(27) Tage

Erfaringsblade

Grønne tage nævnes ofte i forbindelse med forventede fremtidige klimaforandringer med hyppigere og kraftigere regnskyl, da de blandt andet har til formål at optage en del af regnvandet og forsinke vandafledningen fra taget. Ekstensive grønne tages effekt ved de kraftige hændelser er dog begrænset.…
I de senere år er der konstateret adskillige tilfælde af vandindtrængen ved skalmures afslutning til tagkonstruktioner med lav hældning. Vandindtrængen finder sted, når der ikke er udhæng til at beskytte tagkanten, og vand løber på bagsiden af skalmuren og er trængt ind over døre og vinduer uden…
Brande i bygninger spreder sig sjældent længere end til den brandmæssige enhed, hvori den er startet – fx en lejlighed, et kontor eller en butik – og her er det muligt at standse og slukke branden uden at den nødvendigvis er altødelæggende for bygningen.
De fleste undertagsproblemer skyldes erfaringsmæssigt uhensigtsmæssige detaljer i forbindelse med udførelsen. I erfaringsbladet gennemgås de vigtigste konstruktive forhold for de mest almindelige detaljer.
Efterisolering af flade tage kan blandt andet være foranlediget af ønsker om at spare energi og/eller at forbedre en nedslidt eller utæt tagdækning. Inden iværksættelse af arbejdet undersøges fugtforholdene i det eksisterende tag. Fremgangsmåden ved forundersøgelsen og den efterfølgende vurdering…
I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.
Selv om bygningsreglementet stiller store krav til bygningers lufttæthed – og dermed også lofters – opstår der stadig fugtproblemer i ventilerede trætagkonstruktioner med lille hældning.
I dette erfaringsblad beskrives lovgivning og brandtekniske forhold i forbindelse med etablering, drift og vedligehold af grønne tage og facader – herunder krav til materialer, opbygning og brandsikring – for at modvirke brandspredning uanset plantemængde og årstidsvariationer.
Mange bygninger har indbygget ovenlys eller lemme i taget, så røg og varme kan komme ud ved en brand. Derved reduceres skadernes omfang, og muligheden for redningsindsats forbedres.
Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen.
I de seneste årtier er anvendelsen af mange skorstene ændret væsentligt. Udviklingen af de varmeproducerende anlægs teknik og effektivitet har fx reduceret varmetabet, så mange skorstene er blevet „kolde“.
For højt fugtindhold i tagisoleringsmateriale reducerer varmeisoleringsevnen i varme tage og nedbryder træmaterialer i kolde tage.
En utæt tagdækning på et varmt tag kan medføre opsamling af store vandmængder i isoleringen mellem tagdækning og underliggende dampspærre. Herved reduceres varmeisoleringsevnen væsentligt, og der er risiko for skimmelvækst i isoleringsmaterialet og vandindtrængen ved mekaniske fastgørelser.
Græstørvstage anvendes ofte på bygninger, der skal indpasses i særlige naturområder. Tagets udførelse har lange traditioner, og ved korrekt udførelse er levetiden lang.
Dette erfaringsblad behandler primært forholdsregler i forbindelse med EPSisolering, som er det hyppigst anvendte brændbare isoleringsmateriale til flade tage.
Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.
Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe. Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne…
Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning.
Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en…
I forbindelse med såvel renovering som nybyggeri er dog konstateret en række problemer - især i forbindelse med oplægningen, herunder fastgørelsen af de enkelte skifersten. Erfaringsbladet beskriver, hvad der skal sikres inden oplægning, og hvordan der sikres et tæt og holdbart tag.Efter omkring…
Et traditionelt, fast undertag i form af tagpap på et underlag af brædder blev før i tiden blot kaldt for 'brædder og pap'. I dag anvendes denne betegnelse ofte for både brædder, krydsfiner eller OSB-plader som underlag for tagpap.
Når det pludseligt i klart solskin i forsommeren begynder at dryppe fra loftet i bygninger med kolde eller varme tage, kan årsagen meget vel være sommerkondens.
Hvis bygningsdele ikke er tilstrækkeligt forankrede, kan der optræde ganske dramatiske skader, når det stormer. En hal med limtrærammer var dækket med åse, brædder og tagpap. Åsenes fastgørelse til limtrærammerne var utilstrækkelig, og en stor del af tagfladen blev revet af i ét stykke. En sådan…
Eksempel på ventileret undertag udført af et materiale, som ikke er tilstrækkelig dimensionsstabilt. På grund af materialets udvidelse under brug hænger undertaget så meget, at ventilationen af tagkonstruktionen reduceres kraftigt, hvilket medfører, at der sker fugtophobning i taget.

Annullerede blade