Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer

Indhold

  • Indledning
  • Dampspærre – Dampbremse
  • Lufttæthed
  • Begrænsning af fugttransport
  • Fugt i luft – relativ luftfugtighed
  • Produkttyper
  • Diffusion
  • Pudsede lofter (Advarsel!)
  • Konvektion
  • Særlige forhold
  • Materialeegenskaber
  • Aluminiumfolier i fugtige rum

I dette erfaringsblad gennemgås fugttransportmekanismer i væg- og tagkonstruktioner samt de deraf følgende krav til dampspærrer. Herudover omtales forskellige typer dampspærrer og deres egenskaber. Billedet viser en ældre type dampspærre med utilstrækkelig mekanisk styrke, som derfor ikke er lufttæt - hvilket er mindst lige så vigtigt, som at dampspærren har høj diffusionsmodstand.

Som følge af utæthederne er den overliggende tagkonstruktion derfor udsat for fugtpåvirkninger med deraf følgende risiko for skimmelvækst samt angreb af råd og svamp.

Indledning

Mange bygningsskader er forårsaget af fugt. Fugt kan medføre skimmelvækst, angreb af råd og svamp – og desuden reducere konstruktionens isoleringsevne.
Skaderne skyldes ofte, at fugt fra indeklimaet transporteres ud og ophobes i klimaskærmens ydre del, fordi fugten ikke kan slippe lige så hurtigt væk, som den tilføres.
Transport af fugt i form af vanddamp foregår ved:

  • Diffusion: Transport af vanddamp gennem materialer og konstruktioner som følge af forskelligt vanddamptryk på de to sider af en konstruktion.
  • Konvektion: Luftstrømning gennem utætheder, fx revner i pudsede lofter, huller i membraner eller utætte pladesamlinger. Konvektion drives af lufttrykforskelle, fx fra vind eller termisk opdrift.

Figur 1. Vanddampdiagram, som viser sammenhængen mellem temperatur, vanddampindhold og relativ fugtighed (RF) i luft.

Den øverste kurve (100 % RF) viser det højst mulige vanddampindhold i luft i afhængighed af temperaturen. Kurven for 100 % RF kaldes også for mætningskurven. (Eksempel: Luft ved 20 °C og 100 % RF indeholder cirka 17,3 gram vand pr. m3). De øvrige kurver angiver RF, og de fremkommer ved at værdierne på den øverste kurve ganges med den ønskede RF. Ved 20 °C vil værdien for 50 % RF således svare til 17,3 gram (værdien ved 100 %) ganget med 0,5 dvs. 8,65 gram/m3.

Af diagrammet ses, at fx luft ved 21 °C og 70 % RF vil indeholde 12,8 gram vanddamp/m3 luft. Hvis denne luft afkøles til knap 17 °C vil 12,8 gram/m3 svare til cirka 90 % RF. Ved fortsat afkøling vil RF stige indtil den når 100 % (i dette eksempel sker det ved cirka 15 °C), Her svarer det aktuelle vanddampindhold netop til højst mulige vanddampindhold. 

Temperaturen, hvor dette sker, benævnes „dugpunkttemperaturen“ eller blot „dugpunktet“. Hvis luften afkøles yderligere, fastholdes 100 % RF (som jo er det højst mulige). Samtidig udskilles der frit vand, fordi luften ved den lavere temperatur ikke er i stand til at indeholde alt den vanddamp, der oprindelig var til stede. Fugten udskilles som kondens.

Hvis luften afkøles til 5 ºC udskilles der 6 gram vand (12,8 – 6,8 gram) pr. m3 luft som kondens.

 

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.

Erfaringsbladets sider

Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer - side 1 Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer - side 2 Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer - side 3 Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer - side 4