Det er en uheldig tendens, at isoleringen i et varmt tag opfattes som et hulrum, som kan benyttes til føring af installationer, fx som ventilationskanaler, vandbærende rør (sprinklerrør), afløbsrør og elinstallationer. Hensyn til særlige forhold, som fx højdegrænseplaner og lokale bestemmelser, kan også gøre det fristende at indbygge installationerne i det varme tag. På indledningsbilledet ses, hvordan ventilationskanaler, sprinklerrør og stålprofiler til vindafstivning vil vanskeliggøre det efterfølgende isoleringsarbejde på tagfladen.
Der er således flere grunde til, at indbygning af installationer i det varme tag må frarådes, selv om alternativer som installationsføring under loft eller et installationshus på taget umiddelbart betragtes som mindre attraktive løsninger [1]. I det følgende beskrives, hvordan en eventuel indbygning af installationer – trods alle ulemper - kan ske i en særlig udformet stålkasse udfyldt med mineraluld.