Opstropning af afløbsledninger

Afløbsledninger under bygninger skal – hvad enten de ligger frit i kryberum eller dækkes af jord – ophænges i eller fastgøres til konstruktioner, der ikke sætter sig. Det skal sikres, at fastgørelsen udføres på en sådan måde, at der ikke sker skade på installationer og bygningsdele. Opstropning skal udføres med bæringer og stropper i en sådan kvalitet og i et sådant omfang, at afløbsledninger hænger stabilt uden at blive beskadiget. Ledningerne må ikke have vinkeldrejninger, og faldet må ikke ændre sig med tiden.

Materialer til opstropning skal være korrosionsbestandige som f.eks. syrefast, rustfrit stål. Galvaniserede bånd er ikke tilstrækkeligt holdbare, da de med tiden korroderer og kan knække. Plastbånd er ikke velegnede på grund af deres plasticitet. Med tiden strækker de sig, så faldet på ledningerne ændres. Der må stilles nedenstående krav til opstropning:

• Tilstrækkelig tæt opstropning, dvs., passende kort afstand mellem de enkelte stropper.
• Tilstrækkelig stropbredde ved plastrør, så rørene ikke klemmes sammen.
• Effektiv fastgørelse til bygningskonstruktioner.
• Korrosionsfast materiale.
• Stabilt opstropningssystem.

Overgang fra fast understøttet del til opstroppet del af rørledninger skal udføres elastisk. Dette kan ske ved at anvende enten flere, korte rørstykker med fleksible samlinger eller elastiske rør, f.eks. PEH (Polyethylen High Density).

Hvis der er risiko for store sætninger, kan det overvejes at anvende VA-godkendte skydemuffer af gummi. Disse muffer kan optage store differenssætninger uden tab af tæthed. Den ikke-understøttede del af systemet bør tillige – hvis muligt – lægges med stort fald, så en lokal sætning ikke straks giver bagfald. I forbindelse med opstroppede ledninger i jord kan det overvejes at aflaste rør og stropper ved at anbringe polystyrenplader over rørene. Pladerne vejer mindre end jord, og dermed aflastes rør og opstropning. Ved beregning og udførelse af opstropninger skal der tages hensyn til rørmateriale, rørsamlinger og rørsystemets udformning. Detailudformninger fremgår af figur 1 - 8.

Plastrør til afløbsinstallationer i jord findes i flere forskellige materialer og med tre principielt forskellige samlingsmetoder, nemlig stikmuffesamlinger, skruemuffesamlinger og svejste samlinger. I alle tilfælde skal rørene opstroppes således, at det fald, de er monteret med, ikke ændres i rørenes levetid på grund af utilsigtede nedbøjninger eller forskydninger.

Ved ledninger med stikmuffesamling i jord bør der udføres beregninger og anvendes specielle stropper/bæringer hørende til rørsystemet. Bæringerne skal sikre ledningssystemet således, at langs- og tværgående bevægelser ikke medfører, at ledningerne trækkes ud af mufferne. Ved brug af grenrør skal der opstroppes på alle grene, så grenrøret fastholdes, se figur 6.

Ved rørgennemføring gennem dæk indstøbes muffe eller bryststykke i dæk. Hvis fodbøjningen sidder et stykke under dæk, skal fodbøjningen opstroppes, se figur 7. Stropperne skal være helt stramme, så der ikke sker udtrækning i samlingerne. Beregning er ikke nødvendig, hvis der anvendes bæringer og stropper af 2 x 50 mm syrefast, rustfrit stål samlet med bolte og møtrikker af syrefast, rustfrit stål, og hvis der placeres bæringer og stropper ved alle samlinger og med højst 0,5 m’s afstand.

Rør af rustfri stål og støbejern har en større stivhed end plast og er ikke termisk følsomme. Opstropningen kan derfor udføres med større afstand. Der opstroppes ved alle samlinger efter fabrikantens anvisning. Afstanden mellem stropperne må højst være 2 meter. Ledningssystemet skal sikres mod bevægelser med særlige bæringer og stropper som beskrevet for plastrør. Betonrør og glaserede lerrør bør – på grund af deres vægt – ikke opstroppes.