Varmt brugsvand i større anlæg – bakterievækst, vandkvalitet og temperatur
I boligbebyggelser, institutioner, svømmehaller og andre bygninger med større anlæg til varmt brugsvand kan der forekomme sundheds- og driftstekniske problemer. Varmt vand, som ikke er varmt nok, medfører bakterievækst - fx Legionella - som i de senere år har forvoldt øget antal sygdomstilfælde og dødsfald. I erfaringsbladet gennemgås funktionskrav til anlæg for varmt brugsvand, hyppige fejl og afhjælpning, samt hvordan anlæggene kontrolleres og vedligeholdes.