(21) Ydervægge

Erfaringsblade

Murværk under opførelse har ringe styrke, især indtil mørtlen er hærdet. Der kan forekomme kollaps, hvis der ikke bliver udført en tilstrækkelig afstivning. I dette erfaringsblad beskrives, hvordan murede vægge af såvel mursten som blokke afstives midlertidigt, indtil de er afstivet af andre…
Dette erfaringsblad beskriver anvendelsesmulighederne for genbrugte mursten, og hvordan de gamle produktionsmetoder, den tidligere anvendelse og påvirkninger - sammen med nye byggeteknikker - giver begrænsninger i anvendelsen af stenene.
I lette ventilerede ydervægge konstateres det undertiden, at regnvand passerer igennem regnskærmens spalter og trænger ind til – og også ofte gennem – vindspærren. Bladet beskriver, hvordan en vurdering af forskellige typer regnskærmes grad af åbenhed kan hjælpe med til at vælge den rigtige…
Konsoller i murværk er ofte placeret tæt ved hjørner, hvilket kan medføre revner i murværket. Erfaringsbladet illustrerer kompleksiteten ved anvendelse af murværk ophængt på konsoller. Det fremgår af bladet, at der ved projektering kræves en betydelig indsigt i både byggetekniske og statiske…
Dette blad beskriver udførelse af bygningsdetaljer ved en bygnings fundament for at modvirke fugtopstigning i vægge.
Ældre bygninger med ydervægge af tegl, beton og letbeton lever sjældent op til aktuelle varmeisoleringskrav eller forventninger til indeklima og komfort. I erfaringsbladet omtales fordele og ulemper ved udvendig isolering med puds – herunder de særlige brandtekniske forhold ved anvendelse af…
Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum.
Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.
Byggeplader med magnesium – ofte betegnet „MgO-plader“ – har formodentlig siden 2010 vundet indpas som vindtæt afdækning på et meget stort antal m2 i dansk byggeri. 
I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab.
I mangelfuldt fugtisolerede ydervægge i nyt byggeri – udført som skalmure eller hulmure med formur af mursten – ses ofte vandgennemtrængning i perioder med slagregn.
Mange synlige skader på murværk – fx forvitringer, misfarvninger og udblomstringer – skyldes påvirkning fra salte. Saltene er fx ført frem til overfladen af opstigende grundfugt fra jorden og/eller opløst i murværkets sten og fuger. I erfaringsbladet redegøres for årsager til skaderne, og hvordan…
Mange storbrande skyldes forkerte udførelsesdetaljer ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions- og ydervægge. I dette erfaringsblad gennemgås udformning af bygningsdetaljer i ydervægge med brandstop i hulrum.
Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. I erfaringsbladet gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske…
Da slagregn altid kan trænge gennem murværk, skal der sørges for afledning af vand fra murværket over muråbninger for fx vinduer og døre.  Hvis der er en effektivt virkende fugtspærre (vandafledende lag) over murhullet, hindres vandet i at trænge ind i bygningen og opfugte fx vindueslysninger.
murbier er almindeligvis ret uskadelige, men ved forekomst i større mængder i murværk er der risiko for vandindtrængning og frostskader. I erfaringsbladet gennemgås murbiernes særlige kendetegn, hvor der kræves opmærksomhed, samt hvornår og hvordan skader kan udbedres og forebygges.
Murværk afsyres for at fjerne mørtelrester fra opmuringen, men processen indebærer risiko for skader - såvel misfarvninger på fuger og mursten som svækkede fuger og utilstrækkelig hærdning af kalk i mørtlen. Derfor anbefales, at mure så rent, at afsyring ikke er nødvendig.
I mange nyere boliger i flere etager er gulvoverfladen ved yderdøre og vinduespartier kolde. Årsagen er ofte, at der ikke er lufttæt under dør- eller vindueshullet i facaden, og kold luft fra isoleringen i ydervæggen trækkes ind under gulvene.
Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive…
Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere dels manglende forankring af gavl til tagkonstruktion [3] .
Der ses ofte revner, afskalninger eller andre skader på murværk over vindues- og døråbninger. I mange tilfælde skyldes skaderne manglende forståelse for teglbjælkers funktion blandt såvel projekterende som udførende. I dette blad gennemgås både årsager til skaderne, og hvordan de undgås. Desuden…
Murværk med overfladelag af indfarvet mørtel er ofte behæftet med håndværksmæssige skønhedsfejl, så væggen fremstår meget spraglet. I bladet gennemgås, hvorfor farveforskellene opstår, og hvilke krav, der bør stilles til materialer og udførelse.
Løbende reparation af småskader på trævinduer medfører, at de kan holde længe med meget lidt vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås, hvad bygningsejer og rådgiver skal være opmærksom på ved tilstandsvurdering inden istandsættelse eller eventuel udskiftning af ældre vinduer.
Mange gavltrekanter suges ud eller trykkes ind under kraftige storme - ofte fordi de ikke er blevet ordentligt fastgjort til tagkonstruktionen. Dette blad præsenterer nogle skader fra decemberstormen i 1999, de konstaterede fejl og mangler samt nogle metoder til fastholdelse.
Murværk med kalkholdige mørtler kan få hvidlige misfarvninger og afskalninger efter opmuring, fugning eller overfladebehandling. Årsagen er ofte for langsom hærdning af mørtlen. I dette erfaringsblad gennemgås forudsætningerne for hærdningsprocessen som grundlag for forebyggende foranstaltninger og…
Der opstår ofte - især i udsatte miljøer - afskalninger fra mørtelfuger i udvendigt murværk.
Bjælkehuse stiller særlige krav ved opførelse og vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås en række områder, hvor såvel bygningsejere, håndværkere som projekterende skal være særligt opmærksomme.
Det er ikke ualmindeligt at se afskalninger på forholdsvis nyt murværk, der er overfladebehandlet med tynde mørtellag. Årsagen er ofte en kombination af forkerte materialer, forkert udførelse og et uheldigt tidspunkt for udførelsen - uden hensyntagen til særlige forhold i det miljø, der omgiver…
Dette erfaringsblad gennemgår, hvordan man undgår at beskadige bygningsoverflader i forbindelse med afrensning af graffiti, og hvordan man kan lette fremtidig afrensning ved en særlig overfladebehandling.
På murværk forekommer undertiden skæmmende, oftest hvidlige, udblomstninger i forbindelse med murværkets udtørring. Indledningsbilledet viser misfarvninger på murværkets nederste del fremkaldt af udfældede salte. Disse salte er ført frem til overfladen af opstigende grundfugt. I dette erfaringsblad…
I murværk sker der undertiden forvitring af et tyndt overfladelag på både sten og fuger, hvorved overfladelaget omdannes til pulver (afmeling).
Ødelagte gavltrekanter er blandt de hyppigst forekommende stormskader på murede vægge. Her ses en gavltrekant udført som 1/2-stens mur, der er væltet ind mod gavlspæret under en storm. En utilstrækkelig fastholdelse af gavltrekanten har reduceret bæreevnen, og den meget kraftige vindlast har…
I udvendigt murværk kan der forekomme revner, der løber lodret over flere skifter eller vandret over flere stenlængder. Revnerne ses mest i nyere bygninger med isolering mellem formur og bagvæg og især i vægge, hvor bagvæggen er af beton. Dette BYG-ERFA blad gennemgår de almindeligste revnetilfælde…