Gå til hovedindhold

Misfarvning af fuger i vådrum – årsager, forebyggelse og udbedring

Misfarvede, cementbaserede fuger mellem fliser

I toilet- og baderum konstateres ofte misfarvede fuger ved vaske, brusenicher, badekar og langs flisekanter. Misfarvningerne forekommer både på cementbaserede og elastiske fuger og kan fx være forårsaget af skimmelsvampe, kalkaflejringer, sæberester, uhensigtsmæssig rengøring og i nogle tilfælde uforligelighed mellem de anvendte materialer. I dette blad beskrives årsager til misfarvning, samt hvordan problemerne kan undgås og udbedres. Desuden omtales kritiske forhold i tilknytning til udskiftning af fugemassefuger med bagvedliggende, vandtæt membran. Billedet viser misfarvede, cementbaserede fuger mellem fliser samt elastisk silikonefuge imellem gulv og væg med kraftig kalkaflejring, varig farveændring og fugeslip forårsaget af for kraftig rengøring.

ID
(42) 05 04 11

Indledning

Misfarvede fuger er primært et æstetisk, men også et hygiejnisk problem, som normalt ikke influerer på fugens funktion, rummets indeklima og kun sjældent på tilstødende materialer. Problemerne kan normalt undgås ved jævnlig rengøring og effektiv rumventilation, men de kan udvikle sig, så det er nødvendigt at udskifte fugen. Som udgangspunkt skal fuger i vådrum vælges, så de kan tåle påvirkning af vand, rengøringsmidler, sæbe og i en vis grad fækalier. I det følgende skelnes der mellem henholdsvis cementbaserede (hårde) og ikke-cementbaserede (ofte benævnt elastiske) fuger, som både materiale- og udførelsesmæssigt er meget forskellige.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.