På murværk konstateres undertiden kraftige, hvidlige misfarvninger af kalk. I de fleste tilfælde hænger misfarvningerne sammen med et langstrakt hærdningsforløb for mørtlen. Årsagen kan fx være manglende eller utilstrækkelig afdækning under opmuringen, og/eller at murværket bliver markant eksponeret for fugt, efter at facaderne står færdig-opmurede. I sjældne tilfælde kan langsom hærdning desuden medføre en svækkelse af mørtlen.
Kalkmørtel hærdner, fordi den reagerer med kuldioxid (CO2) i luften (karbonatiserer). 1 Årsagen til en langsom karbonatiseringsproces under hærdningens første faser er ofte, at mørtlen har et for højt vandindhold. I sjældne tilfælde kan et for lavt vandindhold, svarende til ligevægt med luft med mindre end 20 % RF, være årsagen. Senere i hærdningsforløbet kan en langsom karbonatiseringsproces skyldes, at kuldioxid ikke kan penetrere overfladen, som bliver tættere. Det skyldes i nogle tilfælde, at der udfælder et lag af vandopløselige mineraler i overfladen, som efterfølgende karbonatiserer og bliver uopløselige i vand og tætte, så kuldioxiden ikke kan trænge igennem. Karbonatiseringsprocessen forløber også, når der trænger kuldioxid ind fra bagsiden af murværket, fx bagsiden af en skalmur.