Erfaringsblade

Landsdækkende undersøgelser viser, at cirka 350.000 bygninger i Danmark har for højt radonniveau i indeklimaet – de fleste er enfamilie-, række- eller kædehuse.

Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag.Herved er konstateret fugtproblemer.I erfaringsbladet beskrives undersøgelser, som kan bidrage til beslutningsgrundlaget for valg af effektive og holdbare løsninger samt forslag til udbedring af skader.

Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang ved alle udvendige adgange til en bygning medfører ofte, at bygningen„ trykkes så langt ned i terrænet“, at der må træffes særlige fugtmæssige foranstaltninger for at undgå vandindtrængning i terrændækkonstruktionen.I erfaringsbladet omtales muligheder for at etablere fugtteknisk forsvarlig niveaufri adgang.

Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.

Myreaktivitet i bygninger kan ud over komfortgener medføre såvel fugtskader som nedbrydning af byggematerialer og konstruktioner. Der findes mange hundrede myrearter, men det er forholdsvis få, som trænger ind i bygninger. I erfaringsbladet gennemgås særlige kendetegn på myreaktivitet i bygninger, lokalisering og bekæmpelse af myreboer samt udbedring af skader og forebyggelse af myreproblemer i nybyggeri.

Kraftige byger kombineret med øget bebyggelse i lavtliggende områder og uhensigtsmæssige faldforhold på omgivende terræn har bevirket, at sokler i terrændæk i større omfang end tidligere udsættes for vandtryk. Bygningsreglementernes krav om niveaufri adgang ved adgangsdøre har desuden medført, at terrændækket ofte er "presset ned i terrænet" - og dermed øges risikoen for fugtskader efter vandindtrængning gennem soklen.