Ydervægge i uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger - skal der være dampspærre?

Indhold

  • Indledning
  • Permanent uopvarmede bygninger
  • Kortvarigt opvarmede bygninger – fx sommerhuse til weekendophold
  • Periodevis opvarmning og brug af normalt uopvarmede bygninger
  • "Fugtfjernelse"
  • Sommerkondens
  • Indeklima, fugt og ventilation

Skal der være dampspærre i vægge i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?

Svaret findes ikke umiddelbart i byggelitteraturen, hvilket muligvis skyldes, at problemstillingen ikke er helt enkel. I dette erfaringsblad omtales såvel traditionelle som skalmurede træskeletvægge og det, der har indflydelse på, om en dampspærre er nødvendig - samt eventuelle fugttekniske problemer som følge af dampspærren.

Overordnet set er dampspærren unødvendig i uopvarmede og kun kortvarigt opvarmede bygninger, mens den er hensigtsmæssig i periodevis opvarmede og beboede bygninger.

På billedet ses et nyere sommerhus med dampspærre i væggene, idet bygherren har forudset, at huset også skal benyttes en del uden for sommersæsonen.

Indledning

Figur 1. Principiel opbygning af traditionel træskeletvæg, hvis der anvendes dampspærre. Ved at flytte dampspærren ind (fx som A) reduceres risikoen for sommerkondens.

Dette erfaringsblad handler om både traditionelle og skalmurede træskeletvægge i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse.

Bygninger i denne kategori opføres efter BR-S98 ("Småhusreglementet"). Her omtales ikke brug af dampspærrer, men af Bygningsreglement 95 fremgår:

  • "Tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner og kryberum, som indeholder fugtfølsomme materialer, skal sikres mod akkumulering af skadelig kondensfugt." (BR-95 paragraf 7.3.1)

I en kommentar til denne paragraf angives:

  • "Sikringen kan f.eks. ske ved passende ventilering af konstruktionen eller anvendelse af diffusionsåbne overflader."

Der er således ikke krav om brug af dampspærre i sådanne vægge. Men af publikationer igennem mange år fra fx Statens Byggeforskningsinstitut og Træbranchens Oplysningsråd fremgår, at det angivne funktionskrav i Bygningsreglementet også kan opfyldes ved anvendelse af en dampspærre, som anbringes på den varme side af isoleringsmaterialet i ydervægge.

Selv om det ikke direkte fremgår af bygningsreglementet, bør det naturligvis sikres, at ydervægge er passende lufttætte, hvilket kan opnås med en dampspærre.

Den samme effekt kan også opnås med et andet lufttæt lag, fx en pladebeklædning med tætte samlinger.

I det følgende gennemgås en række synspunkter på anvendelse af dampspærre i:

  • Permanent uopvarmede bygninger
  • Kortvarigt opvarmede bygninger
  • Periodevis opvarmning og brug af normalt uopvarmede bygninger.

Det forudsættes, at væggene i alle de omtalte bygninger er varmeisolerede med mindst 100 mm mineraluld.

I SBI-anvisning 178 [1] findes en detaljeret gennemgang af fugtforholdene i en normalt uopvarmet bygning – fx et træsommerhus – som benyttes kortvarigt om vinteren.

BEMÆRK: Hvis en bygning kan forudses at overgå til mere permanent brug under vinterforhold, er det hensigtsmæssigt at indbygge en dampspærre allerede ved bygningens opførelse.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.

Erfaringsbladets sider

Ydervægge i uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger - skal der være dampspærre? - side 1 Ydervægge i uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger - skal der være dampspærre? - side 2