Tøsaltning kan være skadelig for mineralske materialer, som anvendes i belægninger og bygninger. 1-4 Nedbrydningen forringer bygningernes udseende og øger sårbarheden over for andre nedbrydningsfaktorer som fugt og frost. Nogle salte er desuden stærkt korrosive for mange metaller, og andre giver næring for begroning med alger og mosser.
Fænomenet er mest udbredt i byområder, hvor fortove og vejbaner gennem mange år er saltet i vintermånederne. Det meste salt vaskes væk af nedbør, men en lille del optages i de nærliggende jordlag eller i belægninger og facader. Det kan tage mange år at opbygge en skadelig saltkoncentration i en bygning. Men når først skaden er sket, kan saltet ikke fjernes igen.
Problemet kompliceres af, at der kan dannes nye typer salte, når tø-midlet blandes med komponenter i murværket. Det er tilfældet, hvis der anvendes magnesiumsalte, som er kendt for at udvikle alvorlig nedbrydning af natursten. Et eksempel er vist på forsidebilledet. Magnesium forekommer ikke naturligt i danske byggematerialer og stammer muligvis fra et magnesiumholdigt tø-salt. Også robuste materialer som granit kan nedbrydes, selvom denne natursten normalt ikke påvirkes af traditionelle salte.
Skaderne opstår, når saltet i opløst form opsuges i porøse materialer som tegl og natursten. Der er adskillige teorier om de processer, som påvirker materialernes struktur. Trods årtiers forskning er mekanismerne bag saltes nedbrydende virkning ikke fuldt klarlagt. Det kan derfor ikke umiddelbart forudsiges, om et konkret salt vil være skadeligt for et porøst materiale. Kun ved hjælp af accelererede tests med forskellige materialetyper kan det vurderes, om et tø-middel udgør en risiko.
I tidligere forsøg har flere typer miljøvenlige tøsalte vist sig at have en nedbrydende effekt på beton. Her er specielt kemisk nedbrydning et problem. Ioner fra saltene kan reagere med bestanddele af cementpastaen, som derved ekspanderer eller udvaskes. Disse reaktioner kan desuden forårsage en øget pH i porevæsken og kan dermed sekundært føre til alkalikiselreaktioner.