Malebehandling af vægge i vådrums "fugtige zone"
Indhold
- Problem
- Krav og anbefalinger
- Vandtætte malebehandlinger
- Malingsystem
- Materialekrav
- Installationer og rørgennemføringer
- Krav til udførelse
- Skeletvægge
- Dampspærre på ydervæg
- Vægge af uorganiske materialer
- Kvalitetssikring
- Før udførelsen
- Under udførelsen
- Daglig brug og vedligehold
- Kontrol af vedhæftning og lagtykkelse efter malearbejdets udførelse
Anvendelse af malebehandling i vådrum kan medføre problemer i form af misfarvninger, skimmelvækst og muggen lugt, hvis projektering, udførelse og vedligehold ikke er i orden. Dette blad anviser, hvordan lette vægge og vægge med organiske materialer kan sikres vandtæthed. Bladet omhandler kun "fugtig zone", da malebehandling med få undtagelser ikke er er tilladt i "vådzone". Det medfører fx, at malebehandlede vægge skal have 50 cm sikkerheds- afstand til bruseplads mv., og at lette vægge i vådrum under 3,25 m2 ikke må malebehandles. Billedet viser mug og skimmelvækst på en ét år gammel malebehandlet vådrumsvæg af gipsplader.
Problem
Problemer med malede overflader i vådrum skyldes ofte:
- anvendelse af forkerte malebehandlinger,
- utilstrækkeligt gennemarbejdede detaljer i projektmaterialet,
- manglende vedligehold.
De synlige tegn – fx misfarvede overflader og vækst af skimmelsvampe – forekommer hyppigst nederst på væggene, men de kan i svære tilfælde brede sig. Der ses fx ofte skader på malebehandlingen over sokkelfliser som rager ud fra væggen og fanger vandet. Skimmelsvampe kan være sundhedsskadelige da de kan afgive allergifremkaldende stoffer – såkaldte allergener. Problemerne kan især blive omfattende i forbindelse med gipsplader som ved opfugtning har let ved at blive angrebet af skimmelsvamp.
Erfaringsbladets sider
