Gå til hovedindhold
Erfaringsblade om:

(29) Primære bygningsdele under ét

Støbeskel, Korrosion, udfældning

Støbeskel i betonkonstruktioner – planlægning og udførelse

Når støbeskel i betonkonstruktioner med tæthedskrav ikke bliver tætte, udløser det ofte ekstraudgifter til afhjælpning. Udgifterne er meget større, end hvis støbeskellene var projekteret og udført tætte ved opførelsen. I dette erfaringsblad redegøres der for planlægning og udførelse af tætte støbeskel.
Publiceret
07. marts 2018
ID
(29) 18 03 07
kollaps, renovering, bygningskonstruktioner

Kollaps i forbindelse med renovering – skærpet opmærksomhed er påkrævet

I de kommende år står vi over for renovering af en stor, ældre bygningsmasse, blandt andet for at reducere energiforbruget. Mange af disse opgaver omfatter indgreb i de bærende konstruktioner, hvor det kræver specialviden at afgøre, om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionens sikkerhed. Dette blad beskriver, hvordan aktørerne i renoveringssager især kan bidrage til, at de nødvendige forholdsregler tages, så risikoen for ulykker mindskes.
Publiceret
06. marts 2018
ID
(29) 18 03 06
påføring af curingmembran på et nyudstøbt terrændæk

Udtørringsbeskyttelse af nystøbt beton

Revnedannelser og porøse overflader på nye betonkonstruktioner skyldes blandt andet for hurtig udtørring. I bladet gennemgås forskellige metoder til udtørringsbeskyttelse af beton og årsager til revnedannelser.
Publiceret
13. december 2016
ID
(29) 16 12 13
Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger – dampspærre i klimaskærmen?

Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?

Publiceret
30. maj 2015
ID
(29) 15 05 30
Trænedbrydning og træbeskyttelse

Forebyggelse mod trænedbrydning – råd-, svampe- og insektskader

rækonstruktioner, der gennem længere tid har været udsat for fugtpåvirkning, angribes ofte af trænedbrydende svampe, insekter og bakterier. Skadelig opfugtning undgås ved at tage hensyn til dels træets særlige egenskaber dels trækonstruktionens placering i bygningen og udformningen af bygningsdetaljer samt at sørge for vedligehold af udendørs træværk.

I erfaringsbladet gennemgås principper for, hvordan træ beskyttes mod nedbrydning – dvs. forebyggende tiltag – i forbindelse med projektering, udførelse og vedligehold af trækonstruktioner.

Publiceret
30. december 2013
ID
(29) 13 12 30
Revne i murværk

Revnedannelser og dilatationsfuger i murværk

Mange revner i murværk skyldes forkert materialevalg, fx mørtel, samt utilstrækkelig hensyntagen til temperaturvariationer og nødvendige bevægelsesmuligheder. For at undgå revnedannelser frarådes valg af stærkere mørteltype end murværket behøver af hensyn til de statiske forhold. I erfaringsbladet gennemgås typiske revner ved murhjørner, sokkel og vinduesfals.

Publiceret
25. december 2012
ID
(29) 12 12 25
Muret trempel med rem

Indmuret træ i ældre bygninger – nedbrydning, reparation, skadeforebyggelse

Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis – helt eller delvis – at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt. I erfaringsbladet gennemgås såvel årsager til nedbrydning som forebyggelse og reparationsmetoder.
Publiceret
21. oktober 2011
ID
(29) 11 10 21
Skimmelvækst omkring et vindue

Energibesparelser og fugtgener

Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener. I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.

Publiceret
17. november 2010
ID
(29) 10 11 17
Myreangreb på sokkel

Myrer i bygninger – forekomst, bekæmpelse, skader, udbedring

Myreaktivitet i bygninger kan ud over komfortgener medføre såvel fugtskader som nedbrydning af byggematerialer og konstruktioner. Der findes mange hundrede myrearter, men det er forholdsvis få, som trænger ind i bygninger. I erfaringsbladet gennemgås særlige kendetegn på myreaktivitet i bygninger, lokalisering og bekæmpelse af myreboer samt udbedring af skader og forebyggelse af myreproblemer i nybyggeri.

Publiceret
30. august 2010
ID
(29) 10 08 30
Resultat af revneudbedring

Revner i bygninger – udbedring i beton og murværk

De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet. Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner.

Publiceret
28. april 2008
ID
(29) 08 04 28
Bæreevnesvigt ved opgravning af kælder

Revner i bygninger – eksempler, årsag og risiko

Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

Publiceret
28. december 2007
ID
(29) 07 12 28
Revne i gavl

Revner i bygninger – undersøgelse og analyse

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Publiceret
27. december 2007
ID
(29) 07 12 27
Åbnet tagkonstruktion med tagpap på krydsfiner

Alternative isoleringsmaterialer – granuleret papir, hørfibre og vulkansk aske

I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.

Publiceret
29. september 2005
ID
(29) 05 09 29
boring i galvaniserede stolper risiko for hydrogen eksplosion

Galvaniserede, lukkede stolper nedstøbt i beton – risiko for eksplosion

Som følge af en personulykke gøres hermed opmærksom på risikoen for eksplosion ved boring i galvaniserede stolper, der er nedstøbt i beton. På baggrund af efterfølgende undersøgelser i tilsvarende bærende konstruktioner beskriver dette erfaringsblad dels årsagen til eksplosionen, dels hvordan fremtidige ulykker undgås.
Publiceret
09. april 2005
ID
(29) 05 04 09
Skimmel på spær af fyrretræ

Misfarvende svampe og bakterier på træ

I dette erfaringsblad beskrives såvel vækstforhold som problemer med svampe og bakterier, samt hvordan eventuelle misfarvninger forebygges og fjernes.
Publiceret
27. maj 2004
ID
(29) 04 05 27
Trænedbrydende svampe - kendetegn

Trænedbrydende svampe – kendetegn, vækstbetingelser og nedbrydningsformer

Dette erfaringsblad gennemgår de mest almindelige trænedbrydende svampes forskellige vækstbetingelser, nedbrydningsformer, udseende og særlige kendetegn, samt hvor der er risiko for svampeangreb i småhuse og etageejendomme.

Publiceret
28. december 2003
ID
(29) 03 12 28
Brunmuld, hvidmuld og gråmuld

Trænedbrydende svampe – forekomst i bygninger

Mere end 30 svampearter kan nedbryde træ i byggeri - og hver art har sine foretrukne vækstbetingelser og særlige kendetegn. I dette erfaringsblad gennemgås forskellige nedbrydningsformer, og hvor der er risiko for svampeangreb.

Publiceret
19. december 2003
ID
(29) 03 12 19
Imprægneret træ - træbeskyttelse

Imprægneret træ

Hvis træ udsættes for fugt gennem længere tid, vil træet blive nedbrudt af svampe eller insekter. Såfremt træværket ikke kan sikres mod nedbrydning ved hensigtsmæssig udformning af konstruktionerne - såkaldt konstruktiv beskyttelse - skal der anvendes imprægneret træ. I dette erfaringsblad gennemgås forskellige imprægneringsmetoder, deres egenskaber og hvor der kræves særlig opmærksomhed af hensyn til holdbarhed, risiko for korrosion og miljøforhold.
Publiceret
18. december 2003
ID
(29) 03 12 18
fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse

Fugtforhold og dampspærrer i fryse- og kølehuse, skøjtehaller og andre afkølede rum

I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad redegøres for de fugttekniske principper ved opbygning af vægge og tage i bygninger med afkølede rum.
Publiceret
26. november 2003
ID
(29) 03 11 26
Svampe tabel

Svampevækst i trækonstruktioner

I Danmark udbedres der hvert år skader for mange millioner kroner som følge af råd- og svampeangreb i bygninger. Dette erfaringsblad beskriver svampenes livscyklus, generelle vækstbetingelser, nedbrydningsformer og vækstforhold med henblik på at øge forståelsen for, hvordan man undgår svampeangreb i træværk.

Publiceret
24. juli 2003
ID
(29) 03 07 24
Efterimprægnering ved overfladebehandling af en tagkonstruktion

Efterimprægnering af træ i bygninger

Bygningsdele med begyndende råd og svampeangreb eller angreb af træødelæggende insekter kan efterimprægneres, så levetiden forlænges betydeligt. I dette erfaringsblad præsenteres hvor og hvordan man kan efterimprægnere træværk og forskellige imprægneringsmetoder og produkter.

Publiceret
16. oktober 2000
ID
(29) 00 10 16
Nedbrydning af træ i bygninger - biologiske skader

Nedbrydning af træ i bygninger

I Danmark udbedres der på årsbasis skader alene hidrørende fra råd og svamp for mange millioner kroner. Ved anvendelse af de senere års forskningsresultater skønnes det, at det er muligt at reducere de økonomiske konsekvenser af de årlige skader væsentligt. Dette blad beskriver i mere generel form træ som materiale, vækstbetingelserne for de biologiske skader samt hovedretningslinier for, hvorledes angreb forebygges.

Publiceret
21. april 1999
ID
(29) 99 04 21
Korroderet armering i beton

Skader på og reparation af dæklag over armering i beton

Et hyppigt forekommende skadesymptom på armerede betonkonstruktioner er revner og dæklagsafsprængninger over armeringen. Årsagen hertil er, at armeringen korroderer som følge af, at betonen har mistet sin beskyttende evne på grund af, at betonen karbonatiserer, og/eller at chlorider er trængt ind til armeringen.

Publiceret
25. juni 1998
ID
(29) 98 06 25
Overfladebehandling af beton med spuling

Brydning af beton

Ved ombygning/reparation af betonkonstruktioner kan en brydning af beton blive nødvendig. I dette blad sammenfattes i skemaform de mange krav og hensyn, som skal overvejes, inden arbejdet iværksættes.

Publiceret
28. maj 1998
ID
(29) 98 05 28
Opstigende grundfugt på murværk

Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger

I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.

Publiceret
16. december 1997
ID
(29) 97 12 16
kollapset carport

Stabilitet af carporte og lette bygninger med fladt tag

Skadede carporte er ikke noget helt sjældent syn efter kraftigt storm- eller snevejr, hvor ekstraordinære påvirkninger får disse lette bygninger til at gå omkuld eller ligefrem lette fra deres forankringer. Følgerne er ofte økonomiske omkostninger som følge af materielle skader, der let undgås ved at kontakte fagfolk, der kan checke styrke og stabilitet.

Publiceret
27. februar 1997
ID
(29) 97 02 27
Forankring og stabilisering af småhuse

Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton

Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk anvendelige løsninger for huse bygget med letbeton med lav egenvægt.
Publiceret
13. december 1996
ID
(29) 96 12 13
Vægrevner

Stabilisering af eksisterende småhuse

Vægrevner kan være et symptom på utilstrækkelig stabilitet. I forhold til tidligere byggepraksis er nutidens småhuse mindre robuste over for vindpåvirkning, idet bl.a. øgede isoleringskrav har fremmet anvendelsen af lette og spinkle konstruktioner. Dette BYG-ERFA blad redegør for, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden man eventuelt iværksætter stabiliserende foranstaltninger, som bladet også bringer konkrete eksempler på.

Publiceret
12. december 1996
ID
(29) 96 12 12
Træspær

Konstruktioner i stabile småhuse

Spinkle konstruktioner er typiske for nutidens småhuse, idet der under projekteringen ofte sker en optimering af dimensionerne for at overholde stramme budgetter. Også husenes stabiliserende bygningsdele slankes. Derfor er det vigtigt, at konstruktioner bliver udført hensigtsmæssig fra starten. Det handler dette erfaringsblad om.
Publiceret
11. december 1996
ID
(29) 96 12 11
Stabilitet af småhus - manglende stormfasthed

Statik i stabile småhuse

Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse i de stabiliserende bygningsdele.

Publiceret
10. december 1996
ID
(29) 96 12 10
Småhuse

Typiske svigt i småhuses stabilitet

I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.

Publiceret
09. december 1996
ID
(29) 96 12 09
Tagkonstruktion angrebet af husbukke

Husbukke

Med et stemmejern, en syl eller blot med fingrene er det let at konstatere, om træ er eller har været angrebet af husbukke. Der er ofte kun en papirtynd skal mellem deres larvegange og træoverfladen, som kan have et helt normalt udseende. Dette BYG-ERFA blad anviser, hvad man skal holde øje med for at opdage et angreb i tide, og hvad man umiddelbart kan gøre for at begrænse skaderne.
Publiceret
26. juni 1996
ID
(29) 96 06 26
Påsprøjtning af pH-indikatoren phenolphtalein

Bestemmelse af malings evne til opbremsning af betoncarbonatisering

Den almindelige test til påvisning af carbonatiseret beton er påsprøjtning af pH-indikatoren phenolphtalein. Farves en brudflade lilla, er betonen i fladen ikke carbonatiseret.

Publiceret
23. februar 1996
ID
(29) 96 02 23
Træ angrebet af borebille

Biller i svampeangrebet træ

Svampeangrebet egetømmer bliver ofte yderligere ødelagt af egens borebille. Dens larver gnaver gange i det svampeangrebne træ og gangene kan også gå et stykke ind i den del af træet, der endnu ikke er angrebet af svampene.

Publiceret
22. december 1995
ID
(29) 95 12 22
Træ angrebet af en borebillen små flyvehuller

Angreb af almindelig borebille

Borebillens små flyvehuller (til højre i billedet) kan rumme store overraskelser under overfladen (til venstre), idet larvegange på kryds og tværs kan ændre træstrukturen væsentligt.

Publiceret
05. september 1995
ID
(29) 95 09 05
Frilagt armering i bærende bjælke

Vurdering af armeringsjerns rustgrad

Korrosion af armeringsjern er på grund af de mulige konsekvenser for de statiske forhold den farligste af de nedbrydningsmekanismer, som kan forekomme i armerede betonkonstruktioner. Ved tilstandsbeskrivelser er det derfor vigtigt at bestemme armeringens rustgrad.  Imidlertid er det yderst vanskeligt med ord entydigt at beskrive armeringsjerns tilstand.

Publiceret
22. december 1994
ID
(29) 94 12 22
Dæk i parkeringskælder med saltudfældninger og revner med rust

Forebyggelse og vurdering af chloridbelastning af beton

Skader som følge af chloridangreb på armeringsjern er stadig et af de alvorligste problemer på armerede betonkonstruktioner. Allerede inden der er synlige symptomer, kan chloridangrebet - i form af armeringskorrosion - være langt fremskredent. Ved reparation eller vedligehold af et betonbygningsværk er det nødvendigt at bestemme chloridindholdet i forbindelse med tilstandsvurderingen.
Publiceret
30. juni 1994
ID
(29) 94 06 30
Korrosionskader på væg i et parkeringsanlæg

Katodisk beskyttelse af chloridbelastet jernbeton – Parkeringsanlæg

Betonkonstruktionerne i parkeringsanlæg er ofte udsat for en stor chloridbelastning, hvilket kan give anledning til omfattende armeringskorrosion. Traditionelt er korrosionsskadede betonkonstruktioner blevet repareret ved borthugning af chloridholdig beton, afrensning af armeringen, eventuelt overfladebehandling af armeringen og en afsluttende udstøbning med reparationsmørtel/beton. Erfaringer viser, at denne traditionelle betonreparation generelt har en begrænset holdbarhed.
Publiceret
02. november 1993
ID
(29) 93 11 02
Mikrofoto af brandskadet beton

Lokale brandskader på armeret beton

Armeret beton, som udsættes for brandpåvirkning, kan skades, selv om armeret beton, rigtigt dimensioneret og udført, regnes blandt de brandsikre byggematerialer. Efter lokal brand i et bygværk af armeret beton kan visse områder af betonen og dens armering være så ødelagt, at der skal ske udskiftning.
Publiceret
08. juni 1993
ID
(29) 93 06 08
Grubetæring i chloridholdig beton

Reparation af chloridholdig beton

Chlorider kan initiere korrosion af armeringen. Ved forkert valg af reparationsmetode, kan igangværende korrosion fortsætte trods reparationen, eller korrosion kan starte i andre områder af konstruktionen.

Publiceret
04. november 1992
ID
(29) 92 11 04
Vedhæftningssvigt i et vandret støbeskel

Betonreparationer – Vedhæftningssvigt

I forbindelse med betonrenovering består en stor del af arbejdet i at afhugge det skadede område og udfylde det med en reparationsmørtel. Imidlertid må flere af disse reparationer laves om pga. manglende vedhæftning mellem reparations- og underlagsbetonen.

Publiceret
31. august 1992
ID
(29) 92 08 31