Gå til hovedindhold

Indhold

  1. Resumé

Sommerkondens i tage med tagpap på krydsfinér

Svampeangreb forårsaget af sommerkondens

Problem: Når det pludselig i klart solskin i forsommeren begynder at dryppe fra loftet i bygninger med tagpaptage, kan årsagen meget vel være et fænomen, der hedder sommerkondens. Disse mystiske dryp kan forårsage alvorlige skader på bygningsdele og inventar, som fx et fugtfølsomt parketgulv eller et kostbart edb-anlæg. Sommerkondens stammer fra fugt, som ved solpåvirkning drives ud af tagkomponenters tagkrydsfiner og kondenserer på dampspærrens overside. På en varm solskinsdag kan der let drives 1 deciliter vand ud pr. kvadratmeter tagkrydsfiner. Fænomenet ses oftest på tagelementer, der er oplagt med fald. Kondensvandet kan da løbe på oversiden af dampspærren og herfra kunne dryppe ned i bygningen gennem sømhuller eller andre små utætheder i dampspærren.