Gå til hovedindhold
Erfaringsblade om:

Tagisolering

Hul i tag efter udskæring af prøvetag

Varme tage – efterisolering og fugtforhold

En utæt tagdækning på et varmt tag kan medføre opsamling af store vandmængder i isoleringen mellem tagdækning og underliggende dampspærre. Herved reduceres varmeisoleringsevnen væsentligt, og der er risiko for skimmelvækst i isoleringsmaterialet og vandindtrængen ved mekaniske fastgørelser. I erfaringsbladet redegøres for, at udvendig efterisolering af et varmt tag forudsætter en fugtundersøgelse, som viser, at den eksisterende isolering er tilstrækkelig tør.

Publiceret
22. marts 2010
ID
(27) 10 03 22
Installationer i varme tage

Installationer i varme tage – en risikofyldt løsning som bør undgås

De skærpede energikrav til bygninger i kombination med de gældende krav til fald på tagfladen har medført, at der i varme tage ofte anvendes meget store isoleringstykkelser - typisk 400-500 mm. De store isoleringstykkelser frister til indbygning af installationer. Det må der dog advares imod, da fx vedligehold og reparation af installationerne, rensning af ventilationsrør etc. bliver en meget krævende opgave.
Publiceret
06. marts 2017
ID
(37) 17 03 06
Bukke giver mulighed for ødelagt tagpap

Varme tage med mineraluld – beskyttelse mod mekanisk overlast ved arbejde på taget

På billedet ses to bukke - anvendt som skærebænk - opstillet på en tagpapdækning udlagt på trædefast mineraluld. Der er stor risiko for at benene gennembryder tagpappen, idet de er placeret uden for de udlagte gangplader. De afskårne kabelbakker falder ned på tagpappen i stedet for på et robust underlag med risiko for at tagpappen gennembrydes. Dette BYG-ERFA blad giver retningslinier som medvirker til at sikre, at isoleringsmaterialet ikke lider overlast under udlægningen.

Publiceret
23. juni 1999
ID
(47) 99 06 23