Erfaringsblade

Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer kan opstå og om nødvendigheden af en lufttæt dampspærre i loftkonstruktionen.

I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.

Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.  I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale. Desuden anbefales, at såkaldte „MgO-plader“ indtil videre ikke anvendes, da de tilsyneladende opsuger fugt fra udeluft.

Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag.Herved er konstateret fugtproblemer.I erfaringsbladet beskrives undersøgelser, som kan bidrage til beslutningsgrundlaget for valg af effektive og holdbare løsninger samt forslag til udbedring af skader.

I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.

Selv om bygningsreglementet stiller store krav til bygningers lufttæthed – og dermed også lofters – opstår der stadig fugtproblemer i ventilerede trætagkonstruktioner med lille hældning. Dette blad handler om tagpap- eller foliedækkede træbaserede tage med en- eller dobbeltsidig hældning på op til 10 grader, dvs. også „næsten vandrette tage“-, ofte benævnt flade tage.

Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. Dette er nødvendigt for at reducere direkte skader og følgeskader, fx skimmelvækst, korrosion og angreb fra trænedbrydende svampe. I erfaringsbladet præsenteres fordele og ulemper ved forskellige udtørringsmetoder.

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.

Dårlig lugt, dug på ruderne og skimmelvækst i boliger skyldes ofte utilstrækkelig ventilation. Årsagen kan være et dårligt virkende ventilationssystem – mekanisk eller naturligt – eller uhensigtsmæssig brug af ventilationssystemet. For både ældre og nyere enfamilieboliger anbefales, at ventilationsforholdene bringes op til dagens standard, som angivet i BR10.

I erfaringsbladet gennemgås årsager til skimmelvækst på krydsfinerplader i ventilerede tagkonstruktioner. Endvidere omtales misfarvninger forårsaget af skimmelvækst på undersiden af tagudhæng og carporttage.

Dette erfaringsblad omtaler forhold under byggeprocessen, som medfører risiko for dannelse af kondensvand i tagkonstruktioner og heraf følgende skader.

Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener. I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.

En utæt tagdækning på et varmt tag kan medføre opsamling af store vandmængder i isoleringen mellem tagdækning og underliggende dampspærre. Herved reduceres varmeisoleringsevnen væsentligt, og der er risiko for skimmelvækst i isoleringsmaterialet og vandindtrængen ved mekaniske fastgørelser. I erfaringsbladet redegøres for, at udvendig efterisolering af et varmt tag forudsætter en fugtundersøgelse, som viser, at den eksisterende isolering er tilstrækkelig tør.

Utilstrækkelig udtørring og utilsigtet opfugtning af byggematerialer kan medføre skimmelvækst.

Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt energiforbedring af vinduer, yderdøre og installationer.

Mange ældre fritidshuse af træ er opstillet på punktfundamenter. Konstruktionen kan medføre, at ræve, rotter, mus og tilsvarende skadedyr trænger ind under huset. Herudover generes mange beboere af fodkulde ved brug af huset i vinterperioden. I dette erfaringsblad redegøres for, hvordan åbningerne mellem punktfundamenterne kan lukkes forsvarligt, så begge hensyn tilgodeses.

Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.

Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske materialer, fx murværk. I erfaringsbladet beskrives Ægte Hussvamps temperatur- og fugtmæssige vækstbetingelser samt typiske skader og forskellige reparationsmetoder.

Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe.

Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne udsættes for unødvendig opfugtning.

Selv efter adskillige års omfattende forskning foreligger der endnu ikke al ønskelig viden om skimmelsvampe. I dette erfaringsblad informeres generelt om skimmelsvampe – og gener som følge heraf.

Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive nedbrudt, og der kan opstå skimmelsvamp ved forkert anvendelse, fx hvis pladerne udsættes for vandpåvirkninger.

I 1980'erne og 90'erne blev der bygget mange pavillonbygninger til institutioner, midlertidige kontorer og indkvartering af flygtninge - og der opføres stadig mange af disse bygninger. I dette blad redegøres for hidtidige erfaringer med fugtproblemer.

Bjælkehuse stiller særlige krav ved opførelse og vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås en række områder, hvor såvel bygningsejere, håndværkere som projekterende skal være særligt opmærksomme.

Bygningsdele med begyndende råd og svampeangreb eller angreb af træødelæggende insekter kan efterimprægneres, så levetiden forlænges betydeligt. I dette erfaringsblad præsenteres hvor og hvordan man kan efterimprægnere træværk og forskellige imprægneringsmetoder og produkter.

Indledningsbilledet viser et fugtskadet gulv. Skaden er opstået, fordi dårligt isolerede varmerør er placeret på betonpladen uden en fugtspærre oven på denne. Gulvfladen er misfarvet og opbulet og endvidere er der kraftige rustangreb på varmerørene.