Fugtsugende vindspærreplader

Erfaringsblad
(21) 15 05 05

Byggeplader med magnesium – ofte betegnet „MgO-plader“ – har formodentlig siden 2010 vundet indpas som vindtæt afdækning på et meget stort antal m2 i dansk byggeri. 

Pladerne har i en række tilfælde vist sig at blive så kraftigt opfugtede af fx udeluft, at der på pladernes overflade udskilles frit saltholdigt vand.

Efterfølgende kan vandet dryppe af bag facadebeklædningen eller opfugte vinduer og bagvedliggende konstruktioner samt medføre korrosion af søm, skruer, beslag.

Da skadebetingelserne ikke er kendt i detaljer indebærer anvendelse af "MgO-plader" betydelig risiko.

Derfor anbefales, disse plader ikke anvendes før problemerne er klarlagt. Billedet viser sokkel og afstandsliste bag facadebeklædning, som er opfugtet af udsivende vand fra „MgO-plader“ i konstruktionen.

Indledning

På baggrund af undersøgelser [1] er der fundet fugtsugende vindspærreplader i flere byggerier.
Byggepladerne forhandles under forskellige handelsnavne. Mange af produkterne betegnes „MgO-plader“, men det er dog usikkert, om denne typebetegnelse er entydig.

Opfugtning af vindspærreplader – og følgeskader foran og bagved

Anvendelse af „MgO-plader“ i facader har i en række tilfælde medført forekomst af vanddråber på vindspærrepladerne – ofte så meget, at vandet løber ned ad vindspærren gennem luftspalten og ud via inddækninger bag facadebeklædningen.
På den udvendige side af vindspærrepladen opfugter vandet afstandslisterne til facadebeklædningen. På vindspærrens indvendige side opfugtes de bagvedliggende trækonstruktioner, hvilket medfører risiko for skimmelvækst, trænedbrydning og/eller korrosion på metaldele, fx skruer, beslag og et eventuelt stålskelet.
Problemerne er i nogle tilfælde tolket som utætheder i facadebeklædning eller inddækning ved fx vinduer, men undersøgelser [1] har vist, at årsagen ofte er vindspærrepladernes optagelse af fugt fra luften.

Korrosion og sikkerhed

Vandet fra vindspærrepladerne indeholder MgCl2 (magnesiumchlorid).
Da chloridioner fremmer korrosion, er der risiko for, at fastgørelser og inddækningsprofiler korroderer hurtigere end forventet. Dette har sikkerhedsmæssige aspekter – fx risiko for nedstyrtning – fordi byggeplader, afstandslister og regnskærm fastholdes gennem de saltholdige „MgOplader“ af beslag, søm og skruer, der kan korrodere, selv om der ikke er frit saltholdigt vand på pladerne

Misfarvninger

De våde afstandslister kan opfugte den udvendige facadebeklædning, som herefter misfarves.
Tilsvarende er konstateret misfarvning dels på skalmure med let bagvæg dels på regnskærme af pudsede „MgO-plader“. Det saltholdige vand har også medført „fedtede“ misfarvninger af vinduesglas, sokler, inddækninger og betonfacader.

„MgO-pladers“ kemiske opbygning og egenskaber

De fugtsugende byggeplader indeholder MgO (magnesiumoxid) og MgCl2 (magnesiumchlorid) – og en række fyldstoffer. MgCl2 er både vandsugende og korrosionsfremkaldende.

Byggepladernes bindemiddel er antagelig en „særlig cement“ dannet ved en kemisk reaktion mellem MgO og MgCl2. Det er tvivlsomt, om dette bindemiddel er fugtstabilt.

Ved laboratorieundersøgelser er påvist, at „MgO-plader“ også kan indeholde store mængder frit MgCl2, som optager vand fra luften ved tilstrækkelig høj RF – især i perioden fra oktober – februar.

Dette medfører, at pladerne opfugtes af fx udeluft i spalten mellem vindspærre og regnskærm i ventilerede facader. Når pladen er vandmættet, drypper det saltholdige vand af inde bag regnskærmen.

 

Produktdatablade og egenskaber

De omtalte vindtætte „MgO-plader“ er diffusionsåbne med gode brandmæssige egenskaber – og de er desuden lette at håndtere og bearbejde med håndværktøj.

I producenternes datablade beskrives pladernes styrke, brand- og diffusionsegenskaber.

Produkternes særlige fugttekniske egen skaber – fx fugtoptagelse fra luften – omtales dog ikke i databladene.

I Danmark er klimaet karakteristisk ved, at udeluftens gennemsnitlige relative fugtighed (RF) er cirka 90% i vinterhalvåret – dvs. i perioden oktober – februar. Denne lange opfugtningsperiode kan nogle af de omtalte pladetyper åbenbart ikke klare

 

Undersøgelser og erfaringer med vindspærreplader

Siden opmærksomheden på „MgO-pladers“ særlige fugtegenskaber [1] er der igangsat laboratorieundersøgelser og besigtigelser i skaderamte bygninger.
Undersøgelser og dataindsamling fortsætter med henblik på mere præcist at afdække ubekendte faktorer, omfang og risikovurdering, dvs. afklaring af:

  • hvor byggepladernes anvendelse medfører problemer,
  • synlige tegn, som afslører opfugtning og saltskader,
  • hvordan pladernes fugtindhold kan – eller ikke kan – måles,
  • hvordan skader kan afhjælpes.

I tidligere udgivelser om vindtæt afdækning af facader [2, 3, 4, 5] er de her beskrevne problemer ikke omtalt. I [5] omtales dog, hvordan nogle vindspærreplader suger vand fra kanter ved kapillarsugning.

Fugtopsugning med salt

„MgO-fænomenet“ kan sammenlignes med den tidligere anvendte metode til affugtning af sommerhuse i vinter-perioden. Her blev en stofpose med køkkensalt (NaCl) hængt op i loftet. Saltet opsugede fugt fra indeluften, hvorefter vandet dryppede ned i en balje.

Til sammenligning optager:

  • køkkensalt (NaCl) fugt fra luften ved cirka 75 % RF,
  • magnesiumchlorid (MgCl2) fugt fra luften ved cirka 33 % RF.

MgCl2 er således betydeligt mere effektivt til at suge fugt end NaCl.

Opfugtet skalmur

Figur 1. Opfugtet skalmur som følge af „svedende MgO-plader“ på indvendig, let bagvæg.
Foto: © Byggeskadefonden

Opfugtet træskelet

Figur 2. Opfugtet træskelet bag „MgO-plade“ og skalmur.
Foto: © Byggeskadefonden

Misfarvning af puds

Figur 3. Misfarvning af puds, som er udført på „MgO-plade“.
Foto: © Teknologisk Institut

Forzinket profil

Figur 4. Forzinket profil – hvorpå facadebeklædningen er monteret. Profilet er korroderet på anlægsflade mod vindspærrepladen.

Forzinket profil

Figur 5. Profilet på figur 4 er det samme, som her er monteret midt over vinduet.

Korroderet beslag

Figur 6. Korroderet beslag, som er monteret på „MgO-plade“.

Opfugtet afstandsliste monteret på „MgO-plade“

Figur 7. Opfugtet afstandsliste monteret på „MgO-plade“ bag facadebeklædning (forsidefoto).

Fugtaftegning på træskelet

Figur 8. Fugtaftegning på træskelet som følge af kontakt med „MgO-plade“.
Foto: © Byggeskadefonden

Vanddråber på bagside af „MgO-plade“

Figur 9. Vanddråber på bagside af „MgO-plade“.
Foto: © Byggeskadefonden

Misfarvede ruder

Figur 10. Misfarvede ruder som følge af „fedtet“, saltholdigt vand fra „MgO-plader“.

Korrosion på inddækning omkring vindue

Figur 11. Saltholdigt vand fra „MgO-plader“ har medført korrosion på inddækning omkring vindue.

Forfatter