Faskiner har i mange år været anvendt til bortskaffelse af regnvand i områder uden kloakering – eller hvor der kun er spildevandskloakering. Aktuelt anvendes faskiner også til nedsivning af regnvand – enten som alternativ eller sammen med traditionel kloakering. Fordelene ved nedsivning af regnvand er blandt andet:
- at belastningen på renseanlæg, pumpestationer og andre dele af de fælles kloaksystemer reduceres,
- at det lokale miljø forbedres, fx i forhold til åer, vandløb og grundvand.
Derfor stiller mange kommuner krav om, at tagvand fra bygninger i nye udstykninger skal tilsluttes faskiner. Herudover tilbyder nogle kommuner, at grundejernes tilslutningsbidrag tilbagebetales, hvis der etableres faskiner til nedsivning af tagvand i eksisterende bebyggelser. Grundejeren må selv udføre både faskiner og tilhørende ledninger fra beboelsesbygning, udhuse, garager og carporte.
Bemærk, at grundejeren ikke må udføre indgreb i det eksisterende afløbssystem. Faskiner skal udføres efter såvel Miljøstyrelsens [1] som Erhvervs- og Byggestyrelsens [2] regler. Hvis nedsivning ikke allerede er påbudt, skal grundejeren dog have tilladelse fra kommunen til etablering af faskiner. Desuden forudsættes:
- at faskinen placeres på egen grund,
- at jordbunden er egnet til nedsivning,
- at der kun ledes regnvand til faskinen,
- at faskinen ikke giver anledning til gener og overfladisk afstrømning.
I det følgende gennemgås afstandskrav (tabel 1), dimensionering (tabel 2) og opbygning af faskiner (figur 1) samt anbefalinger til drift og vedligehold.
