En sålbænk opsamler og bortleder vand fra ovenliggende flader som fx vinduespartier og sikrer, at regnvand ledes fri af bygningen, så underliggende murværk ikke opfugtes eller misfarves, figur 1. Inden valg af sålbænketype, udformning og materialer, skal der foretages en risikovurdering af:
- hvor udsat beliggende byggeriet er i forhold til vejr og vind
- hvor god konstruktiv fugtbeskyttelse der er af fx udhæng
- om der er taget højde for, at sålbænkene har en udformning, som sikrer optagelse af de bevægelser, der opstår på grund af materialernes forskellige temperaturbetingede bevægelser.
Sålbænke med uhensigtsmæssig udformning eller indbygning, der ikke tager højde for materialernes forskellige egenskaber, kan fx medføre:
- at mørtelfuger og sten under og ved enderne af sålbænken og under samlinger misfarves og/eller nedbrydes af krystalliserede salte og frost
- at hulmursisolering gennemvædes af regnvand, så der kommer opfugtning og vandskader i underliggende bygningsdele
- at indvendige vægoverflader under vinduer misfarves og/eller nedbrydes affugt
- at der opstår revner i murværk under sålbænke af naturskifer og klinker i fugen mellem sålbænk og sidefals, med risiko for at sålbænkene løsner sig og skriderned
- at lange sålbænke af metal deformeres pga. manglende ekspansionsmuligheder
- at sålbænke løsnes af kraftig vind
- at utætheder i hulrum under sålbænken medfører trækgener
- at der ved sålbænke i etagebyggeri kan forekomme vandbelastning på undersiden ved kombineret regn og blæst
- at bagvedliggende konstruktioner af organiske materialer nedbrydes af råd og svamp.