Mængden af fugt – som tilføres hulrummet i en tagkonstruktion fra et underliggende rum – afhænger fx af:
- dampspærrens lufttæthed [1],
- diffusionsmodstand i loftkonstruktionen – i praksis dampspærrens diffusionsmodstand,
- fugtbelastningsklasse i det underliggende rum [2].
En dampspærre skal have en Z-værdi (diffusionsmodstand) på mindst 50 GPa s m2 /kg. Dampspærrematerialet forudsættes tilstrækkelig lufttæt og mekanisk robust, fx svarende til 0,2 mm PE-folie (Z = cirka 400 GPa s m2/kg) [2]. Fugtbelastningen fra underliggende rum inddeles i fem klasser ud fra rumaktivitet [2]. Ventilerede konstruktioner frarådes anvendt i fugtbelastningsklasserne 4 og 5, dvs. stærkt fugtbelastede rum som fx storkøkkener, kantiner, bade- og omklædningsrum i idrætsanlæg.