Gå til hovedindhold

Vindspærrer i facader – afdækning i byggeperioden

Vindspærrer

Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret. En vindspærre udsat for længerevarende fugtbelastning skal kunne modstå nedbør indtil facadebeklædning er monteret. I modsat fald kan fugt trænge gennem vindspærre eller samlinger heri, vindueshuller og andre udsatte facadedele – og ind i bagvedliggende konstruktion. Her kan opfugtning af organiske materialer, fx træskelet, medføre skimmelvækst. I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale. Desuden anbefales, at såkaldte „MgO-plader“ indtil videre ikke anvendes, da de tilsyneladende opsuger fugt fra udeluft. Billedet viser en klimaeksponeret vindspærre inden montering af regnskærm.

Indledning

En vindspærres primære funktion er at beskytte mod luftindtrængning i bagvedliggende varmeisoleringsmateriale og dermed undgå betydeligt varmetab i den færdige bygning. Vindspærren yder kun begrænset beskyttelse af konstruktionen imod klimapåvirkninger i byggeprocessen inden montering af facadebeklædning (regnskærm). Det er derfor vigtigt at overholde producentens oplysninger om tilladelig tid inden montering af regnskærm.

Det er damp-/luftspærren [1] på indersiden af ydervæggen, der skal sikre væggens lufttæthed. De fleste vindspærrematerialer kan beskytte varmeisoleringen i den færdige bygning, men forkert valg af vindspærre [2] og uhensigtsmæssig montering kan erfaringsmæssigt medføre alvorlige fugtproblemer. Bemærk, at en vindspærre uden regnskærm yder ringere fugtbeskyttelse af den bagvedliggende væg end kombinationen af vindspærre og regnskærm.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.