Det er ofte vanskeligt at bedømme hvor lang udtørringstid byggematerialer har behov for inden ibrugtagning, hvis efterfølgende fugtgener skal undgås. For at bidrage til en realistisk planlægning af byggeprocessen har BYG-ERFA udviklet et visualiseringsværktøj, der giver et forenklet bud på udtørringstiden for ofte anvendte byggematerialer – fx træ, beton, tegl, porebeton og letklinkerbeton – hvis udtørringen sker til henholdsvis den ene eller begge sider af en konstruktion. I erfaringsbladet beskrives værktøjets anvendelse, begrænsninger og udtørringsforløbet. Endvidere beskrives en række avancerede værktøjer, som kan anvendes ved behov for mere detaljerede vurderinger. Værktøjet kan tilgås på byg-erfa.dk/udtoerring.
Udtørringstiden for opfugtede materialer afhænger af:
Mængden af fugt i materialet ved udtørringens begyndelse har betydning for hvor lang tid materialet er om at udtørre. Jo mere fugt i materialet desto længere tid er det om at udtørre (figur 4). De korteste udtørringstider opnås ved udtørring med varm, tør luft. Dette opnås i praksis nemmest om vinteren ved samtidig tilførsel af varme og etablering af god ventilation. Denne udtørringsmetode indebærer dog risiko for skimmelvækst. Derfor anbefales i stedet udtørring med sorptionsaffugtere [5], som fungerer ved lavere temperatur.
Beregningerne kan kun udføres når fugtingholdet i materialet svarer 99 % RF eller lavere. Hvis materialer er opfugtede til et vandindhold større end svarende til ligevægt med 99 % RF vil udtørringen vare længere end angivet i visualiseringsværktøjet. Den samlede udtørringstid vil da være udtørringstiden fra oprindeligt fugtindhold til 99 % RF plus tiden for udtørring fra 99 % RF til det ønskede fugtindhold (visualiseringsværktøjets beregnede udtørringstid).
Fugtkriteriet er det ønskede fugtindhold ved udtørringens afslutning. Jo mere tørt materiale der ønskes, desto længere varer udtørringen (figur 5).
Figur 4. Startfugtindholdets betydning for udtørringstiden. Tosidig udtørring af 200 mm porebetonvæg fra 90 %, 95 % og 99 % RF til 75 % RF. Omgivende luft har 50 % RF. Temperaturen er 20 °C.
Figur 5. Fugtkriteriets betydning for udtørringstiden. Tosidig udtørring af 200 mm porebetonvæg fra 99 % til hhv. 75 %, 80 % og 86 % RF. Omgivende luft har 50 % RF. Temperaturen er 20 °C.
Figur 6. Betydning af konstruktionens dimension for udtørringstiden. Ensidig udtørring af 0,10 meter, 0,20 meter og 0,40 meter porebetonvæg fra 99 % til 75 % RF. Omgivende luft har 50 % RF. Temperaturen er 20 °C.
Udtørringstiden øges med konstruktionens dimension (figur 6), fx vil fordobling af konstruktionstykkelse medføre 4 gange så lang udtørringstid. Visualiseringsværktøjet på byg-erfa.dk/ udtoerring kan kun anvendes for homogene (ensartede) materialer i pladeformede konstruktioner. Det betyder, at værktøjet ikke kan anvendes til vurdering af udtørring af fx:
Desuden skelnes mellem én- og to-sidig udtørring (figur 1 og 2). Den beregnede udtørringstid på forsidebilledet gælder fx for en 100 mm tyk, ensidigt udtørret gasbetonvæg og en 200 mm tosidigt udtørret.
Figur 1. Tosidig udtørring af plade med tykkelsen 2L, fx væg der kan udtørre til begge sider. I beregninger benyttes halv tykkelse L.
Figur 2. Énsidig udtørring af plade med tykkelsen L, fx et betongulv på fugtspærre. I beregninger benyttes den fulde tykkelse L.
Udtørringstiden bliver kortere jo mere tør den omgivende luft er (figur 7).
Udtørringstiden bliver kortere ved højere temperatur (figur 8).
Figur 7. Betydning af omgivelsernes RF for udtørringstiden. Tosidig udtørring af 200 mm porebetonvæg fra 99 % til 75 % RF. Omgivende luft har har hhv. 20 %, 40 % og 60 % RF. Temperaturen er 20 °C.
Figur 8. Temperaturens betydning af for udtørringstiden. Tosidig udtørring af 200 mm porebetonvæg fra 99 % til 75 % RF. Omgivende luft har 50 % RF. Temperaturen er henholdsvis 10, 20 og 30 °C.