Fundering på udtørringsfarligt ler indebærer risiko for revneskader, når træer og buske tæt på bygninger suger mere vand i sommerhalvåret. Når fordampning og vandforbrug overstiger mængden af nedbør, udtørrer de øvre jordlag, og det medfører, at lerjordens volumen svinder. I takt hermed sætter fundamenter og gulve sig. I mange tilfælde skyldes skaderne, at udtørringen forværres i bygningens levetid, fordi nærtstående træer og buske vokser, og deres vandbehov øges. I andre tilfælde skyldes skaderne omvendt, at stærkt udtørrede lerjorde kvælder (jordvolumen vokser), fordi nyt byggeri opføres umiddelbart efter, at en større bevoksning er fældet. I de tilfælde sker skaderne, fordi jorden under fundamenter og gulve suger vand og derfor hæver sig og ”skubber” til bygningen.
I modsætning til sand har ler den uheldige egenskab, at vandindholdet påvirker volumenet. Jo federe leret er, desto mere vand er det i stand til at optage/afgive, og desto større kan volumenændringerne blive. Denne egenskab beskrives med plasticitetsindekset lp (%), som bestemmes i et geoteknisk laboratorium, tabel 1. I Danmark knytter risikoen for udtørringsskader sig erfaringsmæssigt til ler med et plasticitetsindeks større end 15 %. Ler med plasticitetsindeks større end 15 % er udbredt i det meste af landet, dog forekommer meget fedt ler (Ip > 50 %) typisk mere lokalt, særligt i Østjylland. 1 Et typisk kendetegn ved fede lertyper er, at der vil kunne ses blanke skæreflader, når leret gennemskæres med en kniv, figur 1.
Det er karakteristisk for revneskader forårsaget af træer og buske, at der kan observeres både lodrette og vandrette bevægelser – af en størrelsesorden fra få mm til adskillige cm – og at bevægelser og skader øges i retning mod den skadevoldende bevoksning eller mod det sted, hvor den tidligere stod. Udtørringsskader udvikles ofte pludseligt efter en tørkeperiode, hvor bygningen i årevis har stået uden skader, som eksempelvis i sommeren 2018. I nogle tilfælde kan der observeres udtørringsrevner i jorden langs fundamenterne og omkring den skadevoldende bevoksning. Revneskader, der skyldes hævninger efter fældning, fordi leret kvælder, fremkommer derimod typisk i løbet af vinterhalvåret.
Træer med høj sluthøjde er mest udtørringsfarlige, og løvfældende træer er mere udtørringsfarlige end nåletræer. Eksempelvis birk, poppel, elm og eg har vist sig at være særligt skadevoldende. Dette erfaringsblad omfatter kun traditionel direkte fundering og beskriver ikke pælefundering eller andre særlige funderingsløsninger som fx skruepælefundering, polystyrenfundering etc. Det tilrådes at søge geoteknisk rådgivning for at finde den mest hensigtsmæssige funderings- eller forstærkningsmetode.
Hvis der funderes på eller umiddelbart over fedt ler af Palæogen oprindelse (samt andre sprækkede lertyper med blanke glideflader) er det et normkrav, at funderingsprojektet behandles i geoteknisk kategori 3 pga. lerets ugunstige styrke- og deformationsegenskaber. 2 Det tilrådes at søge sagkyndig, geoteknisk rådgivning både ved fundering og ved udformning af forstærkningsprojekter på fedt og meget fedt ler. 3
