Gå til hovedindhold

Installationer i varme tage – en risikofyldt løsning som bør undgås

Installationer i varme tage

De skærpede energikrav til bygninger i kombination med de gældende krav til fald på tagfladen har medført, at der i varme tage ofte anvendes meget store isoleringstykkelser - typisk 400-500 mm. De store isoleringstykkelser frister til indbygning af installationer. Det må der dog advares imod, da fx vedligehold og reparation af installationerne, rensning af ventilationsrør etc. bliver en meget krævende opgave. Der opstår også ofte problemer, når tagbelægningen skal fastholdes mekanisk. Det skyldes, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til, hvordan den mekaniske fastholdelse kan ske, uden at det fører til beskadigelse af installationerne. På billedet ses kanaler og rør, som senere ”begraves” i isoleringsmateriale.

ID
(37) 17 03 06

Indledning

Det er en uheldig tendens, at isoleringen i et varmt tag opfattes som et hulrum, som kan benyttes til føring af installationer, fx som ventilationskanaler, vandbærende rør (sprinklerrør), afløbsrør og elinstallationer. Hensyn til særlige forhold, som fx højdegrænseplaner og lokale bestemmelser, kan også gøre det fristende at indbygge installationerne i det varme tag. På indledningsbilledet ses, hvordan ventilationskanaler, sprinklerrør og stålprofiler til vindafstivning vil vanskeliggøre det efterfølgende isoleringsarbejde på tagfladen.

Der er således flere grunde til, at indbygning af installationer i det varme tag må frarådes, selv om alternativer som installationsføring under loft eller et installationshus på taget umiddelbart betragtes som mindre attraktive løsninger [1]. I det følgende beskrives, hvordan en eventuel indbygning af installationer – trods alle ulemper - kan ske i en særlig udformet stålkasse udfyldt med mineraluld.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.