Gå til hovedindhold

Dampbuler på tagpaptage – forebyggelse og udbedring

Dampbule på tagpapdækning

I forbindelse med tagdækningsarbejde kan der blive lukket fugt inde i en lille luftlomme mellem to tagpaplag. Fugten bevirker, at der ved solopvarmning opstår en dampbule på taget, hvilket dog ikke umiddelbart medfører store problemer. Fugten i dampbuler kan dog vokse, og med tiden ødelægge tagpapdækningen, hvis problemet ikke afhjælpes. Dette erfaringsblad beskriver, under hvilke omstændigheder dampbulerne opstår samt hvordan de udbedres og forebygges.

Indledning

Der kan opstå dampbuler på tagpapdækninger, hvis der forekommer fugt – fx i en luftlomme – mellem to tætte lag tagpap, og tagfladen efterfølgende opvarmes af solen (figur 1). Problemet kan opstå:

  • i forbindelse med arbejdsudførelsen,
  • hvis der med tiden trænger fugt ind i hulrummet.

Dampbuler vokser med tiden og ødelægger til sidst overpappen. Det medfører risiko for fugtproblemer, fordi tagfladens tæthed herefter kun udgøres af underpappen. Hvis denne ikke er tæt – eller hvis dampbulen ikke repareres/udbedres – er der risiko for, at underpappen nedbrydes og bliver utæt, hvilket kan medføre fugtproblemer i tagkonstruktionen.

Udvikling af en dampbule, når tagfladen henholdsvis opvarmes og afkøles

Figur 1. Udvikling af en dampbule, når tagfladen henholdsvis opvarmes og afkøles.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.