(29) Primære bygningsdele under ét

Erfaringsblade

Når støbeskel i betonkonstruktioner med tæthedskrav ikke bliver tætte, udløser det ofte ekstraudgifter til afhjælpning. Udgifterne er meget større, end hvis støbeskellene var projekteret og udført tætte ved opførelsen. I dette erfaringsblad redegøres der for planlægning og udførelse af tætte…
I de kommende år står vi over for renovering af en stor, ældre bygningsmasse, blandt andet for at reducere energiforbruget. Mange af disse opgaver omfatter indgreb i de bærende konstruktioner, hvor det kræver specialviden at afgøre, om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionens sikkerhed…
Revnedannelser og porøse overflader på nye betonkonstruktioner skyldes blandt andet for hurtig udtørring. I bladet gennemgås forskellige metoder til udtørringsbeskyttelse af beton og årsager til revnedannelser.
Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?
Trækonstruktioner, der gennem længere tid har været udsat for fugtpåvirkning, angribes ofte af trænedbrydende svampe, insekter og bakterier. Skadelig opfugtning undgås ved at tage hensyn til dels træets særlige egenskaber dels trækonstruktionens placering i bygningen og udformningen af…
Mange revner i murværk skyldes forkert materialevalg, fx mørtel, samt utilstrækkelig hensyntagen til temperaturvariationer og nødvendige bevægelsesmuligheder. For at undgå revnedannelser frarådes valg af stærkere mørteltype end murværket behøver af hensyn til de statiske forhold. I erfaringsbladet…
Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis – helt eller delvis – at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt. I erfaringsbladet…
Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener. I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.
Myreaktivitet i bygninger kan ud over komfortgener medføre såvel fugtskader som nedbrydning af byggematerialer og konstruktioner. Der findes mange hundrede myrearter, men det er forholdsvis få, som trænger ind i bygninger. I erfaringsbladet gennemgås særlige kendetegn på myreaktivitet i bygninger…
De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt -…
Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra…
De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og…
I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.
Som følge af en personulykke gøres hermed opmærksom på risikoen for eksplosion ved boring i galvaniserede stolper, der er nedstøbt i beton. På baggrund af efterfølgende undersøgelser i tilsvarende bærende konstruktioner beskriver dette erfaringsblad dels årsagen til eksplosionen, dels hvordan…
I dette erfaringsblad beskrives såvel vækstforhold som problemer med svampe og bakterier, samt hvordan eventuelle misfarvninger forebygges og fjernes.
Dette erfaringsblad gennemgår de mest almindelige trænedbrydende svampes forskellige vækstbetingelser, nedbrydningsformer, udseende og særlige kendetegn, samt hvor der er risiko for svampeangreb i småhuse og etageejendomme.
Mere end 30 svampearter kan nedbryde træ i byggeri - og hver art har sine foretrukne vækstbetingelser og særlige kendetegn.
Hvis træ udsættes for fugt gennem længere tid, vil træet blive nedbrudt af svampe eller insekter. Såfremt træværket ikke kan sikres mod nedbrydning ved hensigtsmæssig udformning af konstruktionerne - såkaldt konstruktiv beskyttelse - skal der anvendes imprægneret træ. I dette erfaringsblad…
I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne.
I Danmark udbedres der hvert år skader for mange millioner kroner som følge af råd- og svampeangreb i bygninger. Dette erfaringsblad beskriver svampenes livscyklus, generelle vækstbetingelser, nedbrydningsformer og vækstforhold med henblik på at øge forståelsen for, hvordan man undgår svampeangreb…
Bygningsdele med begyndende råd og svampeangreb eller angreb af træødelæggende insekter kan efterimprægneres, så levetiden forlænges betydeligt. I dette erfaringsblad præsenteres hvor og hvordan man kan efterimprægnere træværk og forskellige imprægneringsmetoder og produkter.
I Danmark udbedres der på årsbasis skader alene hidrørende fra råd og svamp for mange millioner kroner. Ved anvendelse af de senere års forskningsresultater skønnes det, at det er muligt at reducere de økonomiske konsekvenser af de årlige skader væsentligt. Dette blad beskriver i mere generel form…
Et hyppigt forekommende skadesymptom på armerede betonkonstruktioner er revner og dæklagsafsprængninger over armeringen. Årsagen hertil er, at armeringen korroderer som følge af, at betonen har mistet sin beskyttende evne på grund af, at betonen karbonatiserer, og/eller at chlorider er trængt ind…
Ved ombygning/reparation af betonkonstruktioner kan en brydning af beton blive nødvendig. I dette blad sammenfattes i skemaform de mange krav og hensyn, som skal overvejes, inden arbejdet iværksættes.
I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.
Skadede carporte er ikke noget helt sjældent syn efter kraftigt storm- eller snevejr, hvor ekstraordinære påvirkninger får disse lette bygninger til at gå omkuld eller ligefrem lette fra deres forankringer. Følgerne er ofte økonomiske omkostninger som følge af materielle skader, der let undgås ved…
Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk…
Vægrevner kan være et symptom på utilstrækkelig stabilitet. I forhold til tidligere byggepraksis er nutidens småhuse mindre robuste over for vindpåvirkning, idet bl.a. øgede isoleringskrav har fremmet anvendelsen af lette og spinkle konstruktioner. Dette BYG-ERFA blad redegør for, hvilke…
Spinkle konstruktioner er typiske for nutidens småhuse, idet der under projekteringen ofte sker en optimering af dimensionerne for at overholde stramme budgetter. Også husenes stabiliserende bygningsdele slankes. Derfor er det vigtigt, at konstruktioner bliver udført hensigtsmæssig fra starten. Det…
Statiske beregninger danner grundlag for småhuses stormfasthed, der betyder, at tagspær ikke lægger sig ned, at tage ikke forskubbes eller afløftes, og at ydervægge ikke vælter, glider eller kæntrer. Dette BYG-ERFA blad omhandler det statiske system, de forekommende belastninger og deres optagelse…
I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.
Med et stemmejern, en syl eller blot med fingrene er det let at konstatere, om træ er eller har været angrebet af husbukke. Der er ofte kun en papirtynd skal mellem deres larvegange og træoverfladen, som kan have et helt normalt udseende. Dette BYG-ERFA blad anviser, hvad man skal holde øje med for…
Den almindelige test til påvisning af carbonatiseret beton er påsprøjtning af pH-indikatoren phenolphtalein. Farves en brudflade lilla, er betonen i fladen ikke carbonatiseret.
Svampeangrebet egetømmer bliver ofte yderligere ødelagt af egens borebille. Dens larver gnaver gange i det svampeangrebne træ og gangene kan også gå et stykke ind i den del af træet, der endnu ikke er angrebet af svampene.
Borebillens små flyvehuller (til højre i billedet) kan rumme store overraskelser under overfladen (til venstre), idet larvegange på kryds og tværs kan ændre træstrukturen væsentligt.
Korrosion af armeringsjern er på grund af de mulige konsekvenser for de statiske forhold den farligste af de nedbrydningsmekanismer, som kan forekomme i armerede betonkonstruktioner. Ved tilstandsbeskrivelser er det derfor vigtigt at bestemme armeringens rustgrad.
Skader som følge af chloridangreb på armeringsjern er stadig et af de alvorligste problemer på armerede betonkonstruktioner.
Betonkonstruktionerne i parkeringsanlæg er ofte udsat for en stor chloridbelastning, hvilket kan give anledning til omfattende armeringskorrosion. Traditionelt er korrosionsskadede betonkonstruktioner blevet repareret ved borthugning af chloridholdig beton, afrensning af armeringen, eventuelt…
Armeret beton, som udsættes for brandpåvirkning, kan skades, selv om armeret beton, rigtigt dimensioneret og udført, regnes blandt de brandsikre byggematerialer. Efter lokal brand i et bygværk af armeret beton kan visse områder af betonen og dens armering være så ødelagt, at der skal ske…
Chlorider kan initiere korrosion af armeringen. Ved forkert valg af reparationsmetode, kan igangværende korrosion fortsætte trods reparationen, eller korrosion kan starte i andre områder af konstruktionen.
I forbindelse med betonrenovering består en stor del af arbejdet i at afhugge det skadede område og udfylde det med en reparationsmørtel. Imidlertid må flere af disse reparationer laves om pga. manglende vedhæftning mellem reparations- og underlagsbetonen.

Annullerede blade