Gå til hovedindhold

Angreb af almindelig borebille

Livscyklus for alm. borebille (Anobium punctatum)

Livscyklus for alm. borebille (Anobium punctatum). De voksne biller laver huller i træets overflade. Billerne kommer kun frem om sommeren. Larverne æder træ og gnaver larvegange på kryds og tværs i veddet. Larven bruger flere år på sin udvikling.

Almindelig borebille angriber sundt træ. Det giver problemer, der spænder fra forringelse af udseendet til alvorlig styrkemæssig risiko. Såvel eksisterende træ som nye bygningskonstruktioner og inventar kan angribes. Med udgangspunkt i billens biologi beskriver erfaringsbladet, hvordan angreb identificeres, vurderes, bekæmpes og forebygges.

ID
(29) 21 11 22
Erstatter

Indledning

Ved et angreb af almindelig borebille bliver veddet gennemgnavet af larverne og mere eller mindre ødelagt, figur 1. De voksne biller laver 1-2 mm runde huller i træoverfladen. Almindelig borebille er afhængig af fugtindhold i træ på mindst 11 %. For at kunne angribes skal træværk og inventar derfor enten være udsat for høj luftfugtighed (fx over 55 % RF ved ca. 20 °C) eller opfugtning, kondens el.lign. Ved et aktivt angreb vil billerne blive ved med at lægge æg i det samme træ år efter år.

Et angreb af almindelig borebille udvikler sig som regel langsomt og er sjældent et akut problem. Skader efter angreb forsvinder aldrig, hverken huller i overfladen eller larvegange i veddet. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere, om et angreb er uddødt, eller om det er mere eller mindre aktivt og alvorligt. En løbende vurdering gennem flere år kan være relevant.

Parketgulv fra bindingsværkshus

Figur 1. Parketgulv fra bindingsværkshus:

  • (A) Rundt flyvehul med død bille i puppehulen.
  • (B) Tomme æg på overfladen.
  • (C) Ved, som er udhulet af larvegange.
  • (D) Aflang larvegang i overflade, som har ligget ned mod en strø.
Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.