(27) Tage

Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en effektiv ventilation af tagkonstruktionen.  Erfaringer har vist, at Hygrodiode ikke er egnet til alle tagtyper og kun fungerer fugtteknisk tilfredsstillende, hvis dels en række generelle og dels en række byggetekniske forudsætninger opfyldes.

Dette erfaringsblad behandler primært forholdsregler i forbindelse med EPSisolering, som er det hyppigst anvendte brændbare isoleringsmateriale til flade tage.

Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen. I erfaringsbladet gennemgås reparationsmetoder og -materialer, samt hvor der forudsættes opmærksomhed, fx ved inddækninger og udførelse af fugtspærre for at undgå vandindtrængen.

Selv om bygningsreglementet stiller store krav til bygningers lufttæthed – og dermed også lofters – opstår der stadig fugtproblemer i ventilerede trætagkonstruktioner med lille hældning. Dette blad handler om tagpap- eller foliedækkede træbaserede tage med en- eller dobbeltsidig hældning på op til 10 grader, dvs. også „næsten vandrette tage“-, ofte benævnt flade tage.

Eksempel på ventileret undertag udført af et materiale, som ikke er tilstrækkelig dimensionsstabilt. På grund af materialets udvidelse under brug hænger undertaget så meget, at ventilationen af tagkonstruktionen reduceres kraftigt, hvilket medfører, at der sker fugtophobning i taget.

Et traditionelt, fast undertag i form af tagpap på et underlag af brædder blev før i tiden blot kaldt for 'brædder og pap'. I dag anvendes denne betegnelse ofte for både brædder, krydsfiner eller OSB-plader som underlag for tagpap.

En utæt tagdækning på et varmt tag kan medføre opsamling af store vandmængder i isoleringen mellem tagdækning og underliggende dampspærre. Herved reduceres varmeisoleringsevnen væsentligt, og der er risiko for skimmelvækst i isoleringsmaterialet og vandindtrængen ved mekaniske fastgørelser. I erfaringsbladet redegøres for, at udvendig efterisolering af et varmt tag forudsætter en fugtundersøgelse, som viser, at den eksisterende isolering er tilstrækkelig tør.

Mange bygninger har indbygget ovenlys eller lemme i taget, så røg og varme kan komme ud ved en brand. Derved reduceres skadernes omfang, og muligheden for redningsindsats forbedres.

I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.

Hvis bygningsdele ikke er tilstrækkeligt forankrede, kan der optræde ganske dramatiske skader, når det stormer.

En hal med limtrærammer var dækket med åse, brædder og tagpap. Åsenes fastgørelse til limtrærammerne var utilstrækkelig, og en stor del af tagfladen blev revet af i ét stykke. En sådan skade medfører både et stort økonomisk tab og en ikke ringe personrisiko.

Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe.

Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne udsættes for unødvendig opfugtning.

Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.

I de seneste årtier er anvendelsen af mange skorstene ændret væsentligt. Udviklingen af de varmeproducerende anlægs teknik og effektivitet har fx reduceret varmetabet, så mange skorstene er blevet „kolde“. I erfaringsbladet beskrives krav til skorstenens funktion og anvendelse samt driftsforhold og renoveringsmuligheder.

Efterisolering af flade tage kan blandt andet være foranlediget af ønsker om at spare energi og/eller at forbedre en nedslidt eller utæt tagdækning. I dette erfaringsblad beskrives nødvendige forundersøgelser i de to tilfælde og efterfølgende konklusioner.

Når det pludseligt i klart solskin i forsommeren begynder at dryppe fra loftet i bygninger med kolde eller varme tage, kan årsagen meget vel være sommerkondens. Dette BYG-ERFA blad beskriver fænomenet sommerkondens i kolde og varme tage. Endvidere angives metoder til løsning af problemet.