Fra 1950'erne og til begyndelsen af 1970'erne blev det almindeligt ved bygge- og anlægsarbejder at anvende slagger som fyldmateriale eller kapillarbrydende lag i stedet for eller som supplement til grusmaterialer. Det har efterfølgende vist sig, at slaggerne kan opsuge fugt, og dermed ikke er kapillarbrydende som oprindeligt antaget.
Slagger blev bl.a. brugt som kapillarbrydende materiale under klaplag i terrændæk, og enfamiliehuse blev ofte forsynet med et 0,15 - 0,5 m tykt lag slagger. 1 Det har vist sig at være problematisk, idet der i flere tilfælde er registreret skader på bygninger i form af opskydning af gulvet midt i større rum og udpresning af ydervægge og fundamenter.
Det opad- og udadrettede tryk på gulvkonstruktion og fundament er forårsaget af en volumenforøgelse af slaggematerialet som følge af fugtoptagelse og efterfølgende kemisk reaktion. Opfugtning af slagger kan fx komme fra et stigende grundvandsspejl eller brud/tæring af vand- og kloakrør. Risikoen for opfugtning må forventes at stige i fremtiden pga. en øget nedbørsmængde som følge af klimaforandringer samt øget sandsynlighed for rørbrud.
Undersøgelser viser, at der i alle skadestilfældene er tale om en hævning af gulvet – specielt i store rum – og i flere tilfælde er der endvidere tale om et udadrettet pres på fundamenterne, så hjørnerne i huset typisk har åbnet sig.
Når trægulv m.v. fjernes, ses et typisk revnemønster i klaplaget. Der går skrå revner fra 0,5 -1,0 m. ud mod hjørnerne af facader og gavle til revner, der ligger parallelt med væggene. Inden for disse revner ses et uregelmæssigt revnemønster i midten af gulvet, figur 1 og 2.
