Drift og vedligehold af afløbsanlæg i parcelhuse

Erfaringsblad
(50) 00 03 30 (annulleret 20.11.2010)
Udgave
2

Indhold

  • Særligt om højvandslukker og sikring mod indtrængning af rotter

Alle afløbsanlæg er normalt konstrueret, så de er meget driftssikre. Alligevel kræver de - som de øvrige installationer i et hus - regelmæssigt tilsyn og vedligehold for at kunne fungere problemfrit i hele afløbsanlæggets levetid.

Mangel på vedligeholdelse kan give anledning til forstoppelser, lugtgener, fugtskader og oversvømmelse. Det er ejerens pligt at vedligeholde afløbsanlægget, som omfatter alle installationer inde på egen grund og helt ud til det offentlige ledningsnet, der normalt starter ved skel.

I dette blad gennemgås de elementer, der indgår i en normal vedligeholdelse af et privat afløbsanlæg i et parcelhus.

Alle afløbsanlæg er normalt konstrueret, så de er meget driftssikre. Alligevel kræver de – som de øvrige installationer i et hus – regelmæssigt tilsyn og vedligehold for at kunne fungere problemfrit i hele afløbsanlæggets levetid.
Mangel på vedligeholdelse kan give anledning til forstoppelser, lugtgener, fugtskader og oversvømmelse. Det er ejerens pligt at vedligeholde afløbsanlægget, som omfatter alle installationer inde på egen grund og helt ud til det offentlige ledningsnet, der normalt starter ved skel.
I dette blad gennemgås de elementer, der indgår i en normal vedligeholdelse af et privat afløbsanlæg i et parcelhus.

Figur 1. Gulvafløb er ofte årsag til lugt i badeværelser, og de skal derfor tilses regelmæssigt. Risten skal fjernes, og gulvafløbsskålen skal renses med sæbe, vand og børste.

Figur 2. Lugten stammer fra bakterier, der vokser i de sæberester, hår, skæg, mv., der afsættes i gulvafløbet. Afløbet skal derfor rengøres så langt ned som muligt med sæbe, vand og børste.

Figur 3. Efter rensningen gennemskylles vandlåsen. Gulvafløb, som sjældent bruges, eller som er i varme rum, evt. med gulvvarme, skal jævnligt skylles igennem, så de ikke udtørrer og lader kloaklugt trænge op.

Figur 4. Tagrender skal renses hvert år efter løvfald, så man undgår at blade og snavs tilstopper nedløbsbrøndene. I områder med mange træer kan det være nødvendigt at rense tagrenderne flere gange under løvfaldet.

Figur 5. Slamfanget i nedløbsbrønde skal jævnligt renses for blade, sand og lignende, for at hindre at ledningssystemet eller en eventuel faskine stopper til. Dæksler, riste og karme af støbejern stryges jævnligt med kold asfalt, så de ikke ruster sammen.

Figur 6. Nedgangsbrønde skal jævnligt tilses. Aflejringer på banketter og stigetrin skal fjernes, f.eks. ved at spule vand med haveslangen. Dette kan hindre lugtgener. Støbejernsdæksler og karme skal jævnligt stryges med kold asfalt.

Figur 7. Pumpebrønde skal tilses jævnligt for at sikre mod kælderoversvømmelse. Aflejringer skal fjernes, og elautomatikken til start og stop af pumpen skal kontrolleres. Det er fornuftigt at tegne abonnement hos en kloakmester og dermed få udført et jævnligt tilsyn og vedligehold af både pumpe og automatik.

Figur 8. Septik- eller trixtanken, der anvendes på landet eller i sommerhusområder, skal tømmes ca. én gang om året med en slamsuger. Efter tømningen skal tanken fyldes op med vand, ellers risikerer man tilstopning af sivebrønd eller sivedræn. Se BYG-ERFA blad (50) 97 04 30 Mindre afløbsanlæg med nedsivning.

Figur 9. Defekte installationer, f.eks. gulvafløb, nedløbsrør, faldstammer, riste, dæksler, rør, brønde og andet med skader, bør repareres, så snart skaden er opdaget. Kun afløbssystemer uden fejl og skader kan fungere i det lange løb og sikre mod angreb af rotter. Reparationer skal normalt udføres af en autoriseret kloakmester.

Figur 10. Maling, terpentin, olie og andre skadelige stoffer må ikke hældes i kloakken, da de kan medføre korrosion af ledningen og skader på renseanlæg. Kommunen kan angive, hvordan de bortskaffes.

Figur 11. Større genstande som hygiejnebind samt bleer, kattegrus mv. må ikke smides i wc’et. Store genstande kan medføre forstoppelse i kloakken. Smid i stedet disse ting i affaldsspanden.

Figur 12. Fedt må ikke hældes ud i køkkenvasken, idet det størkner, når det afkøles. Fedtet sætter sig i rørene og kan give forstoppelse. Hæld i stedet fedtet i affaldsspanden.

Figur 13. Højvandslukke til gråt spildevand, udformet som et gulvafløb.

Figur 14. Højvandslukke til gråt spildevand til indbygning på en liggende ledning.

Særligt om højvandslukker og sikring mod indtrængning af rotter

Hvor der er fare for oversvømmelse som følge af opstemning i hovedkloakken, vil der være installeret højvandslukke eller pumpebrønd i det private afløbsanlæg.
Disse installationer kræver hyppige tilsyn, og kloakmesteren har pligt til at aflevere en driftsvejledning til brugerne. Se BYG-ERFA blad (50) 97 06 25 Kælderoversvømmelse på grund af opstemning i hovedkloakker.
Sikring mod indtrængning af rotter gennem afløbssystemer er beskrevet udførligt i BYG-ERFA blad (50) 97 06 26 Rotteangreb gennem afløbssystemer.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.

Erfaringsbladets sider

Drift og vedligehold af afløbsanlæg i parcelhuse - side 1 Drift og vedligehold af afløbsanlæg i parcelhuse - side 2