Gå til hovedindhold

Rotter i afløbssystemer

Tv-inspektion i en afløbsinstallation, hvor en rotte er blevet observeret

Tv-inspektion i en afløbsinstallation, hvor en rotte er blevet observeret.

Rotter findes såvel over som under jorden, hvor de kan medføre både smittefare og omfattende ødelæggelser i bygninger og på terræn. Erfaringsbladet gennemgår, hvordan afløbssystemer udføres og anvendes for at sikre mod, at rotterne trænger ud fra kloaksystemerne og ind i og under bygninger.

Indledning

Rotter færdes ubesværet i kloaksystemerne. De kan klatre op i faldstammer indtil 4.-5. sals højde, og deres evne til at finde svagheder i et afløbssystem er særdeles stor. De kan:

  • gnave gennem alle materialer, der er blødere end jern, fx rør af plast og beton, figur 1
  • trænge gennem revner, huller og sprækker over 20 mm, figur 2
  • løfte en rist på 1,2 kg.

Rotterne graver sig sjældent mere end 0,6 m ned fra terræn, men det ses ofte, at de har gravet gange op fra kloakledninger, som ligger i 8 m dybde.

Rotter kan gnave gennem rør

Figur 1. Rotter kan gnave gennem rør af plast og beton samt rør med revner og fejl.

En rotte kan fx klemme sig gennem ganske smalle sprækker

Figur 2. En rotte kan fx klemme sig gennem ganske smalle sprækker i kloakrørene.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.