Murbier forekommer oftest i mørtelfuger på lune, solvendte murflader – især i ældre murværk opmuret med svag kalkmørtel, der var normalt anvendt frem til 1970’erne. Anvendelse af ren kalkmørtel er ikke så almindelig mere, men murbier kan også angribe murværk opført med KC-mørtel – såvel nyt som efterfuget - hvis:
- fugemørtlen ikke har opnået forventet styrke, som følge af for hurtig udtørring eller vedvarende kraftig opfugtning under afhærdning,
- fugerne ikke er fyldte,
- murværket er udført med svag mørtel,
- der er opstået frostskader,
- fugerne ikke er vedligeholdte.
Skaderne er normalt ikke alvorlige og udvikler sig relativt langsomt, så der er mulighed for at foretage forebyggende vedligehold. Der er dog eksempler på, at murbier har undermineret murværk og medvirket til nedstyrtning af fx skorstenspiber. Der er også eksempler på, at spætter i jagten efter larver har borthakket svage mørtelfuger, samt at andre insekter eller biarter har udnyttet eksisterende huller i murværket. Bemærk, at sømhuller, åbne studsfuger, store åbninger og mangelfuldt udført murerarbejde kan forveksles med angreb af murbier. Ved tvivl anbefales, at en byggeteknisk kyndig vurderer om murbiernes aktivitet har medført skader – herunder væsentlig reduktion af murværkets bæreevne.