Gå til hovedindhold

Skader på glasoverflader

Glas ætset af nedstrømmende vand fra overliggende betonfacade

Almindeligt vinduesglas har stor modstandsevne mod nedbrydning og påvirkes kun undtagelsesvis af de ydre forhold. Det sker dog, at der forekommer forskellige påvirkninger, der kan give midlertidige belægninger på overfladen eller i værste fald permanente ætsninger, som ødelægger det æstetiske udseende. Dette blad omhandler en række eksempler på skader på glas, som kan henføres til forhold under transport, opbevaring, montering eller den senere driftsperiode. Billedet viser glas, ætset af nedstrømmende vand fra overliggende betonfacade.

ID
(31) 99 02 16
Erstatter
Udgave
2
Emneord

Eksempler på skader, deres årsager og afhjælpning

Belægninger forårsaget af afsmittende facadematerialer

Frisk beton og murværk er basiske, og regnvand, der løber ned over sådanne nye facader, bliver derfor basisk og optager opløselige silikatforbindelser fra facadematerialet. Løber vandet ned over en glasflade, vil nogle af de opløselige silikatforbindelser udskilles på glasset. Ældre facader kan i mindre grad forårsage det samme.

Visse typer facademaling indeholder opløselige silikatforbindelser, som ligeledes kan udfældes på glas. Sådanne belægninger bør derfor fjernes hurtigt, for at forhindre at de udvikler sig til uacceptable ætsninger i overfladen. Ubehandlede metaloverflader (f.eks. jern, Cortenstål, kobber) korroderer, og metaloxider opløses i regnvand, hvorefter metalforbindelserne udfældes som en svært opløselig belægning på glas. Problemet kan mindskes, ved at regnvand forhindres i at løbe fra overliggende facader ned over glasset, se figur 1.

Beskyttelse af vinduesglas

Figur 1. Beskyttelse af vinduesglas kan enten ske ved bortledning af nedstrømmende vand, eller ved at placere vinduet tilbageliggende i facaden.

Mærker efter sugekopper

Ved flytning af glas anvendes normalt gummisugekopper, som i sjældne tilfælde kan afsætte mærker. Ved specielle lysbrydningsforhold ses disse meget tydeligt. Mærkerne kan som regel fjernes med et polerings- eller et svagt slibemiddel. Problemet undgås ved altid at anvende rene sugekopper.

Mærker efter slibning og svejsning

Slibespåner og svejsegnister har en så høj temperatur, at de kan smelte ind i glassets overflade. Derfor må arbejde med slibning og svejsning ikke ske i nærheden af glas. Kan dette ikke undgås, skal glasset afdækkes.

Belægninger forårsaget af vand

Glas påvirkes normalt ikke af vand. Under særlige forhold kan vand dog virke nedbrydende og give belægninger på glas. Vand indeholder altid en vis mængde H+ og OH- ioner. Hvor vand er i kontakt med glas, vil H+ efterhånden skifte plads med Na+ ioner i glassets overflade. Er der tale om en fri glasoverflade, har dette ingen betydning, da glasset enten hurtigt tørrer, eller ionerne skylles væk.

Sker processen derimod i en tynd vandfilm, vil koncentrationen af OH- ionerne vokse, og fortsætter den i længere tid, uden at vandfilmen tørrer ud, vil OH- koncentrationen stige måleligt. Jo større glasfladen er i forhold til vandvolumenet, jo hurtigere vil pH-værdien stige. Samtidig med, at pH-værdien stiger, sker der en begyndende, punktvis nedbrydning af glassets overflade, ved at glassets struktur af silikatforbindelser nedbrydes i opløselige ioner.

Opbevares glas/termoruder glas mod glas uden luftmellemrum, og svinger temperaturen, vil der kunne opstå kondens i spalten mellem de to glasflader – eventuelt kan vand føres fra kanten mod midten ved kapillarsugning. Når først der er en vandfilm mellem to stykker glas, går der meget lang tid, før den tørrer ud, hvorfor den omtalte nedbrydningsproces kan ske. Ved høj temperatur forløber processen så hurtigt, at der i løbet af uger kan ske en "sammenkitning" af to stykker glas.

Glas/termoruder bør opbevares kortest mulig tid på byggepladsen før indbygning. De skal stilles på kanten på et plant underlag, og de enkelte ruder skal holdes adskilte. For at beskytte termorudernes kantforsegling mod direkte sollys og vand skal ruderne dækkes til. Termoruder bør så vidt muligt opbevares i rum med konstant temperatur, så kondensdannelse undgås. Til adskillelse af ruderne skal der anvendes mellemlæg, som ikke smitter af.

Belægninger efter luftforurening

Alle ruder får belægninger fra luftens indhold af støv, røg, kemikalier m.v. Arten og mængden afhænger af lokaliteten. Specielt glastagflader udsættes for sådanne belægninger. Almindeligt glas påvirkes ikke af disse belægninger, forudsat at de fjernes/ vaskes bort en gang imellem. En stor del af belægningerne fjernes under regnskyl, men ikke alle, og der er derfor en risiko for, at de efterlader et varigt mærke i overfladen, hvis de får lov til at blive siddende. Ved udformning af konstruktionerne bør det sikres, at det nedsivende regnvand ikke samles i spor, idet det sammen med blandt andet forureningerne kan afsætte mærker på glasset.

Glas bør vaskes regelmæssigt (minimum forår og efterår) – også glastage – for at forhindre, at belægninger og partikler efterlader varige mærker i overfladen. Under byggeperioden bør glasset vaskes hyppigere, da mængden af støv og snavs her er meget stor. På kystnære områder afsættes der en saltfilm, der ikke forsvinder ved regnskyl. Filmen skader ikke glasset, men det anbefales at afvaske ruden hyppigere. I saltfilmen er der ofte aflejret et stort antal sandkorn.

Ridser i glas

Er der mange sandkorn på glasset, og anvendes der en fugtig klud til afvaskning, vil de hårde sandkorn slibe hen over glasset og efterlade spor. Ridser fra sandpartikler (støvkorn) kan undgås ved først at spule løstsiddende sand-/støvkorn væk og anvende en blød børste. Der skal anvendes rigeligt med vand for at få sandkornene væk, uden at de ridser glasoverfladen. Specielt i forbindelse med murearbejder er der risiko for, at der kommer store mængder sandkorn på glasset, hvorfor glas i arbejdsområdet skal afdækkes. Mørtelstænk på glas skal altid vaskes af omgående for at undgå ætsning og ridser i overfladen. Ved sandblæsning af bygninger skal alt glas afdækkes effektivt.

Misfarvning efter facaderengøring

Glas er modstandsdygtigt over for de fleste syreforbindelser – dog med undtagelse af syrer, som indeholder fluorforbindelser, der vil ætse glassets overflade, idet der dannes H2SiF6. Ved rengøring af andre bygningsdele må der aldrig anvendes fluorholdige eller basiske rengøringsmidler, medmindre glasset afdækkes omhyggeligt.

Mærker efter påklistrede skilte eller mærkater

Skilte eller mærkater opklæbet på glas kan efter en længere periode efterlade varige spor, der er tydelige under specielle lysforhold. Sporene kan skyldes den anvendte lim, eller at der langs kanten af skiltet kan samles vand og snavs, som ikke fjernes af normalt regnvand eller ved rudevask. Der bør kun opsættes skilte med en klæbemasse, der er kendt for ikke at smitte af eller klistre helt fast. Mærkater skal fjernes hurtigst muligt efter glassets montering og bør i hvert fald ikke sidde under hele byggeperioden.

Belægninger i punkterede termoruder

Belægninger på indersiden af termorudens yderste glas er et resultat af, at termoruden er »punkteret«, og at der trænger fugtig luft ind i hulrummet, hvor det i kolde perioder kondenserer på indersiden af det ydre glas i termoruden. Det er rent vand, der kondenserer, men da der ikke er ventilation i hulrummet, fordamper vandet kun langsomt igen. I denne periode begynder de kemiske processer mellem den tynde vandfilm og glassets overflade, som resulterer i udfældning af en hvidlig belægning, når vandet fordamper.

Belægninger inde i hulrummet kan ikke fjernes, og termoruden må udskiftes. Er der tale om store og dyre termoruder, kan det overvejes at ændre rudens funktionsmåde til en ventileret rude. Det er dog en forudsætning, at dette sker, inden der afsættes synlige belægninger på rudens overflade. Arbejdet hermed bør udføres af specialfirmaer.

Olieagtig film på facadeelementer af glas

I glasfacader, hvor facadeelementer er udført med gennemsigtigt, farvet glas yderst og en sort afdækningsplade inderst, kan der dannes en belægning på glasset, der under specielle lysforhold giver overfladen et olieagtigt skær.

Olieagtig film på facadeelement af glas

Figur 2. Olieagtig film på facadeelement af glas. Temperaturen på afdækningen bag glasset vil på en solskinsdag kunne blive meget høj, hvorved der kan ske en fordampning af letopløselige, organiske stoffer. Disse dampe kan vanskeligt bortventileres og kan kondensere på koldere flader såsom glassets bagside. I hulrum bag glas, hvor der opstår meget høje temperaturer, må der ikke anvendes materialer med letopløselige, organiske forbindelser. Glasfacader skal udføres efter glasproducenternes anvisninger.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
110 kr.