I 1960’erne blev det almindeligt ved bygge- og anlægsarbejder at anvende slagger som fyldmateriale eller kapillarbrydende lag i stedet for eller som et supplement til diverse grusmaterialer. En af anvendelserne var som kapillarbrydende materiale under klaplag i terrændæk, og mange enfamiliehuse blev forsynet med et 0,15 - 0,5 m tykt lag slagger. Dette skulle mange år senere vise sig at være problematisk, idet man i flere tilfælde registrerede skader på bygninger i form af en opskydning af gulvet midt i større rum og en udpresning af ydervægge og fundamenter.
Det opad- og udadrettede tryk på gulvkonstruktion og fundament har vist sig at hidrøre fra en volumenforøgelse af slaggematerialet som følge af fugtoptagelse og en efterfølgende kemisk reaktion. Geotekniske undersøgelser har vist, at der i alle skadetilfældene har været tale om en hævning af gulvet – specielt i store rum – og i flere tilfælde har der endvidere været tale om et udadrettet pres på fundamenterne, således at hjørnerne i huset har åbnet sig.
Fjernes trægulv m.v., er det typiske revnemønster i klaplaget, at den yderste halve til hele meter ud mod facader og gavle har en skrå revne fra hjørnerne ind til revner parallelle med væggene. Inden for disse revner findes i midten af gulvet et uregelmæssigt revnemønster.
