Gå til hovedindhold

Afvandingsforhold på flade tage – lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning

En tagflade med tagpap og vandansamling

En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet. En forbedring af afvandingsforholdene medfører dog både tekniske og arkitektoniske problemer – samt en stillingtagen til eventuel opgradering af tagets varmeisolering i henhold til Bygningsreglementet. I erfaringsbladet beskrives principper for udbedringsmetoder.

Indledning

Projektering af utilstrækkelige fald eller mangelfuld udførelse af flade tage og efterfølgende sætninger i tagkonstruktionen medfører ofte, at der opstår områder på tagfladen med lunker – eller direkte bagfald – så nedbør ikke ledes til afløbet. De typiske gener er:

  • lav- og mosvækst og ansamling af organisk materiale på tagfladen,
  • nedbrudt tagdækning, fordi tagpapbestrøning rives af (ved skift mellem frost og tø) og tagpappen efterfølgende påvirkes af sollys,
  • at de øverste tagpapbaner løsnes, fordi der dannes is inde i overlæggene,
  • øgede vandskader på underliggende bygningsdele som følge af utæt tagdækning.

Længerevarende vandansamlinger på en tagflade, i skot- og kasserender indebærer risiko for:

  • at vand siver gennem tagbelægningen,
  • at isdannelse i lunker kan åbne samlinger mellem baner af tagpap og fx forskubbe ventilationshætter.
Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
110 kr.