Gå til hovedindhold

Afskalninger fra mørtelfuger

Afskalninger fra mørtelfuger i murværk

Der opstår ofte - især i udsatte miljøer - afskalninger fra mørtelfuger i udvendigt murværk. Årsagen er ofte opfugtning af murværk i forbindelse med opførelsen og frostpåvirkninger inden mørtlen er færdighærdet. Afskalningerne kan også skyldes forkerte mørtelmaterialer og mangelfuldt fugearbejde. I bladet gennemgås skadeårsager, udførelse af reparationsarbejde og krav til mørtelmaterialer. Billedet viser afskalninger fra mørtelfuger i murværk, der er opmuret og fuget i samme arbejdsgang.

ID
(21) 01 10 01

Indledning

Tidligere udførtes murværk i to arbejdsgange. Efter opmuringen blev det yderste af fugerne kradset ud og efterfuget med en lidt stærkere fugemørtel - ofte en hydraulisk kalkmørtel. Metoden anvendes stadig, men det er blevet mere almindeligt at opmure og fuge i samme arbejdsgang (dvs. uden udkradsning og brug af særlig fugemørtel). Fugerne trykkes til og færdiggøres i takt med, at murearbejdet skrider frem. Ved efterfugning kan der forekomme afskalninger, fx hvis murværket er mangelfuldt udkradset og dårligt rengjort. Uanset valg af metode kan afskalninger have følgende årsager:

  • Frostpåvirkninger (af opfugtet murværk) inden hærdning
  • For lidt bindemiddel i mørtlen
  • Utilstrækkelig trykning af fugerne
  • For stærk syrekoncentration
  • For hurtig udtørring.

Som beskrevet i BYG-ERFA bladet "Forvitring af murværk fremkaldt af krystalliserende salte" kan vandopløselige salte også medføre afskalning. Ved opførelse af murværk tilfører muremørtlen normalt vandmængder svarende til et gennemsnitligt vandindhold på ca. 4 % (vægtprocent). Hvis der anvendes tørre, normaltsugende sten, vil hovedparten af dette vand hurtigt opsuges af stenene, men der vil dog være tilstrækkeligt med vand til at hærdningsprocessen kan foregå. En betingelse for at kalken i mørtel kan hærde er, at vandindholdet ligger over ca. 0,5 % og under ca. 7 %. Ved muring med stærktsugende sten på en varm sommerdag kan vandindholdet komme under 0,5 %. Dette kan undgås ved at vande stenene eller ved at anvende sten med en mindre sugeevne.

Frostpåvirkninger inden hærdning

Hvis vandindholdet i ikke-færdighærdet mørtel er over cirka 7 % - fx ved opfugtning på grund af nedbør - vil der være risiko for skader ved frostpåvirkninger. Skaderne opstår ikke, hvis vandindholdet er under ca. 7 % inden frostpåvirkninger - heller ikke selv om mørtlen ikke er færdighærdet. I ældre murværk kan forekomme afskalninger, fx som følge af opfugtning ved utætte nedløbsrør. Problemerne kan forebygges ved at undgå unormal fugttilførsel og udføre jævnligt vedligehold.

Frostskadet murværk

Figur 1. Frostskadet murværk med afskallede mørtelfuger og løstsiddende mursten.

For lidt bindemiddel i mørtlen

Det er især vigtigt, at der er tilsat tilstrækkelig hydraulisk bindemiddel - cement eller hydraulisk kalk. I "Murer-håndbogen" [4] stilles forslag til mørtlers blandingsforhold. (Se tabel 1)
Ved usikkerhed om mørtlens sammensætning og dens kornkurve kan dette bestemmes ved en laboratorieundersøgelse.

Utilstrækkelig trykning af fugerne

Hvis fugerne ikke trykkes omhyggeligt, imens mørtlen er plastisk, bliver de porøse, og styrken reduceres. Herved kan der både opstå huller i studsfugerne og spalter eller revner mellem liggefuger og de overliggende mursten, hvilket kan medføre afskalninger og mosdannelser. Desuden øges vandoptagelsen i regnvejr og optagelsen af syre og vand ved eventuel afsyring af murværket. I varmt vejr skal trykningen af fugerne ske med særligt korte mellemrum - og især hvis stenene er meget sugende.

Kileformet revne

Figur 2. Kileformet revne langs liggefuges overkant og dårligt fyldt studsfuge i murværk, der er muret og fuget i samme arbejdsgang.

For stærk syrekoncentration

Ved afsyring af murværk reagerer saltsyren med mørtlens kalk. Ved for stærk syrekoncentration reduceres kalkindholdet i fugens overflade, så styrken falder, og porøsiteten stiger. Samtidigt dannes der calciumchlorid, som er vandsugende (hygroskopisk). Dette nedsætter fugernes styrke og kan medføre at murværket får et fugtigt udseende.

For hurtig udtørring

For hurtig udtørring af murværket kan medføre revnedannelse i overgangen mellem sten og fuger - og undertiden også i fugemørtlen. Risikoen for revner øges, når mørtlen er meget cementrig, og når sandet er meget finkornet, samt hvis der i forbindelse med efterfugning ikke er foretaget en forskriftsmæssig udkradsning. Man kan reducere risikoen for revnedannelse ved at forvande murværket, samt ved at undgå efterfugning i varme perioder (over ca. 20 oC) og i direkte sol.

Revner i mørtelfuger

Figur 3. Revner i mørtelfuger som følge af for hurtig udtørring ved efterfugning af murværk.

Udkradsning og rengøring

Hvis udkradsningen ikke er udført tilstrækkelig dybt (mindst 13 mm fra den færdige fugeoverflade) i fugens fulde tværsnit, eller hvis ikke alt løst materiale er fjernet fra fugerne inden efterfugning, giver det ofte anledning til afskalninger. Dette sker især, når udkradsningen er mangelfuld mod stenene, og når den anvendte fugemørtel er betydeligt stærkere end opmuringsmørtlen, fx hvis der er muret i kalkmørtel og fuget i KC35/65/650 eller KC20/80/550.

Udfræsning af mørtelfuger

Figur 4. Udfræsning af mørtelfuger i forbindelse med omfugning af murværk.

Efterfugningsmørtlen skaller af

Figur 5. Ved utilstrækkelig udkradsning før efterfugning og anvendelse af for stærk mørtel er der risiko for at efterfugningsmørtlen skaller af.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.