Gå til hovedindhold

Svejsefuger i vådrums PVC-gulvbelægninger og PVC-vægbeklædninger

Forsidefoto

Svejsefuge mellem PVC-belægninger, som ikke er udført korrekt, hvilket vil medføre utæthed.

I vådrum, hvor der anvendes PVC-belægninger, er tætheden af gulvbelægningen og vægbeklædningen især afhængig af kvaliteten af svejsefugerne. De skal derfor udføres korrekt – være vandtætte, glatte og ensartede. Skeletvægge og undergulve af træbaserede materialer er særligt udsatte for nedbrydning, hvis svejsningen ikke er vandtæt. Erfaringsbladet beskriver korrekt udførelse af svejsning af PVC i vådrum.

Problem

PVC-gulvbelægninger og -vægbeklædninger i vådrum skal være vandtætte iht. Bygningsreglementet. 1 De udgør vandtætningsmembranen og skal derfor være vandtætte på udførelsestidspunktet og forblive vandtætte – også efter lang tids brug.

Hvis belægningerne og svejsningerne ikke udføres korrekt, kan der trænge vand ind i konstruktionen, hvilket medfører risiko for skimmelsvampevækst og eventuelt nedbrydning. Derfor er der en række krav til underlag, PVC-materiale, udformning, arbejdsudførelse mv. De vigtigste af kravene omtales i det følgende.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
170 kr.