Fritidshuse på punktfundamenter

Indhold

  • Punktfundamenter
  • Løsningsmuligheder

Mange ældre træsommerhuse er opstillet på punktfundamenter, og metoden bruges fortsat. Det er en billig måde at fundere et træhus på, og gulvkonstruktionerne får en god udluftning, så fugtskader undgås.

Imidlertid giver sådanne konstruktioner gener for brugerne i form af, at der undertiden er fodkoldt, og at mus og rotter har let adgang til at trænge ind i husene nedefra.

For at afhjælpe generne og måske give husene et mere gedigent udseende, lukker mange husejere åbningerne mellem punktfundamenterne. Det gøres alt for ofte forkert, og indledningsbilledet viser, hvor galt det kan gå, når der lukkes tæt mellem punktfundamenterne.

Dette blad behandler disse problemer og giver anvisning på løsninger.

Mange ældre træsommerhuse er opstillet på punktfundamenter, og metoden bruges fortsat. Det er en billig måde at fundere et træhus på, og gulvkonstruktionerne får en god udluftning, så fugtskader undgås.
Imidlertid giver sådanne konstruktioner gener for brugerne i form af, at der undertiden er fodkoldt, og at mus og rotter har let adgang til at trænge ind i husene nedefra.
For at afhjælpe generne og måske give husene et mere gedigent udseende, lukker mange husejere åbningerne mellem punktfundamenterne. Det gøres alt for ofte forkert, og indledningsbilledet viser, hvor galt det kan gå, når der lukkes tæt mellem punktfundamenterne.
Dette blad behandler disse problemer og giver anvisning på løsninger.

Punktfundamenter

Træhuses punktfundamenter kan bestå af betonrør eller brøndringe fyldt op med beton, af sokkelsten eller være opmuret af fundamentsblokke eller mursten. De skal være ført ned til bæredygtigt jordlag, og de bærer de bjælker (fodremme), som træhuset er bygget op på.
Mange træhuse har en udvendig beklædning af brædder eller plader. Bag ved beklædningen findes oftest en ventilationsspalte med en åbning forneden ved soklen. Selv om denne åbning giver adgang for mus og insekter, må den af fugttekniske årsager ikke lukkes lufttæt. Den må højst have en bredde af 6 mm for i det mindste at hindre adgangen for mus.
I de efterfølgende løsningsforslag er anført, at ståltrådsnet og sokler helst skal føres 0,65 m ned i jorden, fordi der er eksempler på, at rotter fra jordoverfladen kan grave sig så langt ned i deres forsøg på at komme ind i husene. Hvis der imidlertid findes dybereliggende, utætte afløbsledninger, kan rotterne dog via disse også komme ind fra større dybder.
Fundamenter skal være ført ned til frostfri dybde, og den kan normalt sættes til 0,9 m under jordoverfladen. Ved fritidshuse af træ er fundamenterne ofte ikke ført så langt ned, fordi træhuse ikke tager skade af mindre frosthævninger.
De efterfølgende løsningsforslag må i detaljerne tilpasses de enkelte huse, og der kan sikkert udarbejdes andre brugbare løsninger. F.eks. har mange fritidshusejere i stedet for at udstøbe sokler valgt at nedgrave cementbundne plader, se figur 1. Det er nemmere og billigere, men ikke helt så holdbart.
Uheldigvis har en del af disse moderniseringer medført alvorlige svampeangreb, blandt andet fordi jorden under husene afgiver for megen fugt, og fordi udluftningen under gulvene blev fjernet eller reduceret for meget.
Hvis et fritidshus viser tegn på angreb af råd eller svamp, hvis det ligger i et lavt område, som undertiden oversvømmes, eller hvis terrænet falder ind imod huset, så overfladevand kan trænge ind under gulvene, bør en byggetekniker inddrages, inden nogen af de nævnte eller andre løsninger iværksættes.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.

Erfaringsbladets sider

Fritidshuse på punktfundamenter - side 1 Fritidshuse på punktfundamenter - side 2 Fritidshuse på punktfundamenter - side 3 Fritidshuse på punktfundamenter - side 4