Mange kender historier om kollapser som følge af, at et trækbånd er savet over for at give plads i forbindelse med en renovering. Professionelle i byggebranchen vil næppe lave den fejl, men der kan være indgreb i de bærende konstruktioner, hvis konsekvens det er vanskeligere at vurdere.
I november 2014 styrtede en gavlvæg og tre etagedæk ned i en boligblok under renovering, se forsidebilledet. Det drejede sig om stuerne i tre beboede lejligheder.
Landsbyggefonden [1] tog initiativ til at lade Statens Byggeforskningsinstitut undersøge sagen med henblik på at uddrage erfaringer, som fremadrettet kan reducere risikoen [2]. Det viste sig, at byggesagens organisation og myndighedsbehandling var tilrettelagt på en sådan måde, at de nødvendige informationer og kompetencer ikke kom i spil på de rette tidspunkter.
Det betød, at renoveringsprocessen kom til at omfatte flere indgreb, som hver for sig burde have ledt til, at sikkerhedsniveauet var blevet dokumenteret, og som svækkede den bærende gavlvæg i et omfang, så den til sidst kollapsede. En statisk beregning ville have vist, at konstruktionen på det tidspunkt, se figur 1, havde en bæreevne, som var langt under det, som kræves efter reglerne i bygningsreglementet [3]. I den aktuelle sag betragtes det som en skærpende omstændighed, at boligerne ikke var fraflyttet under renoveringen.
Analysen af sagsforløbet viste, at mange af byggesagens parter kunne have grebet ind og forhindret ulykken. Når så mange ikke greb ind over for den valgte fremgangsmåde, ses det som udtryk for, at forløbet ikke er usædvanligt. Der er derfor grund til at antage, at der i renoveringsager ofte forekommer situationer med uacceptabel sikkerhed, men at reduktionen i bæreevne i de fleste tilfælde blot ikke har været så stor, at det har ført til kollaps.