Gå til hovedindhold

Erfaringsblade

Erfaringsbladene kan søges frem ved at anvende filtreringen bygningsdel, materiale og problem og dernæst indkredse emnet ved hjælp af drop down menuerne. Det er også muligt at fritekstsøge på eksempelvis enkeltord eller udgivelsesåret for et blad.
kollapset nyopført mur

Midlertidig afstivning af murværk – vægge af mursten og blokke

Murværk under opførelse har ringe styrke, især indtil mørtlen er hærdet. Der kan forekomme kollaps, hvis der ikke bliver udført en tilstrækkelig afstivning. I dette erfaringsblad beskrives, hvordan murede vægge af såvel mursten som blokke afstives midlertidigt, indtil de er afstivet af andre permanente konstruktioner. Bladet angiver også retningslinjer for, hvordan stabiliteten sikres i praksis.
Publiceret
27. juni 2018
ID
(21) 18 06 27
kollaps, renovering, bygningskonstruktioner

Kollaps i forbindelse med renovering – skærpet opmærksomhed er påkrævet

I de kommende år står vi over for renovering af en stor, ældre bygningsmasse, blandt andet for at reducere energiforbruget. Mange af disse opgaver omfatter indgreb i de bærende konstruktioner, hvor det kræver specialviden at afgøre, om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionens sikkerhed. Dette blad beskriver, hvordan aktørerne i renoveringssager især kan bidrage til, at de nødvendige forholdsregler tages, så risikoen for ulykker mindskes.
Publiceret
06. marts 2018
ID
(29) 18 03 06
nedstyrtet altan

Tilstandsvurdering af altaner – svigt i altaner med indstøbte stålprofiler

Udbredt korrosion af indstøbte stålprofiler i udkragede betonaltaner kan medføre fare for personskade, fordi altanen kan kollapse, eller der kan falde løse betonstykker ned. Erfaringsbladet beskriver skader, typer af svigt, tilstandsvurdering og udbedringsmetoder.
Publiceret
26. november 2017
ID
(23) 17 11 26
hus med ikke-bærende skalmur

Lette bærende facadeelementer – pas på ved udskiftning af vinduer

Mange typehuse fra 1960’erne og 1970’erne er udført med lette træskeletelementer i hele eller dele af facaden. I forbindelse med udskiftning af vinduerne ses der jævnligt eksempler på, at de bærende sidekarme bliver skåret over og fjernet. Dette erfaringsblad gennemgår den typiske opbygning af disse konstruktioner og nævner de forholdsregler, man skal tage i forbindelse med vinduesudskiftninger.
Publiceret
21. november 2017
ID
(31) 17 11 21
kollapset tag

Store træspær – tværafstivning af tagkonstruktioner

Manglende tværafstivning af spærene i store tagkonstruktioner, særligt ved anvendelse af spær med løs top har de senere år resulteret i flere tilfælde, hvor tage på både supermarkeder og staldbygninger er kollapset, eller har fået store deformationer. Dette blad redegør for principperne for det afstivende system.
Publiceret
07. marts 2017
ID
(47) 17 03 07
Bygninger med udsat beliggenhed

Bygninger med udsat beliggenhed – klimaskærmens tæthed mod vind, slagregn og fygesne

Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Erfaringsbladet beskriver betydningen af vinden – og terrænkategori – for krav til en bygnings ydeevne samt et grundlag for fastlæggelse af, hvilken terrænkategori en bygning befinder sig i.

Publiceret
06. november 2009
ID
(99) 09 11 06
Bæreevnesvigt ved opgravning af kælder

Revner i bygninger – eksempler, årsag og risiko

Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

Publiceret
28. december 2007
ID
(29) 07 12 28
Revne i gavl

Revner i bygninger – undersøgelse og analyse

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Publiceret
27. december 2007
ID
(29) 07 12 27
boring i galvaniserede stolper risiko for hydrogen eksplosion

Galvaniserede, lukkede stolper nedstøbt i beton – risiko for eksplosion

Som følge af en personulykke gøres hermed opmærksom på risikoen for eksplosion ved boring i galvaniserede stolper, der er nedstøbt i beton. På baggrund af efterfølgende undersøgelser i tilsvarende bærende konstruktioner beskriver dette erfaringsblad dels årsagen til eksplosionen, dels hvordan fremtidige ulykker undgås.
Publiceret
09. april 2005
ID
(29) 05 04 09
Korroderet trådbinder i murværk

Trådbindere i murværk – undgå risiko for nedstyrtning

Efter stormen i 1999 undersøgtes [2] nedstyrtede murværksgavle, hvor årsagen kunne henføres til dels korrosion i varmforzinkede stålbindere dels manglende forankring af gavl til tagkonstruktion [3] .

Publiceret
31. december 2004
ID
(21) 04 12 31