I skadetilfældet vist på indledningsbilledet var de meget dårligt isolerede varmerør lagt direkte på betonpladen. Oven på varmerørene lå 75 mm mineraluldsisolering. Byggefugt og fugt opsuget igennem et dårligt virkende kapillarbrydende lag har sammen med varmerørene medført, at der i hulrummet over betonpladen har været så fugtigt, at varmerørene er angrebet af rust, og gulvbrædderne har optaget fugt. Gulvbrædderne har udvidet sig så meget, at de er kommet i spænd og er bulet op, hvilket har bevirket at beboerne har følt at gulvet "gyngede".
På figur 1 ses et andet fugtskadet gulv, hvor der oven på bræddegulvet var udlagt en diffusionstæt pvc-gulvbelægning. De helt uisolerede varmerør lå direkte på betonpladen, og en opbrydning af det 60-80 mm tykke betonklaplag af dårlig kvalitet viste, at der ikke fandtes et kapillarbrydende lag, men at udstøbningen var sket direkte på ler. Bulen i pvc-belægningen og skimmelsvampeangrebet skyldtes nedefra kommende fugt. Figur 2 viser terrændækkets opbygning. Formentlig var der tale om kapillært opsuget fugt, da gulvkonstruktionen havde været udskiftet to gange inden for de sidste fire år, hvorfor byggefugt næppe kan være skadevolderen.
I de her beskrevne tilfælde er fugt nedefra således på grund af varmerørene "fordampet op" i den øvre del af gulvkonstruktionen. Det kan i øvrigt bemærkes, at der i gulvet med pvc-belægningen var stor risiko for, at skaden kunne have udviklet sig til et egentligt svampeangreb i gulvbrædderne. Bemærk også at selv lakering af gulvet medfører en forøget risiko for at fugt "fanges" i gulvbrædderne.
