Gå til hovedindhold
EN
Erfaringsblade om:

(49) Overflader under ét

Begroninger på tegltag

Begroninger – alger, lav og mos på tagsten, facader og udendørs gangarealer

Udvendige bygningsoverflader beliggende i områder med lokalt fugtigt klima er ofte begroet med alger, lav eller mos. Begroningerne forekommer især på tagsten, facader og sokler.

Publiceret
28. maj 2004
ID
(49) 04 05 28
Eksempel på termisk sortsværtning og heksesod

Sortsværtning og støvfigurer – heksesod, kuldebroer, statisk elektricitet, ventilation

Sortsværtning i boliger skyldes partikler, fx svævestøv, som afsættes på vægge, lofter og andre overflader.Misfarvningerne kan opstå – hurtigt eller efter lang tid – afhængig af partikelkilde og særlige forhold i boligen. Langsom sortsværtning (termisk) kan ofte henføres til partikelafsætning på flader med store temperaturforskelle, fx på kuldebroer, over varmekilder eller lamper. Hurtigt opstået sortsværtning („heksesod“) skyldes derimod, at svævestøv ved en kemisk proces afsættes på flader, som ikke altid udgør kuldebroer. I erfaringsbladet omtales under hvilke omstændigheder, der opstår henholdsvis termisk sortsværtning og heksesod – og hvilke modforholdsregler, der kan træffes.

Publiceret
29. december 2012
ID
(49) 12 12 29
Afskalning af maling

Klimaforhold og maling

Hvis der males på udvendige flader i de fugtige og kolde måneder, kan en maling ikke forventes at opnå den optimale styrke, sejhed eller vedhæftning, og resultatet bliver dermed utilfredsstillende. Svarer luftfugtighed og temperatur ikke til hærdebetingelserne for den anvendte maling, bliver filmdannelsen ufuldstændig, og malingen kan i værste fald falde eller børstes af.

Publiceret
02. september 1993
ID
(49) 93 09 02
Betonoverflade hvor betonhuden er fjernet ved blæserensning med sand

Rensning af betonoverflader til overfladebeskyttelse med maling

Ved overfladebeskyttelse med maling indgår den forudgående rensning af betonoverfladen som en vigtig proces ved både nybyggeri og renovering. Indledningsbilledet viser en betonoverflade, hvor betonhuden er fjernet ved blæserensning med sand. Dette BYG-ERFA blad gennemgår de forskellige rensemetoder, og der gives vejledning i valg af metode i konkrete situationer.

Publiceret
21. december 1999
ID
(49) 99 12 21
Linoliebehandlede vinduer

Linoliebehandling af udvendigt træværk

Linolie har i flere hundrede år – frem til 1950'erne – været det mest anvendte bindemiddel i maling til træværk. I 1990'erne blev linolieprodukter atter bragt i anvendelse, blandt andet som følge af miljødebat og dårlige erfaringer med de første generationer af vandbaserede malinger.Moderne linolieprodukter har dog ikke altid de samme egenskaber som tidligere. I det følgende beskrives de særlige egenskaber ved linoliebehandling (grundingsolie og maling) og en række forhold, som kræver opmærksomhed.
Publiceret
02. maj 2007
ID
(49) 07 05 02
Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

Brandmaling på stålkonstruktioner

Stål kan ikke tåle opvarmning fra en brand uden at styrken reduceres. Stålkonstruktioner kan brandbeskyttes ved beklædning med materialer/konstruktioner, der har brandtekniske egenskaber, som hæmmer opvarmning af stålet. I erfaringsbladet gennemgås konstaterede fejl i forbindelse med dimensionering af tørfilmslag (TFT), valg og påføring af primer, brandmaling og topmaling – samt typiske skader, fx fra transport til og montage byggepladsen.

Publiceret
26. december 2013
ID
(49) 13 12 26
Fejl i farvesætning

Specifikation og måling af farver

Farver er i sig selv ikke noget problem, men ved overfladebehandling af bygningsoverflader og andet kan farvenuancer ofte blive "forkerte". Dette hidrører hovedsageligt fra en upræcis specifikation af farverne fra bygherre eller rådgiver.

Publiceret
18. januar 1994
ID
(49) 94 01 18
Dæk over en parkeringskælder skadet af tøsalt

Forebyggelse af skader forårsaget af tøsalt

Betonoverflader og betonbelægninger (fliser, belægningssten og betonkantsten) samt betonkonstruktioner af utilstrækkelig betonkvalitet eller af en uhensigtsmæssig udformning kan nedbrydes, hvis der anvendes tøsalte til glatførebekæmpelse. I dette blad gennemgås, hvordan projekterende, udførende og driftsansvarlige kan bidrage til forebyggelse af skader.
Publiceret
08. august 2000
ID
(49) 00 08 08
Stålproduktion

Stålkonstruktioner – korrosionsbeskyttelse

Det meste stål, som anvendes i byggeri, bliver korrosionsbeskyttet - og alligevel ses der ofte skader på de anvendte stålkonstruktioner. En væsentlig del af de konstaterede skader - og dermed også udbedring og vedligehold - kunne undgås, hvis de korrosionsforebyggende foranstaltninger inddrages allerede i projekteringen.

Publiceret
02. august 2007
ID
(49) 07 08 02
Blæredannelse på malede overflader

Blæredannelse på malede overflader – forebyggelse og udbedring

Når f.eks. vinduer og døre bliver vedligeholdt med maling, kan det ske, at der opstår blærer kort tid efter, at malearbejdet er afsluttet - til betydelig ærgrelse for både maler og kunde. Blærerne betegnes af og til som ”mystiske”, fordi såvel projekterende som udførende mener at de har gjort, hvad de kunne for at undgå vanskeligheder.

Publiceret
08. marts 2017
ID
(49) 17 03 08
Bygningsbeslag

Korrosionsbeskyttelse af bygningsbeslag

Mange bygningsbeslag fremstilles af stål, der korrosionsbeskyttes, eller af rustfrit stål. Disse beslag har stærkt varierende korrosionsbestandighed, og derfor er det vigtigt at vælge den rigtige materialetype til den enkelte opgave. I dette erfaringsblad redegøres der for, hvordan man vælger den rette korrosionsbeskyttelse og hvilke egenskaber, der kendetegner de forskellige metoder.
Publiceret
30. november 1999
ID
(49) 99 11 30