(31) Ydervægge

Erfaringsblade

Mange typehuse fra 1960’erne og 1970’erne er udført med lette træskeletelementer i hele eller dele af facaden. I forbindelse med udskiftning af vinduerne ses der jævnligt eksempler på, at de bærende sidekarme bliver skåret over og fjernet. Dette erfaringsblad gennemgår den typiske opbygning af…
Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.
Uhensigtsmæssig udformning af sålbænke medfører ofte misfarvninger og skader på det underliggende murværk, fx udkrystalliserede salte, frostsprængte sten og fuger. I erfaringsbladet gennemgås typiske skader ved sålbænke udført af mursten (rulskifter), beton, klinker, skifer og metal samt hvor, der…
Der er i de senere år konstateret adskillige glas- eller metalbeklædte facadepartier med skader efter vandindtrængen og kondens i den del, som ligger ud for etageadskillelsen. I erfaringsbladet beskrives problemet, og der opfordres til udførelse af detaljeret projektering i nært samarbejde med…
Glas anvendes aktuelt i stort omfang i bygningskonstruktioner. I dette blad orienteres om – især nyere – glasprodukter og deres muligheder for at opfylde forskellige funktionskrav.
Energiruder erstatter i stadigt større omfang almindelige termoruder i forbindelse med reparationer og bygningsfornyelse. Med bygningsreglementernes nye energibestemmelser [1] skærpes kravene til energiforbrug og dermed energieffektivitet for de enkelte bygningsdele.
Længerevarende kondens på ruder i trævinduer kan give anledning til både vækst af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk. På termoruder forekommer kondens på den indvendige side - ofte i længere perioder om vinteren - fx hvis indeklimaet er for fugtigt. På energiruder ses kondens på den udvendige…
Ældre vinduer med et lag glas kan få bedre varme- og lydisolerende egenskaber, hvis der monteres forsatsrammer indvendigt. I dette erfaringsblad beskrives de mest almindelige forsatsløsninger, samt hvor såvel projekterende som udførende skal være opmærksomme for at opnå de ønskede forbedringer.
Almindeligt vinduesglas har stor modstandsevne mod nedbrydning og påvirkes kun undtagelsesvis af de ydre forhold. Det sker dog, at der forekommer forskellige påvirkninger, der kan give midlertidige belægninger på overfladen eller i værste fald permanente ætsninger, som ødelægger det æstetiske…
Termisk brud opstår, når temperaturforskellen mellem glassets rand og midte overstiger en vis kritisk grænse. Billedet viser et termisk brud i en butiksrude med farvet folie klæbet på bagsiden. Ruden er fremstillet af almindeligt floatglas, hvor den kritiske temperaturforskel er 40 - 50 °C. Som det…
Glas med indbrudshæmmende egenskaber benævnes sikringsglas. Sikringsglas underkastes prøvning efter Dansk Standard og produkterne klassificeres efter retningslinier, som er fastlagt af Dansk Forening for Skadesforsikring (Skafor).
Vil man sikre trævinduer god holdbarhed og problemløst vedligehold, må topforseglingen udføres som angivet i dette BYG-ERFA blad. En effektiv, ti år gammel topforsegling er vist yderst til venstre. Hvis topforseglingen derimod er dårligt ud som på billedet til højre, medfører det forurening af de…
Et teknisk hjælpemiddel til måling af tør malings lagtykkelse er dette transportable instrument. Gennem malingen fræser det en 1 mm Ø kegleformet fordybning, som udmåles med et indbygget mikroskop. Med apparatet kan det færdige malingsresultat kontrolleres.