Skimmelsvampe og deres sporer findes naturligt udendørs, hvor mængden afhænger af årstiden.
En bygningsundersøgelse for skimmelsvampe har til formål at afklare, om der er forhøjet forekomst af skimmelsvampe på bygningsdele. Årsagen kan være ophobning af sporer i støv eller en egentlig vækst af skimmelsvampe. Det vil ofte være relevant at bruge en kombination af flere prøvemetoder for at minimere risikoen for fejltolkning af prøveresultater, figur 1.
Trods mange års forskning foreligger der ikke sikre grænseværdier for, hvornår skimmelsvampe udgør et indeklimaproblem.1 Der er dog bred enighed om, at skimmelvækst, som kan påvirke indeklimaet negativt, skal fjernes. Fugt er en forudsætning for vækst af skimmelsvampe. Er der ikke fugt, stopper væksten. Er der vækst af skimmelsvampe i en bygning, skal fugten altså opspores og fjernes for at undgå yderligere skimmelangreb. Efterfølgende fjernes væksten.2 Når den relative luftfugtighed kommer over ca. 75 %, og temperaturen samtidigt over stiger 5 °C, og der er organisk materiale til stede, fx træ, tapet eller støv, kan skimmelsvampe vokse. Det kræver typisk 3-4 uger med gode vækstbetingelser, for at de kan etablere sig, dog kan gunstige forhold danne skimmelsvampe inden for 1-2 uger.3 Der findes flere tusinde forskellige arter skimmelsvampe, hvoraf nogle forekommer mere hyppigt i boliger end andre.
Erfaringsbladet gennemgår de mest almindelig anerkendte metoder, som bruges ved bygningsundersøgelser for at påvise skimmelvækst på en bygningsdel. Erfaringsbladet gennemgår ikke metoder til at måle skimmel i luft, i støv eller inden i porøse materialer.
