Fugtindhold i beton og murværk - måling og fejlkilder

Erfaringsblad
(99) 05 05 05

Indhold

  • Indledning
  • "Veje-tørre"-metoden
  • Neutronkildemålere
  • Definition af fugtindhold
  • Fugtfølere i borehuller
  • Kapacitive fugtmålere
  • Indbyggede fugtfølere
  • Datalogger
  • Relativ fugtighed og fugtindhold

Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og behandlinger samt tilstødende trækonstruktioner.

Derfor anvendes fugtmålinger i beton og murværk til at klarlægge skadeårsager, afsløre og bedømme risiko for fugt- og svampeskader samt vurdere udtørring efter vandskader.

For at undgå misvisende resultater skal der anvendes egnet måleudstyr.

Herudover forudsættes tilstrækkelig viden om dels udstyrets anvendelse, dels vurdering af måleresultaterne.

I dette erfaringsblad beskrives forskellige typer fugtmåleres muligheder og begrænsninger, fx fugtfølere, kapacitive målere og dataloggere.

Billedet viser en Troxler neutronkildemåler.

Se supplerende oplysninger vedrørende en simpel metode til måling af fugtindhold i træ

Indledning

Figur 1. Ligevægtsfugtigheden i tegl, beton og træ i forhold til den omgivende lufts relative fugtighed. Det ses, at fugtindholdet i træ varierer meget mere med den relative luftfugtighed end fugtindholdet i tegl og beton.

Fugtmålinger i beton, tegl og andre uorganiske materialer anvendes især til at vurdere risikoen for skader på fugtfølsomme materialer, fx om der

  • kan udlægges trægulv eller anden fugtfølsom belægning uden risiko for opbuling eller limslip [1]
  • kan udføres overfladebehandling uden risiko for fx afskalninger
  • er foretaget tilstrækkelig udtørring af konstruktioner inden de lukkes, fx efter vandskader
  • er risiko for svampeangreb i de omliggende trækonstruktioner.

Måling af fugtindhold i murværk, beton og tilsvarende materialer er forbundet med en vis usikkerhed. Pålidelige måleresultater og en korrekt vurdering forudsætter kendskab til måleudstyret – både muligheder, begrænsninger og mulige fejlkilder – dvs., at brugeren:

  • anvender egnet udstyr og metode
  • er fortrolig med det anvendte instrument og metoden
  • foretager flere målinger for at få tilstrækkeligt kendskab til lokale variationer i konstruktionen
  • tager hensyn til, at fugtforholdene kan variere betydeligt over året
  • er opmærksom på eventuel forekomst af salte i det undersøgte materiale
  • måler, indtil der er sikkerhed for ligevægt med omgivelserne (i konstruktioner, hvor resultatet afhænger af, at der opnås fugtligevægt)
  • har tilstrækkelig bygningsfysisk viden til at tolke resultaterne.

I det følgende omtales metoder, redskaber og brug af:

  • "Veje-tørre"-metoden
  • Neutronkildemålere
  • Fugtfølere i borehuller
  • Kapacitive fugtmålere
  • Indbyggede fugtfølere
  • Dataloggere.

Bemærk, at stikbensmålere [2] ikke kan anvendes i beton og murværk!

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.

Erfaringsbladets sider

Fugtindhold i beton og murværk - måling og fejlkilder - side 1 Fugtindhold i beton og murværk - måling og fejlkilder - side 2