Erfaringsblade

Når f.eks. vinduer og døre bliver vedligeholdt med maling, kan det ske, at der opstår blærer kort tid efter, at malearbejdet er afsluttet - til betydelig ærgrelse for både maler og kunde. Blærerne betegnes af og til som ”mystiske”, fordi såvel projekterende som udførende mener at de har gjort, hvad de kunne for at undgå vanskeligheder.

Mange bygninger har indbygget ovenlys eller lemme i taget, så røg og varme kan komme ud ved en brand. Derved reduceres skadernes omfang, og muligheden for redningsindsats forbedres.

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.

Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener. I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.

Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt energiforbedring af vinduer, yderdøre og installationer.

En indbrudstyv behøver ofte blot at flække en dørkarm for at komme ind gennem hoved-, bag- eller terrassedør til en bolig. Blandt de tusindvis af indbrud i lejligheder, helårs- og sommerhuse, der finder sted hvert år i Danmark, sker langt de fleste på denne simple måde. Som beskrevet i dette erfaringsblad kan mange indbrud dog undgås ved at følge en række enkle forholdsregler og foranstaltninger.

Der er mange eksempler på omhyggeligt istandsatte, ældre vinduer med utilstrækkeligt rustbeskyttede beslag. Det medfører, at vinduerne allerede få år efter istandsættelsen ser ud som på billedet. I dette erfaringsblad gennemgås, dels hvornår det er bedst at udskifte med nye beslag, dels forskellige rustbeskyttende efterbehandlinger.

Dette erfaringsblad gennemgår de mest almindelige trænedbrydende svampes forskellige vækstbetingelser, nedbrydningsformer, udseende og særlige kendetegn, samt hvor der er risiko for svampeangreb i småhuse og etageejendomme.

Mere end 30 svampearter kan nedbryde træ i byggeri - og hver art har sine foretrukne vækstbetingelser og særlige kendetegn. I dette erfaringsblad gennemgås forskellige nedbrydningsformer, og hvor der er risiko for svampeangreb.

I Danmark udbedres der hvert år skader for mange millioner kroner som følge af råd- og svampeangreb i bygninger. Dette erfaringsblad beskriver svampenes livscyklus, generelle vækstbetingelser, nedbrydningsformer og vækstforhold med henblik på at øge forståelsen for, hvordan man undgår svampeangreb i træværk.

Der ses ofte revner, afskalninger eller andre skader på murværk over vindues- og døråbninger. I mange tilfælde skyldes skaderne manglende forståelse for teglbjælkers funktion blandt såvel projekterende som udførende. I dette blad gennemgås både årsager til skaderne, og hvordan de undgås. Desuden beskrives metoder til udskiftning af skadede teglbjælker i eksisterende murværk.

Løbende reparation af småskader på trævinduer medfører, at de kan holde længe med meget lidt vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås, hvad bygningsejer og rådgiver skal være opmærksom på ved tilstandsvurdering inden istandsættelse eller eventuel udskiftning af ældre vinduer.

Billedet til venstre viser brud/kohæsionsbrud i fugemasse med større bevægelser, end fugemassen kunne optage. Billedet til højre viser fugeslip/adhæsionsbrud på grund af utilstrækkelig afrensning og primning af kontaktflader før udfugning. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af fugemassefuger i facader for at mindske risikoen for brudskader. Bladet omhandler alene elastiske fugemasser.

Mange bygninger, der er opført før 1940, indeholder sandstenselementer i facaderne i form af udvendige trapper, dør- og vinduesindfatninger, gesimser og bånd, tavler, relieffer m.m. Sandsten er holdbar i mange år - måske af størrelsesordenen 500-800 - men hvis sandstenen ikke har været korrekt vedligeholdt, kan den være så kraftigt nedbrudt af vind og vejr, at et indgreb til sikring af dette vigtige arkitektoniske element kan være nødvendig. Fotografiet viser afskalning af sandsten i lagretningen, den såkaldte exfoliering (afbladning).

Vil man sikre trævinduer god holdbarhed og problemløst vedligehold, må topforseglingen udføres som angivet i dette BYG-ERFA blad. En effektiv, ti år gammel topforsegling er vist yderst til venstre. Hvis topforseglingen derimod er dårligt ud som på billedet til højre, medfører det forurening af de tilstødende overflader, som det bliver umuligt at give en forsvarlig malebehandling.

Det er let at udpege dårligt udført fugearbejde i billedet til venstre som årsag til f.eks. trækgener, varmetab og indtrængende vand. Dette BYG-ERFA blad giver retningslinier for løsning af de problemer, der ofte er knyttet til renovering af fuger - med hovedvægten lagt på fugemassefuger.