Erfaringsblade

Erfaringsbladene kan søges frem ved at anvende filtreringen bygningsdel, materiale og problem og dernæst indkredse emnet ved hjælp af drop down menuerne. Det er også muligt at fritekstsøge på eksempelvis enkeltord eller udgivelsesåret for et blad.

Filtrér og find erfaringsblade

Brandsikring af boligskel – ved sammenbyggede enfamiliehuse

I sammenbyggede enfamiliehuse (rækkehuse) skal boligskellet fungere som brandadskillelse mellem de to boliger. Formålet med dette erfaringsblad er at belyse, hvilke brandkrav der stilles til et boligskel, samt at anvise sikring mod vandret brandspredning.

Publiceret

06. december 2018

(22) 18 12 06

kollaps, renovering, bygningskonstruktioner

Kollaps i forbindelse med renovering – skærpet opmærksomhed er påkrævet

I de kommende år står vi over for renovering af en stor, ældre bygningsmasse, blandt andet for at reducere energiforbruget. Mange af disse opgaver omfatter indgreb i de bærende konstruktioner, hvor det kræver specialviden at afgøre, om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionens sikkerhed. Dette blad beskriver, hvordan aktørerne i renoveringssager især kan bidrage til, at de nødvendige forholdsregler tages, så risikoen for ulykker mindskes.

Publiceret

06. marts 2018

(29) 18 03 06

Vindspærrer af uorganiske pladematerialer i lette ventilerede ydervægge

I lette ventilerede ydervægge konstateres det undertiden, at regnvand passerer igennem regnskærmens spalter og trænger ind til – og også ofte gennem – vindspærren. Bladet beskriver, hvordan en vurdering af forskellige typer regnskærmes grad af åbenhed kan hjælpe med til at vælge den rigtige vindspærre i den aktuelle situation.

Publiceret

27. november 2017

(21) 17 11 27

Litoponeholdig maling på udvendigt træværk – konsekvenser og afhjælpning

Når malebehandlingen på ældre træværk pludselig skaller af kort tid efter vedligeholdelse, kan det skyldes, at den gamle maling indeholder litopone. Desværre er litopone ikke umiddelbart synlig, men dens tilstedeværelse kan indebære, at det gamle træværk kun ser nymalet ud i nogle få måneder; malingen skaller, og træunderlaget er ikke længere beskyttet.

Publiceret

22. november 2017

(41) 17 11 22

PCB i byggematerialer – undersøgelser og faldgruber

PCB er en gruppe stoffer på Stockholm-konventionens liste over verdens 12 værste miljøgifte. Erfaringsbladet giver et overblik over de materialer og emner, som skal undersøges for PCB, når en bygning screenes.

Publiceret

11. marts 2017

(99) 17 03 11

Afdækning af formure – ved tilslutning til flade tage uden udhæng

I de senere år er der konstateret adskillige tilfælde af vandindtrængen ved skalmures afslutning til tagkonstruktioner med lav hældning. I dette erfaringsblad omtales, hvorfor løsningen er sårbar, og hvilke forhold som må iagttages, hvis risiko for vandindtrængen skal minimeres.

Publiceret

16. december 2016

(27) 16 12 16

Murværk på konsoller – forebyggelse af revner og fugtproblemer

Konsoller i murværk er ofte placeret tæt ved hjørner, hvilket kan medføre revner i murværket. Erfaringsbladet illustrerer kompleksiteten ved anvendelse af murværk ophængt på konsoller. Det fremgår af bladet, at der ved projektering kræves en betydelig indsigt i både byggetekniske og statiske forhold.

Publiceret

14. december 2016

(21) 16 12 14

Udvendig (efter)isolering – tegl-, beton- og letbetonvægge med puds på isolering

Ældre bygninger med ydervægge af tegl, beton og letbeton lever sjældent op til aktuelle varmeisoleringskrav eller forventninger til indeklima og komfort. I erfaringsbladet omtales fordele og ulemper ved udvendig isolering med puds – herunder de særlige brandtekniske forhold ved anvendelse af skumplastisolerin

Publiceret

01. september 2016

(21) 16 09 01

Vindspærrer i facader – afdækning i byggeperioden

Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret. I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale. Desuden anbefales, at såkaldte „MgO-plader“ indtil videre ikke anvendes, da de tilsyneladende opsuger fugt fra udeluft.

Publiceret

29. maj 2015

(21) 15 05 29

sokkel og afstandsliste bag facadebeklædning, som er opfugtet af udsivende vand fra „MgO-plader“ i konstruktionen

Fugtsugende vindspærreplader

Byggeplader med magnesium – ofte betegnet „MgO-plader“ – har formodentlig siden 2010 vundet indpas som vindtæt afdækning på et meget stort antal m2 i dansk byggeri. Pladerne har i en række tilfælde vist sig at blive så kraftigt opfugtede af fx udeluft, at der på pladernes overflade udskilles frit saltholdigt vand. Derfor anbefales, disse plader ikke anvendes før problemerne er klarlagt.