Fugtmålinger i beton, tegl og andre uorganiske materialer anvendes til at diagnosticerefugtskader eller dokumenterevirkningen af fugtstandsende tiltag.1-3 Målinger benyttes ligeledes til at vurdere risikoen for skader på fugtfølsomme belægninger eller overfladebehandlinger i forbindelse med nybyggeri eller udtørring efter vandskader.4, 5 Måling af fugtindhold er forbundet med en vis usikkerhed. Pålidelige måleresultater og en korrekt vurdering forudsætter, at brugeren har kendskab tilmåleudstyrets muligheder, begrænsninger og fejlkilder.
Der skal foretages et tilstrækkeligt antal målinger for at få kendskab til lokale variationer i konstruktionen. I massivt murværk kan fugtindholdet variere betydeligt overtværsnittet. Ved murtykkelser over 35 cm (1½ sten) giver fugtmåling fra overfladen med håndholdte instrumenter ingen information om fugtindholdet i midten af konstruktionen.
Fugtforholdene kan også variere betydeligt over året, så det kan være nødvendigt at gentage målingerne. Ved udtørringsforløb skal der måles, indtil der er opnået fugtligevægt med omgivelserne, eller der er nået en fastsat grænseværdi. Man skal især være opmærksom på forekomst af salte, som påvirker de fleste typer måleinstrumenter.6 Tabel 1 giver en oversigt over de enkelte målemetoders muligheder og begrænsninger.
