Gå til hovedindhold

Afløbsinstallationer i småhuse – rensning, vedligehold og drift

Rensning af tagrende

Afløbsanlæg kræver – ligesom en bygnings øvrige installationer – regelmæssigt tilsyn og vedligehold for at kunne fungere problemfrit. Ejere af ejendomme skal vedligeholde alle afløbsinstallationer på egen grund – helt ud til det offentlige ledningsnet, som normalt begynder ved skel. I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed samt hvordan og hvor ofte bygningens afløbsinstallationer – herunder tagrender – anbefales efterset og renset for at reducere risiko for gener. Tagrender anbefales renset for blade og snavs mindst en gang årligt – fx efter løvfald – så tilstopning af nedløbsbrønde og efterfølgende fugtskader undgås.

Indledning

Manglende vedligehold af afløbsinstallationer og anlæg kan medføre lugtgener, forstoppelser, oversvømmelse [1] og fugtskader [2]. Langt de fleste mindre forstoppelser kan klares med de redskaber, der anvendes til normal vedligehold (figur 1):

  • dækselnøgler – til brønddæksler,
  • rensegrab – til at fjerne slam, sand og blade i nedløbsbrønde,
  • split – til at løsne og fjerne forstoppelser i afløbsledninger,
  • svupper – til at løsne mindre forstoppelser i vandlåse, fx gulvafløb, køkken og håndvask,
  • vandslange med spulehoved – til at fjerne aflejringer i rør, afløb, brønde.

Hvis disse redskaber ikke er tilstrækkeligt i forbindelse med forstoppelser anbefales bistand af et spulefirma (figur 2). Ved ofte og gentagne afløbsproblemer anbefales, at kontakte en utoriseret kloakmester og få afløbsanlægget grundigt undersøgt med fx tv-inspektion [3] for at få afdækket problemets art og omfang samt muligheder for udbedring.

Redskaber til brug for normalt vedligehold af kloaksystemer i et parcelhus

Figur 1. Redskaber til brug for normalt vedligehold af kloaksystemer i et parcelhus: (A) Dækselnøgler – (B) Rensegrab – (C) Split – (D) Svupper – Vandslange.

Højtryksspuling af kloakledninger

Figur 2. Ved forstoppelser kan det være nødvendigt at højtryksspule kloakledningerne. For at undgå beskadigelse af ældre rør skal rensning udføres forsigtigt.

Tilstoppet tagrende

Figur 3. I områder med mange træer skal tagrenderne renses oftere under løvfaldet. Arbejdet kan lettes ved montering af net over tagrender – husk vedligehold.

Tv-inspektion

Figur 4. Ved gentagne afløbsproblemer kan tv-inspektion [3] udført af en autoriseret kloakmester afsløre og lokalisere fx forstoppelser i afløbssystemet.

Gulvafløb

Figur 5. For at reducere lugtgener [4] i badeværelser (fx fra bakterier i sæberester og hår) skal gulvafløb være tilgængelige, så de kan renses regelmæssigt.

Indsatsvandlås

Figur 6. Indsatsvandlås (løs vandlås monteret i et afløb) kræver hyppig rensning. Den trækkes op i bøjlen og renses grundigt med børste, vand og sæbe.

Rensning af gulvafløb

Figur 7. Såvel rist som afløbsskål renses med sæbe, vand og børste (længst muligt ned i afløbet) og gennemskylles herefter. Gulvafløb skal placeres tilgængeligt.

Efterfyldning af vand i gulvafløb

Figur 8. For at undgå lugtgener [4] skal gulvafløb, som sjældent anvendes eller er placeret i varme rum (fx med gulvvarme), jævnligt efterfyldes med vand.

Vandlås

Figur 9. Efter rensning sættes vandlåsen atter på plads, og risten monteres med forsvarlig fastgørelse (fx med skruer) for at forebygge rotteindtrængen [5].

Køkkenvask

Figur 10. Fedt må ikke hældes ud i vasken, da det størkner ved afkøling, og dermed kan afsættes i rørene og medføre forstoppelse.

Miljøskadelige stoffer i kloakken

Figur 11. Maling, terpentin, olie og andre miljøskadelige stoffer må ikke hældes i kloakken, da det kan medføre korrosion af ledningen og skader på renseanlæg.

Forstoppelse i kloak

Figur 12. Større genstande, fx hygiejnebind, bleer og kattegrus, må ikke smides i wc’et, da det kan medføre forstoppelse i kloakken.

Afløbssystemets dæksler og riste skal være synlige og let tilgængelige

Figur 13. Afløbssystemets dæksler og riste skal være synlige og let tilgængelige – samt placeret og monteret, så de er lette at åbne med fx dækselnøgler.

Nedgangsbrønde skal jævnligt tilse

Figur 14. Nedgangsbrønde skal jævnligt tilses. For at undgå lugtgener skal eventuelle aflejringer på banketter og stigetrin fjernes, fx ved spuling med haveslange.

Slamfang i nedløbsbrønd

Figur 15. Slamfang i nedløbsbrønde skal mindst 1 gang årligt renses for blade og sand for at hindre tilstopning af ledningssystem og faskine.

Defekte afløbsinstallationer

Figur 16. Defekte installationer, fx gulvafløb, nedløbsrør, faldstammer, riste, dæksler, rør og brønde, anbefales repareret, når skaden opdages.

Dårligt tilpassede afløbssystemer med fejl og skader

Figur 17. Dårligt tilpassede afløbssystemer med fejl og skader kan øge risiko for fx rottegener [5].

Henvisninger

  1. Kælderoversvømmelse – opstemning i hovedkloakker.
    BYG-ERFA blad (50) 10 08 20.

  2. Fugtundersøgelse af bygninger.
    BYG-ERFA blad (99) 05 06 26.

  3. Fornyelse af afløbssystemer.
    BYG-ERFA blad (50) 04 03 08.

  4. Lugtgener fra gulvafløb i boliger.
    BYG-ERFA blad (50) 05 12 05.

  5. Rotteangreb gennem afløbssystemer.
    BYG-ERFA blad (50) 97 06 26.

  6. Afløbsanlæg i jord-kloakmesterarbejde.
    Teknologisk Institut, 2008.

  7. Norm for afløbsinstallationer.
    DS 432, 4. udgave. Dansk Standard, 2009.

  8. Kloak- og afløbsinstallationer – fornyelse, drift, vedligehold, reparation, projektering og udførelse.
    BYG-ERFA tema.

Forfatter

Inge Faldager
Akademiingeniør
Rørcentret, Energi og Klima, Teknologisk Institut
www.teknologisk.dk
if@teknologisk.dk

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
150 kr.