Reparation af chloridholdig beton

Erfaringsblad
(29) 92 11 04

Indhold

  • Forslag til løsning
  • Forklaring

Chlorider kan initiere korrosion af armeringen. Ved forkert valg af reparationsmetode, kan igangværende korrosion fortsætte trods reparationen, eller korrosion kan starte i andre områder af konstruktionen.

Chloridholdig beton stiller andre krav til reparationsmetode end beton, der ikke er chloridbelastet.

Chlorider kan være tilført under støbningen, f.eks. som tilsætningsstoffer, eller kan være trængt ind udefra, f.eks. på grund af omfattende tøsaltning.

Figur 1. Grubetæring i hovedarmering og bøjlearmering i chloridholdig beton.

Figur 2. Traditionel reparation af chloridholdig beton. Armeringsjernene har ikke været frilagt og afrenset, og korrosionen fortsætter efter reparationen.

Forslag til løsning

1. Valg af reparationsmetode

Det endelige valg af reparationsmetode, (evt. en kombination af flere metoder), bør foretages på grundlag af en tilstandsundersøgelse under hensyntagen til:

1. Skadesomfang og chloridindhold.
2. Ønsket restlevetid for konstruktionen.
3. Økonomiske overvejelser, ikke blot de øjeblikkelige omkostninger til reparationen, men også ud fra de forventede udgifter til drift af anlæg og fremtidige nye reparationer.

2. Undersøgelser af konstruktionen

Metoder til tilstandsundersøgelse:

  • EKP-målinger (Elektro-Kemisk-Potentiale-målinger) til fastlæggelse af armeringens potentiale. Ved lave potentialer og ved store potentialespring, er der risiko for armeringskorrosion.
  • Ophugninger i repræsentative områder for fastlæggelse af rustgrad og eventuel dimensionsreduktion (1).
  • Fastlæggelse af chloridindhold (niveau og indtrængningsdybde). Især chloridniveauet ved armeringen er vigtigt. Overskrider indholdet her en vis værdi, tærskelværdien, er der risiko for armeringskorrosion (6).
  • Fastlæggelse af karbonatiseringsdybder.
  • Strukturanalyse til vurdering af betonkvalitet og -tilstand. Herunder skal også undersøges, om andre nedbrydningsmekanismer end korrosion er i gang.

3. Reparationsmetoder

Ved traditionel reparation forstås borthugning af chloridholdig beton, afrensning af armeringsjern (7), evt. udskiftning af dele af armeringen, evt. overfladebehandling af jernene, samt påstøbning af reparationsmateriale. Der kan afsluttes med en overfladebehandling. Følgende skal iagttages:

  • Det kan være vanskeligt at fjerne chloriderne totalt, især hvor der er grubetæringer, og korrosionen vil da fortsætte.
  • Hvis de tilstødende, ikke-reparerede områder indeholder selv mindre mængder chlorid, opstår der potentialeforskelle mellem armeringen i ny og gammel beton, og korrosion kan starte i overgangen til det reparerede område, hvilket også kan forekomme, hvis der er for stor forskel i betonkvaliteten af reparationsmateriale og gammel beton. Dette kan imødegås med en elektrisk isolerende overfladebehandling af støbeskellet.
  • Under borthugningen sikres, at konstruktionens bæreevne stadig er intakt.


Traditionel reparation kan anvendes ved mindre, lokale skader, og hvor chlorider endnu ikke har passeret armeringen. Ved indblandet chlorid, og hvor chloridfronten har passeret armeringen, bør en anden metode vælges.

Ved katodisk beskyttelse påtrykkes et elektrisk felt på den armerede betonkonstruktion, hvorved korrosionen nedsættes/ophører. Følgende må iagttages:

  • Inden etablering af katodisk beskyttelse må det sikres, at konstruktionen har tilstrækkelig restbæreevne, da den katodiske beskyttelse naturligvis ikke retablerer bortkorroderet jern. I modsat fald må armeringen suppleres inden etableringen.
  • Armeringen skal være elektrisk sammenhængende. Armering, der er uden kontakt til det øvrige armeringsnet, vil ikke blive beskyttet.
  • Der skal være elektrolytisk kontakt mellem anode og armering, dvs. gennem betonens poresystem. Der må således ikke være delamineringer, større hulrum, membraner eller tidligere udførte reparationer af ikke-ledende materialer.
  • Da katodisk beskyttelse kun indvirker på korrosionen, må det sikres, at der ikke sker nedbrydning af andre årsager.


Specielt undersøges, om der er risiko for alkalikiselreaktioner. Alkaliioner vandrer i det elektriske felt hen mod armeringen, hvor der kan ske en ophobning, der kan starte reaktioner. (Der er dog aldrig rapporteret om skader af denne grund, hverken her i landet eller i udlandet).

Der findes mange anodetyper på markedet, og der udvikles stadig nye. Valget må afgøres i hvert tilfælde ud fra konstruktionen. Kan f.eks. en dimensions- eller en vægtforøgelse på grund af anode og beskyttende lag accepteres? Anlægget kræver løbende overvågning fremover, samt et stadigt, omend beskedent, strømforbrug.

Katodisk beskyttelse kan anvendes både ved indblandet chlorid og ved senere tilførte, også hvor chloriderne har passeret armeringen, da det ikke er nødvendigt at fjerne chloriderne før etablering af beskyttelsen.

Ved inddækningsløsninger, hvor betonen flyttes til et indendørs miljø, nedsættes fugtigheden i betonen og dermed korrosionshastigheden, eller korrosionen ophører helt.

  • På grund af chloriderne (der er fugtsugende) kan det være vanskeligt at sænke fugtigheden i betonen tilstrækkeligt til at standse korrosionen.
  • Udtørring af beton forøger karbonatiseringshastigheden. Dette medfører en ophobning af chlorider foran karbonatiseringsfronten og kan føre til, at tærskelværdien for chlorider overskrides ved armeringen, med korrosion som følge, hvis fugtniveauet ikke er sænket tilstrækkeligt.


Inddækningsløsninger kan overvejes ved både indblandede og tilførte chlorider, også hvor chloridfronten har passeret armeringen. Konstruktionen må overvåges i en periode for at sikre, at den ønskede udtørring opnås. Der bør udføres en prøveoverdækning af et mindre område, for at se om den ønskede udtørring kan opnås.

Chloridudtrækning er en metode til elektrokemisk at fjerne chloridioner fra betonen. Princippet er det samme som for katodisk beskyttelse, kun er den påtrykte strøm større, men anvendes kun over en kort periode. Chloridionerne vil derved vandre bort fra armeringen.

Metoden er endnu ikke veldokumenteret. Hvis chloridionerne ikke har passeret armeringen, vil de fleste kunne fjernes, men eventuelle skadelige følgevirkninger er ikke tilstrækkeligt kendt.

Overfladebehandling af betonen vil nedsætte indtrængningen af chlorider, vand og ilt og dermed nedsætte korrosionen fremover.

Imidlertid vil korrosionen fortsætte så længe, der stadig er ilt i betonen. Man skal desuden sikre sig, at der ikke kan ske opsugning af vand til konstruktionen nedefra.

Overfladebehandling bør primært anvendes i forbindelse med en af de tidligere nævnte reparationsmetoder.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.

Erfaringsbladets sider

Reparation af chloridholdig beton - side 1 Reparation af chloridholdig beton - side 2