Gå til hovedindhold

Katodisk beskyttelse af chloridbelastet jernbeton – Parkeringsanlæg

Korrosionskader på væg i et parkeringsanlæg

Betonkonstruktionerne i parkeringsanlæg er ofte udsat for en stor chloridbelastning, hvilket kan give anledning til omfattende armeringskorrosion. Traditionelt er korrosionsskadede betonkonstruktioner blevet repareret ved borthugning af chloridholdig beton, afrensning af armeringen, eventuelt overfladebehandling af armeringen og en afsluttende udstøbning med reparationsmørtel/beton. Erfaringer viser, at denne traditionelle betonreparation generelt har en begrænset holdbarhed. I løbet af få år opstår der ofte fornyet korrosion enten i selve reparationsområdet eller i de tilstødende områder. I forbindelse med slanke konstruktionselementer kan det endvidere være et problem, at reparationen ikke indgår som et fuldt lasttagende element. Figur 1. Korrosionskader på væg i et parkeringsanlæg.

ID
(29) 93 11 02

Forslag til løsning

Katodisk beskyttelse er et alternativ til den traditionelle betonreparation. Ved katodisk beskyttelse etableres et elektrisk kredsløb med armeringen som katode og en anode, der f.eks. er monteret på betonoverfladen. Derved standses eller hæmmes korrosionsprocessen. Behov og mulighed for anvendelse af katodisk beskyttelse til reparation af betonkonstruktioner bedømmes ud fra en tilstandsregistrering og vurdering.

Forudsætninger for anvendelse af katodisk beskyttelse

Før katodisk beskyttelse anvendes på en betonkonstruktion, skal man sikre sig, at:

  • konstruktionens styrke er tilstrækkelig. Armeringsstænger med for stor tværsnitsreduktion udskiftes eller suppleres, da katodisk beskyttelse ikke retablerer bortkorroderet materiale.
  • der er eller kan etableres armeringskontinuitet samt elektrolytisk kontakt mellem armeringen og anoderne via fugt i betonens poresystem. En forudsætning for elektrolytisk kontakt er, at afskalninger og delamineringer af betonen repareres, og at gamle reparationer og membraner af mindre/ikke ledende materialer fjernes.

Projektering

Ved projektering af det katodiske beskyttelsesanlæg skal der vælges et anodesystem, der er hensigtsmæssigt til den givne konstruktionstype. Der er flere forskellige anodetyper og geometrier at vælge imellem:

  • Kontinuerte overfladeanoder (elektrisk ledende maling eller flammesprøjtet zink).
  • Anoder med et cementbaseret dæklag (net, bånd eller kabler monteret direkte på overfladen eller i slidser fræset i konstruktionen).
  • Indborede anoder (stænger placeret i huller omsluttet af et ledende materiale).

Hvilken type system, der vælges til en given konstruktion, er afhængig af:

  • om konstruktionen kan bære en forøget vægt fra et ekstra dæklag.
  • om konstruktionen udsættes for sollys, slitage, fugtbelastning eller et aggressivt miljø.
  • konstruktionens geometri.
  • behovet for beskyttelse.
  • kravene til æstetik.

Anoderne fordeles ud fra mængde og placering af armeringen i konstruktionen. Større konstruktioner kan med fordel opdeles i zoner (med separat styring).

Etablering af katodisk beskyttelse

Proceduren ved installeringen af et katodisk beskyttelsesanlæg med eksterne anoder er:

  • Revnet, delamineret og afskallet beton borthugges og nystøbes.
  • Kraftigt korroderet armering renses for rustskaller. Om nødvendigt udskiftes eller suppleres armeringen.
  • Betonoverfladen forberedes med sandblæsning eller højtryksspuling.
  • Måleceller med tilhørende elektriske forbindelser indstøbes.
  • Kontakt til armeringen etableres.
  • Anoderne monteres med tilhørende elektriske forbindelser.
  • Overflademonterede anoder indstøbes i et ekstra dæklag (ikke ved systemer med malinger mv.).
  • Instrumenter, kontrolpanel, strømkilde og ensretter tilkobles.
  • Indjustering af anlæg.

Der kan være mindre variationer i proceduren afhængigt af anodesystemet. Ved projektering, installering og indjustering af et katodisk beskyttelsesanlæg kræves assistance af en specialist, da katodisk beskyttelse indebærer komplicerede beslutningsprocesser og arbejdsoperationer.

Drift af katodisk beskyttelsesanlæg

I driftfasen (konstruktionens restlevetid) skal der løbende føres kontrol med anlæggets funktion. Driftkontrollen inkluderer opsamling af strøm- og spændingsoutput fra ensretteren. Endvidere gennemføres der et måleprogram for de indstøbte måleceller. Herved kontrolleres det, om konstruktionen er tilstrækkelig beskyttet.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.