Gå til hovedindhold
EN
Erfaringsblade om:

(31) Ydervægge

Indvendige forsatsrammer

Forsatsløsninger til ældre vinduer – varme- og lydisolering samt dagslys

Ældre vinduer med et lag glas kan få bedre varme- og lydisolerende egenskaber, hvis der monteres forsatsrammer indvendigt. I dette erfaringsblad beskrives de mest almindelige forsatsløsninger, samt hvor såvel projekterende som udførende skal være opmærksomme for at opnå de ønskede forbedringer.
Publiceret
14. februar 2002
ID
(31) 02 02 14
Glasfacader

Bygningsglas – funktionsglas og -ruder

Glas anvendes aktuelt i stort omfang i bygningskonstruktioner. I dette blad orienteres om – især nyere – glasprodukter og deres muligheder for at opfylde forskellige funktionskrav.

Publiceret
20. november 2008
ID
(31) 08 11 20
Ydervæg, hvor forsatsvæg på lægter er fjernet

Indvendig efterisolering – ældre ydervægge af murværk

Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.
Publiceret
15. november 2015
ID
(31) 15 11 15
Måling af tør malings lagtykkelse

Lagtykkelse af maling på træ og beton

Et teknisk hjælpemiddel til måling af tør malings lagtykkelse er dette transportable instrument. Gennem malingen fræser det en 1 mm Ø kegleformet fordybning, som udmåles med et indbygget mikroskop. Med apparatet kan det færdige malingsresultat kontrolleres.
Publiceret
20. maj 1996
ID
(31) 96 05 20
Termisk brud i rude

Termisk brud i glas

Termisk brud opstår, når temperaturforskellen mellem glassets rand og midte overstiger en vis kritisk grænse. Billedet viser et termisk brud i en butiksrude med farvet folie klæbet på bagsiden. Ruden er fremstillet af almindeligt floatglas, hvor den kritiske temperaturforskel er 40 - 50 °C. Som det fremgår af billedet, har de aktuelle temperaturpåvirkninger imidlertid været væsentligt større.

Publiceret
25. marts 1998
ID
(31) 98 03 25
Dug og kondens på vindue

Kondens på glasflader – termoruder og energiruder

Længerevarende kondens på ruder i trævinduer kan give anledning til både vækst af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk. På termoruder forekommer kondens på den indvendige side - ofte i længere perioder om vinteren - fx hvis indeklimaet er for fugtigt. På energiruder ses kondens på den udvendige side af vinduerne - dog kun i korte perioder - men generne er oftest kun at udsynet gennem ruden reduceres. I erfaringsblade forklares begge typer kondens, hvor og hvornår de forekommer, samt hvordan projekterende og bygningsbrugere kan bidrage til at undgå problemerne.
Publiceret
08. maj 2003
ID
(31) 03 05 08
Let facade med glasbeklædte facadepartier ud for etageadskillelsen

Glas-/metalbeklædning ud for etageadskillelser – udformning og fugtforhold i lette facader

Der er i de senere år konstateret adskillige glas- eller metalbeklædte facadepartier med skader efter vandindtrængen og kondens i den del, som ligger ud for etageadskillelsen. I erfaringsbladet beskrives problemet, og der opfordres til udførelse af detaljeret projektering i nært samarbejde med facadeleverandøren.
Publiceret
08. december 2008
ID
(31) 08 12 08
hus med ikke-bærende skalmur

Lette bærende facadeelementer – pas på ved udskiftning af vinduer

Mange typehuse fra 1960’erne og 1970’erne er udført med lette træskeletelementer i hele eller dele af facaden. I forbindelse med udskiftning af vinduerne ses der jævnligt eksempler på, at de bærende sidekarme bliver skåret over og fjernet. Dette erfaringsblad gennemgår den typiske opbygning af disse konstruktioner og nævner de forholdsregler, man skal tage i forbindelse med vinduesudskiftninger.
Publiceret
21. november 2017
ID
(31) 17 11 21
Topforseglinger

Udførelse og malebehandling af vinduers topforsegling

Vil man sikre trævinduer god holdbarhed og problemløst vedligehold, må topforseglingen udføres som angivet i dette BYG-ERFA blad. En effektiv, ti år gammel topforsegling er vist yderst til venstre. Hvis topforseglingen derimod er dårligt ud som på billedet til højre, medfører det forurening af de tilstødende overflader, som det bliver umuligt at give en forsvarlig malebehandling.

Publiceret
21. maj 1996
ID
(31) 96 05 21
Glas ætset af nedstrømmende vand fra overliggende betonfacade

Skader på glasoverflader

Almindeligt vinduesglas har stor modstandsevne mod nedbrydning og påvirkes kun undtagelsesvis af de ydre forhold. Det sker dog, at der forekommer forskellige påvirkninger, der kan give midlertidige belægninger på overfladen eller i værste fald permanente ætsninger, som ødelægger det æstetiske udseende. Dette blad omhandler en række eksempler på skader på glas, som kan henføres til forhold under transport, opbevaring, montering eller den senere driftsperiode.

Publiceret
16. februar 1999
ID
(31) 99 02 16
Termorude med forringet isoleringsevne

Termo- og energiruder – dugdannelser, revner og udskiftning

Energiruder erstatter i stadigt større omfang almindelige termoruder i forbindelse med reparationer og bygningsfornyelse.

Med bygningsreglementernes nye energibestemmelser [1] skærpes kravene til energiforbrug og dermed energieffektivitet for de enkelte bygningsdele.

Publiceret
07. december 2005
ID
(31) 05 12 07
Metalsålbænk

Sålbænke i murværk

Uhensigtsmæssig udformning af sålbænke medfører ofte misfarvninger og skader på det underliggende murværk, fx udkrystalliserede salte, frostsprængte sten og fuger. I erfaringsbladet gennemgås typiske skader ved sålbænke udført af mursten (rulskifter), beton, klinker, skifer og metal samt hvor, der forudsættes opmærksomhed for at sikre funktion og holdbarhed.

Publiceret
19. juli 2012
ID
(31) 12 07 19
Glas med indbrudshæmmende egenskaber

Valg og montering af indbrudshæmmende glas (sikringsglas)

Glas med indbrudshæmmende egenskaber benævnes sikringsglas. I dette blad gennemgås retningslinierne for prøvning og klassificering, sikringsglastyper og principper for monteringsmetoder. I dette blad gennemgås retningslinierne for prøvning og klassificering, sikringsglastyper og principper for monteringsmetoder.

Publiceret
10. februar 1998
ID
(31) 98 02 10