage

Polystyrenisolering på tage med lav hældning (flade tage) – brandbeskyttelse, membranunderlag

Dette erfaringsblad behandler primært forholdsregler i forbindelse med EPSisolering, som er det hyppigst anvendte brændbare isoleringsmateriale til flade tage.

Publiceret
21. november 2008
ID
(27) 08 11 21
zinkkvist

Zinkbeklædte kviste

Ved både nyt byggeri og bygningsrenovering beklædes mange nye kviste med zink på tag og lodrette sider (flunker). Forkert udførelse af zinkarbejdet og mangelfuld ventilation af kvistkonstruktionen har medført vandindtrængen, fugtophobning og -skader.  I erfaringsbladet omtales skadesårsager, principper for konstruktionsopbygning samt de særlige fugttekniske forhold som knytter sig til såvel brædde- og pladebeklædning som underlag for zinktagdækningen.

Publiceret
26. juni 2008
ID
(37) 08 06 26
Revne i gavl

Revner i bygninger – undersøgelse og analyse

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Publiceret
27. december 2007
ID
(29) 07 12 27
Undertag med utilstrækkelig rivstyrke

Undertage – diffusionstætte og diffusionsåbne

Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.

Publiceret
29. juni 2007
ID
(27) 07 06 29
Ekstraordinært stort frugtlegeme af Ægte Hussvamp

Ægte Hussvamp – identifikation og reparation af skader

Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske materialer, fx murværk. I erfaringsbladet beskrives Ægte Hussvamps temperatur- og fugtmæssige vækstbetingelser samt typiske skader og forskellige reparationsmetoder.

Publiceret
22. december 2006
ID
(99) 06 12 22
Afdækkede og opklodsede tagelementer

Træbaserede tagelementer – styring af fugtforhold fra fabrik til færdigt byggeri

Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe.

Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne udsættes for unødvendig opfugtning.

Publiceret
30. juni 2006
ID
(27) 06 06 30
Krydsfiner efter opskæring af tagpapinddækning

Høje sternkonstruktioner på ydervægge af stålkassetter – risiko for fugtskader ved kuldebroisolering

Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning. Fugtskaderne skyldes blandt andet fugt i indbyggede træmaterialer - og i visse tilfælde også en utæt dampspærre i samlingen mellem tag og ydervæg. I bladet foreslås, hvordan sternen repareres, så kuldebroen afbrydes uden anvendelse af organiske materialer.
Publiceret
29. juni 2006
ID
(27) 06 06 29
Taginddækning

Taginddækninger af zink, aluminium, kompositter og bly

Bly er et giftigt tungmetal, der ophobes i miljøet og medfører sundhedsmæssige skader. Siden 2002 har det – med få undtagelser – været forbudt at anvende bly til inddækninger på nye bygninger, fordi blyet afvaskes med regnvandet.

Publiceret
06. april 2006
ID
(37) 06 04 06
Skimmelvækst

Skimmel i bygninger – vækstbetingelser og forebyggelse

Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. I dette erfaringsblad informeres generelt om skimmelsvampe – og gener som følge heraf.

Publiceret
31. december 2005
ID
(99) 05 12 31
Nedbrudt tagkonstruktion

Uventilerede paralleltage med dampbremse af Hygrodiode

Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en effektiv ventilation af tagkonstruktionen.  Erfaringer har vist, at Hygrodiode ikke er egnet til alle tagtyper og kun fungerer fugtteknisk tilfredsstillende, hvis dels en række generelle og dels en række byggetekniske forudsætninger opfyldes.

Publiceret
29. december 2005
ID
(27) 05 12 29
Porøs naturskifer med begroninger

Oplægning af naturskifer

I forbindelse med såvel renovering som nybyggeri er dog konstateret en række problemer - især i forbindelse med oplægningen, herunder fastgørelsen af de enkelte skifersten. Erfaringsbladet beskriver, hvad der skal sikres inden oplægning, og hvordan der sikres et tæt og holdbart tag. Efter omkring 100 år som tagbelægning på danske bygninger har naturskifertaget bevist sin langtidsholdbarhed i praksis.
Publiceret
08. december 2005
ID
(27) 05 12 08
Åbnet tagkonstruktion med tagpap på krydsfiner

Alternative isoleringsmaterialer – granuleret papir, hørfibre og vulkansk aske

I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.

Publiceret
29. september 2005
ID
(29) 05 09 29
fast undertag af tagpap på krydsfiner

Traditionelt, fast undertag med vingetagsten

Et traditionelt, fast undertag i form af tagpap på et underlag af brædder blev før i tiden blot kaldt for 'brædder og pap'. I dag anvendes denne betegnelse ofte for både brædder, krydsfiner eller OSB-plader som underlag for tagpap.

Publiceret
28. juni 2005
ID
(27) 05 06 28
bygningsundersøgelse

Fugtundersøgelse af bygninger

Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges. I dette erfaringsblad omtales, hvilke forhold opmærksomheden især skal rettes mod ved en undersøgelse af en række (sårbare) bygningsdele.
Publiceret
26. juni 2005
ID
(99) 05 06 26
Begroninger på tegltag

Begroninger – alger, lav og mos på tagsten, facader og udendørs gangarealer

Udvendige bygningsoverflader beliggende i områder med lokalt fugtigt klima er ofte begroet med alger, lav eller mos. Begroningerne forekommer især på tagsten, facader og sokler.

Publiceret
28. maj 2004
ID
(49) 04 05 28
Trænedbrydende svampe - kendetegn

Trænedbrydende svampe – kendetegn, vækstbetingelser og nedbrydningsformer

Dette erfaringsblad gennemgår de mest almindelige trænedbrydende svampes forskellige vækstbetingelser, nedbrydningsformer, udseende og særlige kendetegn, samt hvor der er risiko for svampeangreb i småhuse og etageejendomme.

Publiceret
28. december 2003
ID
(29) 03 12 28
Brunmuld, hvidmuld og gråmuld

Trænedbrydende svampe – forekomst i bygninger

Mere end 30 svampearter kan nedbryde træ i byggeri - og hver art har sine foretrukne vækstbetingelser og særlige kendetegn. I dette erfaringsblad gennemgås forskellige nedbrydningsformer, og hvor der er risiko for svampeangreb.

Publiceret
19. december 2003
ID
(29) 03 12 19
Nedstyrtet tagfelt

Brud i skruer – ved montering af bærende beslag i træ

Ved udførelse af kraftoverførende samlinger i bærende konstruktioner er det vigtigt at anvende de rigtige skruer og montere dem korrekt - især brug af elektrisk værktøj kræver særlig omhu.

Publiceret
27. november 2003
ID
(39) 03 11 27
fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse

Fugtforhold og dampspærrer i fryse- og kølehuse, skøjtehaller og andre afkølede rum

I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad redegøres for de fugttekniske principper ved opbygning af vægge og tage i bygninger med afkølede rum.
Publiceret
26. november 2003
ID
(29) 03 11 26
Svampe tabel

Svampevækst i trækonstruktioner

I Danmark udbedres der hvert år skader for mange millioner kroner som følge af råd- og svampeangreb i bygninger. Dette erfaringsblad beskriver svampenes livscyklus, generelle vækstbetingelser, nedbrydningsformer og vækstforhold med henblik på at øge forståelsen for, hvordan man undgår svampeangreb i træværk.

Publiceret
24. juli 2003
ID
(29) 03 07 24
Parkeringsdæk med betonsten

Parkeringsdæk med betonsten – vandtæthed og forskydning i belægning

I de senere år har tage over butikscentre og tilsvarende bygninger i stort omfang været udnyttet til parkering. I sådanne dæk observeres undertiden, at der i belægningerne opstår forskydninger, som kan forplante sig til membranen og give anledning til utætheder. I dette erfaringsblad beskrives en række forhold, der skal tages hensyn til ved projekteringen, samt de særlige hensyn der skal tages ved vedligeholdelse af denne form for belægning.

Publiceret
16. december 2002
ID
(23) 02 12 16
Afdækning i forbindelse med renoveringsarbejde af let byggeri

Let byggeri – husk afdækning i byggeperioden

I dette erfaringsblad omtales de vigtigste omstændigheder, hvor der er risiko for ødelæggelse af materialer og indtrængning af nedbør samt efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Desuden angives forholdsregler, der kan modvirke problemerne.
Publiceret
29. november 2002
ID
(99) 02 11 29
Anvendelse af tagfolie på fladt tag

Tagfolier – valg og anvendelse

Der er mange typer tagfolier med de samme anvendelsesområder som tagpapper og med lige så gode egenskaber og holdbarhed. Men der er konstateret omfattende skader forårsaget af ukendskab til de enkelte foliers særlige egenskaber - herunder at nogle folier ikke forliges med andre materialer.

Publiceret
15. februar 2002
ID
(47) 02 02 15
Parcelhus med ødelagt gavltrekant

Stormskader på murede gavltrekanter

Mange gavltrekanter suges ud eller trykkes ind under kraftige storme - ofte fordi de ikke er blevet ordentligt fastgjort til tagkonstruktionen. Dette blad præsenterer nogle skader fra decemberstormen i 1999, de konstaterede fejl og mangler samt nogle metoder til fastholdelse.

Publiceret
03. oktober 2001
ID
(21) 01 10 03
Efterimprægnering ved overfladebehandling af en tagkonstruktion

Efterimprægnering af træ i bygninger

Bygningsdele med begyndende råd og svampeangreb eller angreb af træødelæggende insekter kan efterimprægneres, så levetiden forlænges betydeligt. I dette erfaringsblad præsenteres hvor og hvordan man kan efterimprægnere træværk og forskellige imprægneringsmetoder og produkter.

Publiceret
16. oktober 2000
ID
(29) 00 10 16
Dæk over en parkeringskælder skadet af tøsalt

Forebyggelse af skader forårsaget af tøsalt

Betonoverflader og betonbelægninger (fliser, belægningssten og betonkantsten) samt betonkonstruktioner af utilstrækkelig betonkvalitet eller af en uhensigtsmæssig udformning kan nedbrydes, hvis der anvendes tøsalte til glatførebekæmpelse. I dette blad gennemgås, hvordan projekterende, udførende og driftsansvarlige kan bidrage til forebyggelse af skader.
Publiceret
08. august 2000
ID
(49) 00 08 08
Bukke giver mulighed for ødelagt tagpap

Varme tage med mineraluld – beskyttelse mod mekanisk overlast ved arbejde på taget

På billedet ses to bukke - anvendt som skærebænk - opstillet på en tagpapdækning udlagt på trædefast mineraluld. Der er stor risiko for at benene gennembryder tagpappen, idet de er placeret uden for de udlagte gangplader. De afskårne kabelbakker falder ned på tagpappen i stedet for på et robust underlag med risiko for at tagpappen gennembrydes. Dette BYG-ERFA blad giver retningslinier som medvirker til at sikre, at isoleringsmaterialet ikke lider overlast under udlægningen.

Publiceret
23. juni 1999
ID
(47) 99 06 23
Nedbrydning af træ i bygninger - biologiske skader

Nedbrydning af træ i bygninger

I Danmark udbedres der på årsbasis skader alene hidrørende fra råd og svamp for mange millioner kroner. Ved anvendelse af de senere års forskningsresultater skønnes det, at det er muligt at reducere de økonomiske konsekvenser af de årlige skader væsentligt. Dette blad beskriver i mere generel form træ som materiale, vækstbetingelserne for de biologiske skader samt hovedretningslinier for, hvorledes angreb forebygges.

Publiceret
21. april 1999
ID
(29) 99 04 21
Tagskade

Stormskader på tagkonstruktioner

Hvis bygningsdele ikke er tilstrækkeligt forankrede, kan der optræde ganske dramatiske skader, når det stormer.

En hal med limtrærammer var dækket med åse, brædder og tagpap. Åsenes fastgørelse til limtrærammerne var utilstrækkelig, og en stor del af tagfladen blev revet af i ét stykke. En sådan skade medfører både et stort økonomisk tab og en ikke ringe personrisiko.

Publiceret
28. november 1997
ID
(27) 97 11 28
Skade på tag

Stormskader på tagdækninger

Tegltag, skadet under en kraftig storm: Et gavlvindue i vindsiden blev slået itu, således at der kom overtryk i loftrummet; samtidig var der undertryk på oversiden af den viste tagflade. Taget var tætnet med polyuretanskum, således at der ikke var mulighed for trykudligning, og således at en stor flage blev revet samlet af. Nogle af tagstenene var fæstnet til lægterne med ståltrådsbøjler, men ikke i tilstrækkeligt omfang til at klare den aktuelle påvirkning.

Publiceret
27. november 1997
ID
(47) 97 11 27
Ventileret undertag

Undertage – Opbygning, materialer og projektering

Eksempel på ventileret undertag udført af et materiale, som ikke er tilstrækkelig dimensionsstabilt. På grund af materialets udvidelse under brug hænger undertaget så meget, at ventilationen af tagkonstruktionen reduceres kraftigt, hvilket medfører, at der sker fugtophobning i taget.

Publiceret
24. november 1997
ID
(27) 97 11 24
kollapset carport

Stabilitet af carporte og lette bygninger med fladt tag

Skadede carporte er ikke noget helt sjældent syn efter kraftigt storm- eller snevejr, hvor ekstraordinære påvirkninger får disse lette bygninger til at gå omkuld eller ligefrem lette fra deres forankringer. Følgerne er ofte økonomiske omkostninger som følge af materielle skader, der let undgås ved at kontakte fagfolk, der kan checke styrke og stabilitet.

Publiceret
27. februar 1997
ID
(29) 97 02 27
Forankring og stabilisering af småhuse

Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton

Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk anvendelige løsninger for huse bygget med letbeton med lav egenvægt.
Publiceret
13. december 1996
ID
(29) 96 12 13
Vægrevner

Stabilisering af eksisterende småhuse

Vægrevner kan være et symptom på utilstrækkelig stabilitet. I forhold til tidligere byggepraksis er nutidens småhuse mindre robuste over for vindpåvirkning, idet bl.a. øgede isoleringskrav har fremmet anvendelsen af lette og spinkle konstruktioner. Dette BYG-ERFA blad redegør for, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden man eventuelt iværksætter stabiliserende foranstaltninger, som bladet også bringer konkrete eksempler på.

Publiceret
12. december 1996
ID
(29) 96 12 12
Træspær

Konstruktioner i stabile småhuse

Spinkle konstruktioner er typiske for nutidens småhuse, idet der under projekteringen ofte sker en optimering af dimensionerne for at overholde stramme budgetter. Også husenes stabiliserende bygningsdele slankes. Derfor er det vigtigt, at konstruktioner bliver udført hensigtsmæssig fra starten. Det handler dette erfaringsblad om.
Publiceret
11. december 1996
ID
(29) 96 12 11
Stabilitet af småhus - manglende stormfasthed

Statik i stabile småhuse

Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse i de stabiliserende bygningsdele.

Publiceret
10. december 1996
ID
(29) 96 12 10
Småhuse

Typiske svigt i småhuses stabilitet

I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.

Publiceret
09. december 1996
ID
(29) 96 12 09
Kondensdannelse i fryserumskonstruktion

Kondensdannelser i fryserumskonstruktioner

Dette BYG-ERFA blad behandler det grundlæggende problem: kondensdannelsen - og anviser dels hvordan den kan begrænses i eksisterende fryserum, dels hvordan nogle af ulemperne kan undgås ved projektering og udførelse af nye fryserumskonstruktioner.
Publiceret
27. juni 1996
ID
(39) 96 06 27
Tagkonstruktion angrebet af husbukke

Husbukke

Med et stemmejern, en syl eller blot med fingrene er det let at konstatere, om træ er eller har været angrebet af husbukke. Der er ofte kun en papirtynd skal mellem deres larvegange og træoverfladen, som kan have et helt normalt udseende. Dette BYG-ERFA blad anviser, hvad man skal holde øje med for at opdage et angreb i tide, og hvad man umiddelbart kan gøre for at begrænse skaderne.
Publiceret
26. juni 1996
ID
(29) 96 06 26
utæt skifertag

Utætte skifertage af fiberarmerede cementplader

Oplægning/montering af skifertag af fiberarmerede cementplader har igennem en lang årrække været betragtet som et specialistarbejde, ofte udført af blikkenslagere. Efterhånden som grænserne imellem de enkelte fagområder mere eller mindre er blevet brudt, er regelsættet for oplagring, underlaget (tagkonstruktionen), forarbejdningen, montagen samt kitningen - ligeledes blevet brudt. Følgen har været, at mange tage er blevet utætte.

Publiceret
17. februar 1993
ID
(47) 93 02 17