Gå til hovedindhold

Opstropning af afløbsledninger under bygninger

Mangelfuld og dårlig opstropning af afløbsledning under en bygning

Mangelfuld og dårlig opstropning af afløbsledning under en bygning.

Afløbsledninger, som ligger i sætningsfarlig jord rundt om eller under en bygning, vil ofte sætte sig i forhold til bygningen, hvis de ikke er opstroppet korrekt. Det medfører utætte og ikke-funktionsdygtige afløbssystemer. Erfaringsbladet gennemgår reglerne for opstropning af afløbsledninger under bygninger.

ID
(50) 20 09 24
Erstatter

Indledning

Når bygninger etableres på sætningsfarlig jord, er det vigtigt at sikre sig, at det tilhørende afløbssystem etableres, så evt. sætninger er ensartede både for bygningen og afløbssystemet. Det sikres ved, at afløbssystemet opstroppes, (dvs. ophænges under dæk og bjælker) forsvarligt under bygningen.

Afløbsledninger under bygninger skal – hvad enten de ligger frit i kryberum eller dækkes af jord – ophænges i opstropninger. Opstropningen fastgøres til bygningskonstruktionen, fx et selvbærende terrændæk eller kældergulv. Det skal sikres, at fastgørelsen udføres på en sådan måde, at der ikke sker skade på installationer og bygningsdele. En opstropning består af en ophængning/ strop og en bæring/rørbøjle, figur 1. Opstropningen skal udføres med stropper og bæringer i en sådan kvalitet og i et sådant omfang, at afløbsledninger hænger stabilt uden at blive beskadiget, figur 2. Der må ikke kunne opstå vinkeldrejninger, og faldet på rørene må ikke kunne ændre sig med tiden.

Materialer til opstropning skal være korrosionsbestandige som fx syrefast, rustfrit stål. Rørbøjlerne kan være af plast eller rustfrit stål. Stropper af galvaniserede bånd er ikke tilstrækkeligt holdbare, fordi de med tiden korroderer og vil knække. Plastbånd er ikke velegnede, fordi de er elastiske og med tiden strækker sig, så faldet på ledningerne ændres. Materialekravene til opstropning af afløbsledninger er angivet i1, 2.

Strop og bæring udført af syrefast, rustfrit stål til montering, fx under dæk

Figur 1. Strop og bæring udført af syrefast, rustfrit stål til montering, fx under dæk. Det er vigtigt, at stroppen har korrekt længde, så afløbsledningen får det tilsigtede fald. Tilspænding af bæringen omkring ledning skal være helt stram.

Omkring plastrør skal bæringer evt. være af plast eller af rustfrit stål med gummiindlæg

Figur 2. Der skal anvendes korrekte bæringer med indlæg, så afløbsledninger ikke skades ved opfyldning eller sætning. Omkring plastrør skal bæringer evt. være af plast eller af rustfrit stål med gummiindlæg.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
125 kr.